Det er ikke kun et spørgsmål om, hvorvidt der står kød på menuen hver dag. Typen af kød, graden af forarbejdning, tilberedningen og resten af kosten har alle betydning for, hvordan kød passer ind i en kost med fokus på hjertet. Det skriver EatingWell.
Kød er ikke bare kød
Oksekød, svinekød, kylling og kalkun kan have forskellige ernæringsmæssige egenskaber, men dyrearten fortæller ikke hele historien. Ifølge ernæringseksperterne i artiklen bør man også se på blandt andet fedtindhold og graden af forarbejdning.
Hjertet har også brug for protein
Protein er nødvendigt for kroppens celler, blandt andet når de skal udskiftes og repareres. Kød kan være en betydelig proteinkilde, men kroppen kan få det nødvendige protein fra både animalske og vegetabilske fødevarer eller fra en kombination af de to.
Det røde kød kan påvirke kolesterolet
Udskæringer af rødt kød med meget mættet fedt og kolesterol kan bidrage til et højere niveau af LDL kolesterol. Et forhøjet LDL kolesterol er forbundet med øget risiko for hjertesygdom. Også svinekød kan indeholde betydelige mængder mættet fedt afhængigt af udskæringen.
Læs også: Et hurtigt vægttab er mere holdbart end et langsomt, viser nyt studie
Pålæg og pølser kræver særlig opmærksomhed
Forarbejdet kød som bacon, hotdogs, pølser og forskellige typer kødpålæg kan indeholde tilsat natrium og fedt. Et højt indtag af natrium kan øge blodtrykket, som er en risikofaktor for hjerte kar sygdom.
Kalkun på etiketten er ingen garanti
At et forarbejdet produkt er lavet af kalkun eller kylling betyder ikke automatisk, at det er et bedre valg. Kalkunpølser og forarbejdet kalkunpålæg kan stadig indeholde betydelige mængder natrium og andre tilsætningsstoffer. Derfor anbefales det at sammenligne indholdet af natrium og mættet fedt på varedeklarationen.
Tarmbakterier spiller også en rolle
Når man regelmæssigt indtager blandt andet animalsk protein, kan bakterier i tarmen være med til at danne TMAO. Højere niveauer af dette stof i blodet er blevet forbundet med en øget risiko for hjerte kar sygdom. Forskerne er dog stadig ved at undersøge den præcise sammenhæng.
Flere planter kan ændre sammensætningen af kosten
Bønner, linser, tofu, nødder og frø kan bruges til at erstatte noget af kødet. De indeholder naturligt kun lidt mættet fedt og bidrager samtidig med fibre. Fiberrige fødevarer som grøntsager, frugt, fuldkorn og bælgfrugter er desuden med til at understøtte et sundt tarmmikrobiom.
Læs også: Det kan der ske i kroppen, hvis du spiser hvidløg hver dag
Jern fra kød optages lettere
Kød bidrager med hæmjern, som kroppen lettere kan optage end den type jern, der findes i planter. Jern er nødvendigt for transporten af ilt i kroppen. Hæmjern kan være særligt relevant for personer, der har øget risiko for jernmangel.
Vitamin B12 er endnu et bidrag fra kød
Animalske fødevarer som kød og mejeriprodukter indeholder vitamin B12. Vitaminet har blandt andet betydning for muskelsammentrækninger. Et utilstrækkeligt indtag af B12 er blevet forbundet med blandt andet fedme og forstyrrelser i blodets fedtstoffer.
Magre udskæringer kan gøre en forskel
Magert, uforarbejdet rødt kød kan indgå i en sund kost sammen med eksempelvis grøntsager, fuldkorn og bælgfrugter. Synligt fedt kan fjernes før tilberedning eller servering, og ved hakket oksekød kan overskydende fedt hældes fra efter tilberedningen.
Kød kan kombineres med planteprotein
Det behøver ikke altid være et valg mellem kød og planter. Artiklen foreslår blandt andet at kombinere svinekød med linser eller hakket oksekød med sorte bønner i chili. Svampe kan også blandes med hakket oksekød, når man laver burgere.
Læs også: Populær fastemetode gav ikke mere vægttab end normal døgnrytme
Tilberedningen kan ændre det samlede måltid
Grillning, ovnstegning, tilberedning under grill og brug af airfryer kan give smag uden nødvendigvis at tilføre ekstra natrium og mættet fedt. Krydderurter, krydderier og marinade kan også bruges til at give smag. Friturestegning og ekstra mættet fedt anbefales derimod begrænset.
Læs også: Sådan kan det påvirke kroppe, hvis du spiser græskarkerner hver dag
Denne artikel er skrevet og udgivet af Mie D.H, som kan have anvendt AI i udarbejdelsen.