Forskere har testet ny metode mod hjerneskader efter blodprop – og den virker

Dato:

Del denne artikel:

Del denne artikel:

Forskere har undersøgt en ny metode, der skal hjælpe hjernen efter en blodprop.

En iskæmisk blodprop opstår, når en blodprop blokerer blodtilførslen til en del af hjernen.

Hurtig behandling kan få blodet til at strømme igen og dermed begrænse skaden.

Men hjernevæv, der allerede er dødt, kommer ikke tilbage. Ved alvorlige blodpropper kan der derfor opstå et hulrum i hjernen, hvor der tidligere var sundt væv.

Genoptræning kan hjælpe de raske dele af hjernen med at tilpasse sig.

Læs også: Daglig aspirin forbindes med 70 procent lavere demensrisiko hos udvalgte ældre

Den kan dog ikke genopbygge det væv, der er gået tabt, oplyser Duke University ifølge ScienceDaily.

Kroppen hjælper til

Forskerne har derfor udviklet et materiale, som sprøjtes direkte ind i det beskadigede område.

Materialet består af små hydrogelpartikler, der tilsammen danner en porøs struktur, hvor kroppens celler kan bevæge sig ind.

Forskerne tilføjede også små biologiske signaler fra astrocytter, som findes naturligt i hjernen. Det fik blandt andet immunceller til at søge mod området.

Læs også: Brystkræft ændrer livet for altid: Her er ekspertens vigtigste råd

Særligt neutrofiler viste sig interessante. De forbindes normalt med betændelsesreaktioner og skader kort efter en blodprop.

Forsøget tyder ifølge studiet, som er publiceret i Cell Biomaterials, på, at de under de rette forhold senere kan bidrage til helingen.

Mus fik bedre bevægelse

I de behandlede områder voksede der nye blodkar, og forskerne fandt flere nervefibre. Selve materialet viste sig samtidig at være vigtigt for virkningen.

Den centrale effekt kom frem i musenes bevægelser. Efter otte uger klarede de behandlede mus sig i en bevægelsestest så godt, at resultaterne statistisk ikke kunne skelnes fra raske mus.

Læs også: Blodprøve kan afsløre Crohns og colitis op til 10 år før du mærker symptomer

Metoden er dog kun testet på mus. Der kræves derfor mere forskning i blandt andet sikkerhed, før det kan afgøres, om behandlingen kan bruges til mennesker.

Læs også: Nyt studie: Et ekstra år i skole sænkede demensrisikoen

Denne artikel er skrevet og udgivet af Ida-Marie Palm Varbæk, som kan have anvendt AI i udarbejdelsen.

Andre Artikler

Daglig aspirin forbindes med 70 procent lavere demensrisiko hos udvalgte ældre

Et stort forsøg peger på, at det ikke er hjernen, men blodet, der afgør, hvem der kan have gavn af pillen.

Brystkræft ændrer livet for altid: Her er ekspertens vigtigste råd

Selvom opmærksomheden på brystkræft er stor, oplever mange patienter stadig udfordringer både under og efter deres behandling.Ifølge...

Blodprøve kan afsløre Crohns og colitis op til 10 år før du mærker symptomer

Immunforsvaret ser ud til at røbe sygdommen længe før den første mavesmerte, og særlige mønstre peger netop på de patienter, der senere får det sværeste forløb.

Nyt studie: Et ekstra år i skole sænkede demensrisikoen

Effekten gjaldt især dem, der i forvejen bar på en arvelig risiko for sygdommen.

Daglig aspirin forbindes med 70 procent lavere demensrisiko hos udvalgte ældre

Et stort forsøg peger på, at det ikke er hjernen, men blodet, der afgør, hvem der kan have gavn af pillen.

Brystkræft ændrer livet for altid: Her er ekspertens vigtigste råd

Selvom opmærksomheden på brystkræft er stor, oplever mange patienter stadig udfordringer både under og efter deres behandling.Ifølge...

Blodprøve kan afsløre Crohns og colitis op til 10 år før du mærker symptomer

Immunforsvaret ser ud til at røbe sygdommen længe før den første mavesmerte, og særlige mønstre peger netop på de patienter, der senere får det sværeste forløb.