Motion for hjernen forbindes ofte med ældre og forebyggelse af demens. En ny systematisk gennemgang peger på at gevinsten faktisk gælder alle aldersgrupper: unge, midaldrende og ældre.
Studiet, der er offentliggjort 14. juni 2026 i det fagfællebedømte tidsskrift Ibrain, samler evidens fra 37 studier. Forfatterne Issam AbuQeis, Abeer Teeti og Amro Titi konkluderer at aerob motion, styrketræning og kombineret træning alle forbedrer kognitiv funktion gennem hele livet.
Regelmæssig fysisk aktivitet fremmer neuroplasticitet, altså hjernens evne til at danne og styrke forbindelser, og bremser samtidig aldersrelateret tilbagegang.
En stor paraply-analyse bakker op
Fundet understøttes af et andet stort arbejde. En paraply-analyse offentliggjort i marts 2025 i det fagfællebedømte British Journal of Sports Medicine samlede 133 systematiske oversigter, i alt 2.724 randomiserede kontrollerede forsøg og over 258.000 deltagere.
Læs også: Bare 20 minutters træning kan beskytte din hukommelse efter en dårlig nat
Forskerne fra University of South Australia fandt små til moderate forbedringer i almen kognition, hukommelse og eksekutivfunktion, altså evnen til at planlægge, holde fokus og styre impulser. Effekterne dukkede op på tværs af aldre og helbredstilstande.
Overraskende gav lavintensiv motion som yoga, tai chi og aktive videospil (exergames) nogle af de største gevinster. Forskerne bag paraply-analysen peger på at den mentale koncentration i disse former kan være en del af forklaringen.
Sådan hjælper motion hjernen
Ibrain-gennemgangen beskriver flere biologiske spor. Motion øger blandt andet niveauet af proteinet BDNF (brain-derived neurotrophic factor), som understøtter dannelsen af nye nerveceller og styrker forbindelserne mellem dem.
Samtidig hæver træning niveauet af VEGF, et signalstof der får kroppen til at danne nye blodkar. Det giver hjernen bedre blodgennemstrømning og mere ilt. Også systemer der styrer dopamin og serotonin, påvirkes.
Læs også: Din hjerne kan afgøre, hvornår du giver op under en træning
En stor del af de molekylære fund kommer fra dyreforsøg. Forfatterne bemærker at 21 af de 37 gennemgåede studier er lavet på dyr, hvilket giver oversættelsesmæssige udfordringer til mennesker.
Hvem har mest at hente?
Ifølge paraply-analysen så børn og teenagere de største forbedringer i hukommelsen. Mennesker med ADHD havde de største gevinster i eksekutivfunktion.
For voksne peger den samlede evidens på at en kombination af aerob træning og styrketræning giver den bredeste effekt. Det stemmer med tidligere forskning om at variation i træningen kan sænke risikoen for tidlig død.
Er man ny til at bevæge sig, tyder paraply-analysen på at selv lette former som gåture, yoga eller tai chi kan give målbare gevinster for hjernen. Forbedringerne dukkede typisk op inden for et til tre måneder.
Læs også: Går du i rask tempo? Det kan sænke risikoen for atrieflimren med næsten halvdelen
Læs også: Hvad virker faktisk mod muskelømhed efter træning - og hvad er spild af tid?
Denne artikel er skrevet og udgivet af Jesper Bengtson, som kan have anvendt AI i udarbejdelsen.