Meget skærmtid omkring 1-års-alderen og igen omkring skolestart ved 6 år er forbundet med svagere arbejdshukommelse ved 10,5 år og lavere skolepræstationer ved 9 år. Det viser et nyt studie fra Inserm og National University of Singapore, publiceret online i april 2026 i det fagfællebedømte tidsskrift World Journal of Pediatrics.
Forskerne fulgte 502 børn fra den store singaporeanske fødselskohorte GUSTO. Forældrene rapporterede barnets daglige skærmtid ved seks tidspunkter i alderen 1 til 8 år, og trænede psykologer testede senere børnenes skolepræstationer og arbejdshukommelse.
Størst effekt i det første leveår
Sammenhængen var stærkest ved 1-års-alderen. Jo mere skærmtid barnet havde omkring det første leveår, jo dårligere klarede det sig i tests af både skolepræstationer og arbejdshukommelse næsten et årti senere, oplyser forskerne.
“Effektstørrelserne, vi så ved 1-års-alderen, var de største blandt alle de tidspunkter, vi undersøgte,” skriver forskerne bag studiet. De tilføjer at det tyder på at den tidlige spædbarnstid kan være et vindue med særlig følsomhed, hvor den udviklende hjerne er sårbar over for at skærmtid fortrænger de læringssamspil, barnet ellers ville have haft.
Læs også: Hun læste hver aften i en uge: Sådan påvirkede det hendes søvn
Overraskelsen ved 2 og 3 år
Det mest opsigtsvækkende fund var hvad forskerne ikke så. Ved 2- og 3-års-alderen kunne de ikke påvise nogen signifikant sammenhæng mellem skærmtid og de senere kognitive udfald.
Til gengæld dukkede sammenhængen op igen ved 6-års-alderen, netop det tidspunkt hvor børnene starter i skole. Det handler altså ikke kun om de allertidligste år, understreger forskerne, skærmbrug senere i barndommen har også betydning.
Fundene stammer fra et observationsstudie, og resultaterne viser en sammenhæng, ikke at skærmtid alene forårsager svagere hukommelse. Andre faktorer i hverdagen kan spille ind.
Det ramte hukommelsen, ikke den generelle intelligens
Det specifikke forskerne målte, var arbejdshukommelsen, altså evnen til at holde og bearbejde information i hovedet, og skolepræstationer. Det er kognitive funktioner der er tæt koblet til hvordan et barn klarer sig i klasseværelset, fra at følge en instruktion til at regne et regnestykke.
Læs også: Her er søvnlængden, der forbindes med den sundeste krop
Forfatterne konkluderer at den samlede lære fra materialet er at “mindre er bedre” når det kommer til børns skærmtid.
Hvad Sundhedsstyrelsen anbefaler
Rådene passer godt med Sundhedsstyrelsens anbefalinger der blev opdateret i juni 2024. Her lyder rådet:
| Alder | Anbefalet skærmtid i fritiden |
|---|---|
| Under 2 år | Ingen skærm uden aktivt samvær med en voksen |
| 2-4 år | Maksimum 1 time, og mindre er bedre |
| 5-17 år | 1-2 timer afhængigt af alder, og mindre er bedre |
Sundhedsstyrelsen peger på at små børn især har brug for samspil med voksne, leg og bevægelse for at udvikle sig, og at skærmen let kommer til at fortrænge netop det. Forældre opfordres til at lave familieaftaler om skærmbrug der også gælder de voksne.
Er du bekymret for om dit barn har fået for meget skærmtid, eller om det påvirker udviklingen, kan du drøfte det med sundhedsplejersken eller egen læge.
Læs også: Det er ikke kost og motion - men i stedet denne vane, der er vigtigst for din levetid
Læs også: Hvor mange timers søvn har du brug for? Normtallene fordelt på alder
Denne artikel er skrevet og udgivet af Jesper Bengtson, som kan have anvendt AI i udarbejdelsen.