Et nyt studie fra University of Bristol peger på, at motion ikke kun styrker selve hjertemusklen.
Træningen omformer også de små nervebundter i halsen, der styrer hjertets rytme. Og de to bundter, ét på hver side, ændrer sig på markant forskellige måder.
Forskerne offentliggjorde fundene 24. september 2025 i tidsskriftet Autonomic Neuroscience. Forsøget er lavet på rotter.
Nerverne ændrede sig modsat på hver side
Rotterne gik på løbebånd i 10 uger med moderat intensitet. Bagefter talte forskerne nervecellerne i de to små nervebundter, der sidder nederst i halsen og øverst i brystet. De sender de “hurtigere-nu”-signaler, som får hjertet til at slå kraftigere ved stress og aktivitet.
Læs også: 5.000 skridt om dagen kan være nok til at behandle hjertesygdom
På højre side fandt forskerne cirka fire gange så mange nerveceller som hos de utrænede rotter. Cellerne var til gengæld en smule mindre. På venstre side var der færre celler, men hver celle var vokset og næsten dobbelt så stor.
Rotternes hvilepuls faldt samtidig fra omkring 314 til 280 slag i minuttet, ifølge Healthline, der har gennemgået studiet.
Opdagelsen kan føre til mere præcis behandling
“Opdagelsen peger på et hidtil skjult venstre-højre-mønster i kroppens ‘autopilot’, der er med til at styre hjertet.” Det siger lektor Augusto Coppi fra University of Bristol i pressemeddelelsen om studiet.
Han sammenligner nervebundterne med lysdæmperen på en lampe. Regelmæssig, moderat motion ombygger den dæmper, men gør det altså på forskellig måde i de to sider.
Læs også: Kardiologer har aflivet myten om de 10.000 skridt: Mindre kan også gøre det
Hjerterytmeforstyrrelser, stressudløst “knust hjerte”-syndrom og visse former for brystsmerter behandles i dag ved at skrue ned for aktiviteten i netop disse nervebundter. Hvis mennesker reagerer som rotterne, kan det på sigt gøre den slags behandlinger mere præcise.
Resultaterne er endnu ikke bekræftet hos mennesker
Studiet er lavet på rotter, ikke mennesker. Fundet giver en biologisk forklaring på, hvorfor motion er så kraftig medicin for hjertet, men den samme ombygning er endnu ikke påvist hos mennesker. Flere forsøg skal til, før det kan omsættes til egentlig behandling.
Læs også: Forskere afslører: Så hurtigt bør du kunne gå op ad trapperne
Denne artikel er skrevet og udgivet af Ida-Marie Palm Varbæk, som kan have anvendt AI i udarbejdelsen.