Stort studie af 7.000 voksne: To kosttyper hang stærkest sammen med et sundere hjerte

Dato:

Del denne artikel:

Del denne artikel:

I et nyt studie med over 7.000 voksne skilte især to populære kostformer sig ud, mens andre ikke viste samme resultat.

Mange danskere prøver at flytte flere grøntsager, bælgfrugter og fisk over på tallerkenen. Men et nyt studie nuancerer billedet.

Forskere fulgte 7.256 voksne fra den store hollandske Maastricht Study.

De sammenlignede deltagernes daglige kost med fire kendte sundhedskoste og målte hjerterytmen i et døgn. Resultaterne er offentliggjort i november 2026 i Scientific Reports.

Både den såkaldte DASH-kost og den hollandske sunde kost hang stærkest sammen med en sundere hjerterytme-variation.

Læs også: Børn der spiser meget ultraforarbejdet mad viser forandringer i hjernen

Middelhavskosten og den såkaldte MIND-kost viste derimod ikke nogen sikker sammenhæng, da forskerne havde taget højde for alder, køn, livsstil, medicin og andre faktorer.

Hvad er hjerterytmevariation?

Hjerterytmevariation, eller HRV, er et mål for de små tidsforskelle fra et hjerteslag til det næste. En vis variation er et godt tegn.

Det betyder, at nervesystemet kan skrue op og ned for pulsen, alt efter om kroppen hviler eller er i gang.

Forskerne målte hjerterytmen i 24 timer og kiggede på flere forskellige mål.

Læs også: Sådan kan det påvirke kroppen, når du spiser granatæblekerner hver dag

Det var især på et mål for de langsomme udsving henover døgnet, at DASH og den hollandske kost skilte sig ud. Effekten var tydeligst hos voksne, der ikke tog blodtryksmedicin af typen betablokker.

Sådan ser DASH-kosten ud på tallerkenen

DASH står for Dietary Approaches to Stop Hypertension, altså en kost, der kan sænke blodtrykket. Ifølge Hjerteforeningen bygger den på hverdagsvalg, mange danske familier allerede kender.

Hovedingredienserne er fisk, frugt og grønt, fuldkorn, magre mejeriprodukter, nødder, kerner og bælgfrugter. Planteolier erstatter smør.

Hjerteforeningen anbefaler 300-450 gram fisk om ugen, hvoraf omkring 200 gram bør være fed fisk, og 500-800 gram frugt og grønt om dagen. Samtidig holdes saltet under 5-6 gram om dagen, og forarbejdet kød, sukker og alkohol skæres ned.

Læs også: Stort studie afslører: Denne kost hænger sammen med lavere risiko for fem kræftformer

Den hollandske sunde kost ligner i store træk DASH med fokus på plantemad, fuldkorn, magre mejeriprodukter og lavt saltindhold.

Hvor sikre er forskerne på fundet?

Studiet er et tværsnitsstudie. Det betyder, at forskerne har kigget på kost og hjerterytme på ét tidspunkt.

De kan derfor ikke sige, om det er kosten, der former hjertet, eller om andre forhold både får folk til at spise sundere og have en bedre hjerterytme.

Forfatterne tilføjer selv et forbehold om netop det mål, hvor DASH og den hollandske kost klarede sig bedst. Hvad tallet præcist betyder i en 24-timers måling, er fortsat diskuteret blandt forskere.

Læs også: Mad leveret til døren gav overraskende resultater hos personer med type 2-diabetes

Et højere tal er ikke nødvendigvis det samme som en bedre hjertesundhed.

Alligevel passer fundet med det, andre studier har peget på. Kostmønstre med meget grønt, fuldkorn, fisk og lidt salt hænger sammen med en bedre hjerterytme og et lavere blodtryk.

Læs også: Ny forskning: Særlig tarmbakterie kan hjælpe med at holde kiloene væk efter vægttab

Denne artikel er skrevet og udgivet af Ida-Marie Palm Varbæk, som kan have anvendt AI i udarbejdelsen.

Andre Artikler

Børn der spiser meget ultraforarbejdet mad viser forandringer i hjernen

Nye hjernescanninger af raske børn peger på et spor, som forskerne ikke troede var synligt så tidligt.

Nyt studie: Et særligt sukkerstof i modermælk kan måske beskytte nyfødte

Forskere har fundet et stof i mælken, der ser ud til at spille en overraskende rolle i babyens tarm de første uger.

To typer fertilitetsbehandling forbindes med højere forekomst af kræft hos børn

Et stort dansk studie har undersøgt, om fertilitetsbehandling kan påvirke børns risiko for at få kræft. Resultaterne viser forskelle mellem behandlingsmetoderne.

Forskere finder mulig forklaring på, hvorfor flere drenge end piger får autisme

Betændelse tidligt i svangerskabet satte spor i moderkagen på en måde, der kan kaste nyt lys over autismens tidlige oprindelse.

Børn der spiser meget ultraforarbejdet mad viser forandringer i hjernen

Nye hjernescanninger af raske børn peger på et spor, som forskerne ikke troede var synligt så tidligt.

Nyt studie: Et særligt sukkerstof i modermælk kan måske beskytte nyfødte

Forskere har fundet et stof i mælken, der ser ud til at spille en overraskende rolle i babyens tarm de første uger.

To typer fertilitetsbehandling forbindes med højere forekomst af kræft hos børn

Et stort dansk studie har undersøgt, om fertilitetsbehandling kan påvirke børns risiko for at få kræft. Resultaterne viser forskelle mellem behandlingsmetoderne.