En metaanalyse i det amerikanske tidsskrift PLOS One med 83.533 deltagere fandt, at regelmæssigt indtag af gærede mejeriprodukter er forbundet med lavere risiko for depression. Ost og yoghurt viste de tydeligste sammenhænge.
Det er ikke bevis for, at et bæger yoghurt ordner et dårligt humør. Men det føjer sig til en voksende forskningslinje, der peger på, at tarmindholdet kommunikerer direkte med hjernen.
Tarmen og hjernen taler sammen
Forbindelsen kaldes tarm-hjerne-aksen. Det er et netværk mellem mave og centralnervesystem, der bruger både nervebaner, hormoner og immunsignaler.
Et omfattende oversigtsstudie offentliggjort i januar 2024 i tidsskriftet Neuroscience & Biobehavioral Reviews samler den viden, der findes om, hvordan gærede madvarer griber ind i den akse.
Forskerne fra APC Microbiome Ireland ved University College Cork peger på tre veje. Gærede fødevarer kan styrke tarmens barriere, dæmpe lavgradig betændelse og påvirke signalstoffer som serotonin gennem tarmens hormonsystem.
Førsteforfatter Ramya Balasubramanian har tidligere fortalt ScienceDaily om kortlægningen af mere end 200 gærede fødevarer fra hele verden.
Gærede grøntsager og gærede sukkerbaserede drikke som kombucha skilte sig ud som de mest lovende i det arbejde.
Hvad viser tallene på depression?
Mejeri-metaanalysen i PLOS One samlede otte kohortestudier med i alt 83.533 deltagere og 6.119 registrerede tilfælde af depression.
Læs også: Det sker der med dit hjerte og kolesterol, når du spiser jordbær dagligt
For dem, der spiste mest gærede mejeriprodukter, var risikoen for depression cirka 11 procent lavere end for dem, der spiste mindst. Effekten var tydeligst for ost og yoghurt.
Forfatterne understreger, at det er en observeret sammenhæng og ikke en påvist årsag. De fandt heller ikke, at et større indtag gav en tilsvarende større gevinst.
Det matcher billedet fra oversigtsstudiet: resultaterne fra menneskeforsøg er stadig blandede, og forskerne efterlyser flere kontrollerede forsøg, hvor gæret mad sammenlignes direkte med den samme mad i ugæret form.
Sådan kan du bruge det i hverdagen
De gærede fødevarer, der er lettest at få øje på i danske butikker, er yoghurt, kefir, skyr, hytteost, kimchi, surkål, kombucha og miso.
Læs også: Frugt og grønt klarede sig bedre end standard medicin mod en alvorlig nyrekomplikation
Fælles for dem er, at de indeholder levende mikroorganismer eller stoffer, som mikroberne har dannet under gæringen.
Man behøver ikke overdrive. Et lille dagligt indtag som en skål yoghurt, et glas kefir eller en klat kimchi til aftensmaden ligger tæt på det niveau, deltagerne i studierne rapporterede.
Har man symptomer på depression eller angst, erstatter kimchi ikke en samtale med egen læge. Kosten er et supplement, ikke en behandling.
Hjemmegæring kræver god hygiejne
Interessen for at gære selv er vokset i Danmark. Fødevarestyrelsen skriver, at fermentering kan give både ny smag, længere holdbarhed og et højere indhold af gavnlige stoffer.
Læs også: Millioner tager fiskeolie mod hukommelsestab: Nyt toårigt forsøg fandt ingen effekt på hjernen
Myndigheden minder samtidig om, at det kræver friske råvarer, god køkkenhygiejne og styr på salt, temperatur og pH at undgå uønskede bakterier.
Følger man en opskrift, er hjemmegæret surkål eller kimchi en billig måde at få de gærede grøntsager på tallerkenen, som forskerne fra Cork udpegede som særligt lovende for tarm-hjerne-aksen.
Læs også: Viral sundhedstrend: Hvad siger evidensen om at drikke et skud olivenolie inden måltider?
Denne artikel er skrevet og udgivet af Mie D.H, som kan have anvendt AI i udarbejdelsen.