Faster du hver dag i en tidsbegrænset periode, kan det påvirke både dit skjoldbruskkirtelhormon, dit stresshormon og dine kønshormoner. Det er hovedbudskabet i en ny oversigtsartikel i tidsskriftet Food Science & Nutrition, offentliggjort i august 2025 af forskere på tværs af flere universiteter.
Forfatterne til oversigtsstudiet samler evidensen for, hvordan periodisk faste (intermittent fasting) griber ind i kroppens hormonelle balance, og de peger på at effekterne afhænger meget af, hvor længe man faster ad gangen, og hvem der faster.
Skjoldbruskkirtlen skruer ned ved længere faste
Det aktive skjoldbruskkirtelhormon T3 (trijodthyronin), der styrer dit stofskifte, falder markant når fasten trækker ud. Oversigtsartiklen refererer et ældre forsøg, hvor T3 faldt med 55 procent efter 24 timers faste, uden at det overordnede styringshormon TSH ændrede sig.
Ved 72 timers faste falder både TSH og T3 mens stresshormonet cortisol og adrenalin stiger. Faldet er kroppens måde at spare energi på når føden udebliver, og det normaliserer sig når man begynder at spise igen.
Læs også: Forskere afslører udfordringer med sund mad blandt socialt udsatte
De almindelige daglige fastevinduer på 16 timer, som mange danskere bruger, giver ikke lige så udtalte fald. Men har du en kendt lidelse i skjoldbruskkirtlen, bør du ifølge forskerne følge din behandling tæt med din læge hvis du vil faste.
Cortisol og stress rammer kvinder anderledes
Cortisol er kroppens vigtigste stresshormon, og periodisk faste aktiverer det såkaldte HPA-akse-system, som styrer stressresponsen. Oversigtsartiklen henviser til et litauisk forsøg hvor kvinder fik en mere udtalt stressrespons end mænd efter 48 timers faste, med højere niveauer af noradrenalin og psykisk stress.
Længere fasteperioder forstærker effekten. Fem dages faste er i forsøg blevet knyttet til markante hormonelle udsving med tydelige stigninger i cortisol.
For kvinder med i forvejen høj stressbelastning, søvnproblemer eller lav vægt kan de meget lange fastevinduer altså blive en ekstra belastning frem for en gevinst.
Læs også: Sådan kan det påvirke dit blodtryk, når du drikker sodavand
Kønshormoner falder, godt for nogle, dårligt for andre
Faste kan sænke niveauet af mandligt kønshormon (androgener som testosteron) hos begge køn. Det er vist i flere studier som oversigtsartiklen bygger på, og effekten er særligt undersøgt hos kvinder med polycystisk ovariesyndrom (PCOS).
En meta-analyse offentliggjort i juli 2025 i tidsskriftet Nutrients samlede fem forsøg med i alt 176 kvinder med PCOS. Analysen fandt at periodisk faste sænkede androgen-markøren fri androgenindeks og binyrehormonet DHEA-S signifikant, samtidig med at det kønshormonbindende protein SHBG steg. Totalt testosteron ændrede sig ikke signifikant.
For kvinder med PCOS, hvor overskud af mandligt kønshormon er en af hovedmekanismerne, er det potentielt en fordel. Meta-analysen fandt også vægttab på 4,25 kilo i gennemsnit, lavere fasteblodsukker og forbedret insulinfølsomhed hos deltagerne.
Forfatterne understreger dog at evidensen fortsat er præliminær og bygger på få deltagere. De skriver at periodisk faste er en lovende strategi for kvinder med PCOS, men at der er brug for større forsøg.
Læs også: Det sker der med din tarm, når du spiser et æble hver dag
Kortere fastevinduer er som regel mere skånsomme
De mest anvendte fasteprotokoller adskiller sig i, hvor hårdt de går til kroppen. Tidsbegrænset spisning som 16:8, hvor du spiser inden for otte timer og faster i seksten, er den mildeste form og påvirker de fleste hormoner mindre end længere fasteperioder.
Faste hver anden dag, hvor man skifter mellem faste- og spisedage, og længere sammenhængende faster på 24 timer eller mere giver kraftigere hormonelle udsving. Det er også her effekten på T3 og cortisol er tydeligst.
Hvem bør være ekstra opmærksom?
Oversigtsartiklen og PCOS-meta-analysen peger samlet på flere grupper hvor faste kræver særlig forsigtighed.
Har du en kendt skjoldbruskkirtellidelse, er du normalvægtig eller undervægtig, har du en spiseforstyrrelse i baggrunden, er du gravid eller ammer, eller lever du med høj kronisk stress eller søvnmangel, bør du tale med din læge før du kaster dig ud i længere fasteperioder.
Læs også: Sådan kan hytteost påvirke dit blodsukker, hvis du spiser det regelmæssigt
Er du i tvivl om, hvorvidt faste passer til din krop og dine hormoner, er egen læge det rigtige første skridt.
Læs også: Lightdrikke er lige så effektive som vand til at holde vægten nede
Denne artikel er skrevet og udgivet af Jesper Bengtson, som kan have anvendt AI i udarbejdelsen.