Rygere føler sig mere ensomme end ikke-rygere, og deres ensomhed vokser hurtigere over tid.
Det er hovedfundet i en ny europæisk analyse præsenteret ved den europæiske lungemedicinske kongres ERS Congress i Barcelona i denne uge.
Forskerne har gennemgået data fra mere end 50.000 voksne i 15 europæiske lande via SHARE-undersøgelsen (Survey of Health and Ageing in Europe).
Deltagernes gennemsnitsalder var 67 år, 22 procent var rygere ved studiestart, og 48,5 procent levede med mere end to kroniske sygdomme.
Læs også: Latter kan lette åndenød hos KOL-patienter
Ensomheden blev målt med UCLA-skalaen.
Den fanger, hvor ofte folk oplever at mangle selskab, føle sig holdt udenfor eller isoleret fra andre.
Deltagerne blev vurderet ved studiestart og igen to år senere.
Rygere blev hurtigere mere ensomme
Aktuelle rygere havde højere ensomhedsscore end ikke-rygere, og deres ensomhed voksede mere over de to år.
Læs også: Ingen sikker nedre grænse: Selv ét glas alkohol om dagen påvirker dit blodtryk
Sammenhængen holdt også, når forskerne tog højde for alder, køn og udgangsniveau af ensomhed, og mønsteret gik igen på tværs af de 15 lande.
Ifølge Keir Philip, klinisk lektor i lungemedicin ved National Heart and Lung Institute på Imperial College London, tyder resultaterne på, at rygning kan ramme den psykosociale sundhed oveni de kendte fysiske skader.
To mulige forklaringer på mønsteret
Forskerne peger på to mekanismer.
Progressive rygerelaterede sygdomme kan begrænse mobiliteten og gøre det sværere at være med til sociale aktiviteter.
Læs også: Ny undersøgelse finder mere mikroplast i lungerne hos kræftpatienter
Samtidig kan rygeforbud på offentlige steder og i private hjem gøre det mindre attraktivt for rygere at møde op.
Studiet er observationelt, hvilket betyder, at forskerne har fundet en sammenhæng mellem rygning og ensomhed, men ikke kan bevise at rygningen i sig selv driver ensomheden.
Læs også: Din psykiske reaktion på traumer kan forhøje din risiko for hjerteanfald og slagtilfælde
Denne artikel er skrevet og udgivet af Ida-Marie Palm Varbæk, som kan have anvendt AI i udarbejdelsen.