Stigende evidens tyder på at sammensætningen af bakterier i tarmen kan påvirke leddegigt.
En bakterie ved navn Prevotella copri optræder i forhøjede mængder hos personer i det tidlige stadie af sygdommen, længe før leddene begynder at hæve.
Sammenhængen kaldes tarm-led-aksen (gut-joint axis) og er blevet et centralt forskningsfelt.
Et oversigtsstudie i Frontiers in Immunology fra april 2025 beskriver hvordan ubalance i tarmens bakteriesamfund kan starte betændelsesprocesser der i sidste ende rammer leddene.
Læs også: Utæt hjerteklap hos ældre: Ny behandling mere end fordoblede overlevelseschancen
Hvad tarmbakterierne kan gøre ved immunsystemet
Leddegigt (reumatoid artritis) er en autoimmun sygdom, hvor kroppens eget immunsystem angriber leddene. Omkring 45.000 danskere lever med diagnosen, ifølge Gigtforeningen.
Tarmens bakterier træner og regulerer immunsystemet. Når balancen forskubbes, kaldes det dysbiose.
Tarmvæggen kan da blive mere gennemtrængelig, så bakterielle stoffer slipper ud i blodet og aktiverer immunreaktioner der påvirker leddene.
Studier viser at personer med leddegigt har nedsat bakteriel mangfoldighed sammenlignet med raske.
Læs også: For hvert ekstra glas alkohol om dagen stiger risikoen for bugspytkirtelkræft med 4 procent
Bakterier som Faecalibacterium prausnitzii og Bifidobacterium, der producerer betændelsesdæmpende stoffer, findes i lavere mængder. Til gengæld er Prevotella copri, Collinsella og bestemte Escherichia coli-stammer oftere til stede.
Hvorfor Prevotella er interessant
Prevotella copri får særlig opmærksomhed i forskningen. Fund tyder på at bakterien kan udløse Th17-celler, en type immunceller der driver den betændelse som skader brusk og knogler i leddene.
Et fagfællebedømt oversigtsstudie beskriver hvordan et lille proteinfragment fra Prevotella kan aktivere netop den immunrespons hos patienter med tidlig leddegigt.
Sammenhængen er dog ikke ens overalt. Kohorter fra Kina finder ikke samme øgning af Prevotella, hvilket peger på at etnisk og geografisk baggrund kan spille en rolle.
Gigtmedicinen virker delvist via tarmen
Methotrexat er en af de mest brugte gigtmediciner, men virker bedre hos nogle patienter end andre.
Et narrativt oversigtsstudie fra juli 2025 peger på at tarmbakterier delvist forklarer forskellen.
I forsøg med mus blev methotrexats effekt kraftigt svækket, når bakterien Bacteroides fragilis manglede.
Da forskerne genindførte bakterien, kom virkningen tilbage. Fund som disse åbner for at fremtidig behandling måske kan tilpasses den enkelte patients tarmflora.
Læs også: Et protein i dine muskler forklarer, hvorfor motion virker mod type 2-diabetes
Kan probiotika hjælpe?
Små kliniske forsøg har undersøgt probiotika ved leddegigt. Et forsøg fandt bedre helbredsscores hos patienter der endnu ikke fik gigtmedicin, efter 12 måneders behandling med Lactobacillus rhamnosus.
Effekten er beskeden, og evidensen er tidlig. Der findes ingen probiotisk kur mod leddegigt, og standardbehandling forbliver medicin ordineret af en reumatolog. Forskerne kalder området lovende, ikke afklaret.
Har du hævede led, morgenstivhed der varer over en time eller vedvarende ledsmerter, bør du tale med din egen læge. Ændringer i kost eller kosttilskud kan aldrig erstatte den behandling, en reumatolog anbefaler.
Læs også: Endometriose kobles til mere end dobbelt så høj risiko for migræne
Denne artikel er skrevet og udgivet af Mie D.H, som kan have anvendt AI i udarbejdelsen.