Kan du spise for meget frugt? Det siger forskning om fructose og din lever

Dato:

Del denne artikel:

Del denne artikel:

Kan du spise for meget frugt? Spørgsmålet dukker jævnligt op når snakken falder på blodsukker, sukker og en sund lever. Det korte svar er nej for de fleste. Men fructose, selve frugtsukkeret, er ikke helt uskyldigt når det kommer fra andre kilder end den friske frugt i frugtskålen.

Bekymringen bunder i at et højt indtag af fructose er koblet til non-alkoholisk fedtlever (NAFLD, i dag omdøbt til MASLD). Det er den hyppigste kroniske leversygdom i den vestlige verden. Lægehåndbogen på Sundhed.dk beskriver at omkring 1.000.000 danskere anslås at leve med sygdommen, heraf cirka 60.000 med den mere alvorlige betændelsesvariant MASH.

Frugt i hel form er noget andet

Her er nuancen afgørende. Fructose i et æble eller en pære er pakket ind i fibre, vand, vitaminer og plantestoffer der bremser optagelsen og gør det svært at overdosere. Fructose i en cola, en frugtjuice eller en pose slik kommer derimod uden bremseklodser.

Forskellen er stor nok til at Harvard Health formulerer det sådan at frugt er en beskeden kilde til fructose for de fleste. De store syndere er raffineret sukker og high fructose corn syrup, et sødemiddel udvundet af majs. Til sammenligning består almindeligt bordsukker af halvt fructose og halvt glucose.

Læs også: Tager du magnesium om morgenen? Du bør tage det 30 minutter inden sengetid

Sådan skader fructose leveren

Det biologiske spor er efterhånden godt kortlagt. Et studie offentliggjort i tidsskriftet Nature Metabolism i august 2020 viste i mus at store mængder fructose skader tarmens barriere. Det er det lag af celler der normalt holder bakterier og deres affaldsstoffer inde i tarmen. Bliver barrieren læk, siver bakterielle giftstoffer over i blodbanen og udløser en kronisk betændelse i leveren som fremmer opbygning af fedt.

Studiet blev ledet af Michael Karin og Jelena Todoric fra UC San Diego. Mus på en fructose-rig kost udviklede fedtlever og flere levertumorer end mus på en kontrolkost med samme antal kalorier fra glucose. NIDDK, en del af det amerikanske sundhedsforskningsinstitut NIH, refererer fundene og fremhæver tarmbarrieren som en central brik.

“Det er meget tydeligt at fructose udfører sit beskidte arbejde i tarmen,” udtalte Karin i en pressemeddelelse om studiet. Forskerne understregede samtidig at et moderat indtag af fructose gennem almindelig frugt tåles fint.

Det anbefaler danske myndigheder

Så hvad er “for meget”? For voksne uden diagnosticeret leversygdom eller diabetes ligger risikoen næsten udelukkende hos tilsat sukker, ikke hos hel frugt. Fødevarestyrelsen anbefaler 600 gram frugt og grønt om dagen hvor mindst halvdelen skal være grøntsager. I praksis lander frugtdelen typisk på to til tre stykker om dagen.

Læs også: En hel bakke på én gang: Sådan reagerer kroppen på for mange blåbær

Vil du gøre din lever en tjeneste, handler det først og fremmest om at skære ned på sodavand, juice, sukkersødede drikke og forarbejdet mad med tilsat sukker. Har du symptomer som træthed eller ubehag under højre ribbenskurve, bør du tale med din læge om en leverundersøgelse. Det samme gælder hvis du er i risiko på grund af overvægt, type 2-diabetes eller forhøjet blodtryk.

Læs også: Spiser du for lidt protein til morgenmad? Det kan bremse din muskelvækst

Denne artikel er skrevet og udgivet af Jesper Bengtson, som kan have anvendt AI i udarbejdelsen.

Andre Artikler

Træner du om morgenen? Aftentræning kan give noget helt ekstra

Forskning peger på sen eftermiddag og aften som det stærkeste tidspunkt for styrketræning.

8 tidlige tegn på multipel sklerose, og hvorfor de er svære at genkende

Neurologiske symptomer kan varsle multipel sklerose længe før lægen stiller diagnosen.

Lægger du dig ned efter midnat? Det kan øge din risiko for hjertesygdom med 25 procent

Et stort britisk studie peger på et snævert tidsvindue for indsovning, som ser ud til at være bedst for hjertet.

7 tidlige tegn på leddegigt mange overser, og hvad der sker ved forsinket behandling

Næsten halvdelen fejldiagnosticeres, og ledskaderne kan sætte ind på under to måneder.

Træner du om morgenen? Aftentræning kan give noget helt ekstra

Forskning peger på sen eftermiddag og aften som det stærkeste tidspunkt for styrketræning.

8 tidlige tegn på multipel sklerose, og hvorfor de er svære at genkende

Neurologiske symptomer kan varsle multipel sklerose længe før lægen stiller diagnosen.

Lægger du dig ned efter midnat? Det kan øge din risiko for hjertesygdom med 25 procent

Et stort britisk studie peger på et snævert tidsvindue for indsovning, som ser ud til at være bedst for hjertet.