Voksne der drikker syv eller flere sukkersødede drikke om ugen, svarende til cirka én om dagen, har 53 procent højere risiko for at få ikke-alkoholisk fedtleversygdom (NAFLD) sammenlignet med dem der ikke drikker sodavand. Det viser en dosis-respons-metaanalyse af 12 observationsstudier med i alt 35.705 deltagere, publiceret i tidsskriftet International Journal of Environmental Research and Public Health i 2019.
Effekten stiger trappevist med indtaget. Under én sodavand om ugen hang sammen med 14 procents højere risiko, én til seks om ugen med 26 procent, og syv eller flere med 53 procent.
Det er observationsstudier, som viser en sammenhæng og ikke en direkte årsag. Men netop den klare dosis-effekt er et af de kendetegn forskere leder efter når de vurderer, om noget kan være en reel årsagsmekanisme.
Fruktose går udenom kroppens bremser
Bordsukker er halvt glukose, halvt fruktose. Den samme kombination udgør næsten al majssirup (high-fructose corn syrup), som mange forarbejdede produkter er sødet med. Glukose kan bruges af næsten alle kroppens celler, mens fruktose stort set kun omsættes i leveren.
Læs også: Immunforsvaret husker angrebet: Derfor vender gigten stærkere tilbage efter kræft-immunterapi
Her ligger problemet. Fruktose går udenom det trin i sukker-forbrændingen (kaldet fosfofruktokinase-trinet), som normalt bremser omdannelsen når leveren har fået nok. Et oversigtsstudie i tidsskriftet Open Heart fra 2017 beskriver, hvordan fruktose i stedet skruer op for en proces kaldet de novo lipogenese, hvor leveren selv bygger nyt fedt af sukkeret. Fedtet ophober sig i levercellerne.
I ét forsøg havde raske voksne på en fruktoserig kost cirka 37 procent mere fedt i leveren (målt som 137 procent af sammenligningsgruppens niveau) end deltagere der fik samme mængde kalorier fra komplekse kulhydrater.
Vigtig nuance: kalorierne betyder mest
En stor metaanalyse af 51 kontrollerede forsøg med 2.059 deltagere, publiceret i tidsskriftet Nutrients i juli 2022, nuancerer billedet. Sukkersødede drikke øgede leverfedtet markant, men kun når de blev drukket som ekstra kalorier oven i den normale kost.
Blev drikkene derimod byttet ind som erstatning for andre kulhydrater med samme kalorieindhold, forsvandt effekten. Det tyder på, at det er kombinationen af fruktose og kalorieoverskud der belaster leveren.
Læs også: Utæt hjerteklap hos ældre: Ny behandling mere end fordoblede overlevelseschancen
Skjulte kilder til tilsat fruktose
Sodavand er den mest oplagte kilde, men tilsat sukker og majssirup findes i mange hverdagsprodukter hvor forbrugere ikke nødvendigvis leder efter det:
- Energidrikke og sportsdrikke
- Frugtjuice og juicedrikke (også 100 procent juice er koncentreret fruktose)
- Sødet yoghurt og drikkeyoghurt
- Ketchup, dressinger og barbecuesauce
- Morgenmadsprodukter og müsli med tilsat sukker
- Kager, kiks og sødede mejeriprodukter
Hel frugt indeholder også fruktose, men her følger fibre, vand og andre næringsstoffer med. Forsøgene tyder ikke på samme leverbelastning fra hel frugt, som Welltica.dk tidligere har uddybet i en gennemgang af forskning om fructose og din lever.
Fedtlever giver sjældent symptomer
Ifølge Patienthåndbogen på sundhed.dk menes cirka 25 procent af verdens befolkning at have ikke-alkoholisk fedtlever, og tilstanden er formentlig den hyppigste kroniske leversygdom i den vestlige verden.
Fedtlever giver som regel ingen symptomer og opdages typisk tilfældigt via forhøjet ALAT (et leverenzym) i en blodprøve. De officielle risikofaktorer er overvægt, type 2-diabetes, forhøjet kolesterol og forhøjet blodtryk.
Læs også: For hvert ekstra glas alkohol om dagen stiger risikoen for bugspytkirtelkræft med 4 procent
Har du mistanke om leverbelastning, eller sidder du i en risikogruppe, så tag det op med din egen læge, der kan tage en blodprøve og lægge en plan.
Denne artikel er skrevet og udgivet af Jesper Bengtson, som kan have anvendt AI i udarbejdelsen.