Du kender sikkert fornemmelsen af, at tanker og hukommelse ikke altid følger alderen.
Mange af os tænker på knoglerne for sig og hjernen for sig. Men de to kan have mere til fælles, end vi plejer at antage.
Forskere ved Johns Hopkins University står bag et nyt studie i tidsskriftet Radiology, ifølge News-Medical.
De fandt, at ældre voksne med lavere knogletæthed i rygsøjlens hvirvler havde hurtigere kognitiv tilbagegang.
Læs også: Halvdelen af voksne lever med hjertesygdom, og mange opdager det for sent
Fundet tyder på en sammenhæng, men ikke en årsag.
Forskerne fulgte 715 voksne med en gennemsnitsalder på 69 år og uden kendt hjerte-kar-sygdom.
Deltagerne indgår i det store amerikanske forskningsprojekt Multi-Ethnic Study of Atherosclerosis.
Studiet brugte kunstig intelligens til at måle knogletætheden i brysthvirvlerne ud fra almindelige CT-scanninger af brystkassen.
Læs også: Ny insulin godkendt: Diabetikere kan spare over 300 stik om året
Tallene blev koblet til hjerne-MR og kognitive tests over tid.
Både hukommelse og hjernens struktur var påvirket
Deltagere med lavere knogletæthed havde hurtigere tilbagegang i den samlede kognition over tid.
Samtidig fandt forskerne flere små lyse pletter, hvide stof-forandringer, i corpus callosum. Det er området, der binder hjernens to halvdele sammen og støtter arbejdshukommelse og opmærksomhed.
Et andet område i hjernens hvide stof, som er vigtigt for planlægning og problemløsning, viste også tegn på hurtigere nedbrydning hos dem med svagere knogler.
Læs også: Otte år efter: Stråling gav langt færre urinproblemer end operation
Tallene var små, men pegede konsekvent samme vej.
Forskerne understreger, at der er tale om en statistisk sammenhæng.
De peger på fælles biologiske forhold som insulinresistens og hormonelle skift med alderen, snarere end at svage knogler får hjernen til at ældes.
Scanninger som millioner allerede får
Pointen handler lige så meget om målemetoden som om selve sammenhængen.
Læs også: Stress kan løfte dit blodsukker - også hvis du ikke har diabetes
Scanninger af brystkassen laves i stor stil til lungekræft-screening, hjertekalk-score og kontrol af knuder i lungen.
Førsteforfatter Sara Momtazmanesh påpeger, at scanningerne kan give et ekstra mål for knogletæthed i brysthvirvlerne, som er forbundet med tab af kognitiv funktion.
En scanning taget af helt andre grunde kan altså potentielt pege på forhøjet risiko for både knogleskørhed og hurtigere kognitiv tilbagegang.
Hvorfor det er værd at bemærke i Danmark
Både knogleskørhed og demens fylder meget i den danske folkesundhed.
Patientforeningen Osteoporose.dk anslår, at omkring 700.000 danskere lever med knogleskørhed i større eller mindre grad.
Af dem er godt 220.000 diagnosticeret, mens resten går rundt med sygdommen uden at vide det.
Mange opdager det først, når en knogle brækker ved et mindre fald.
Samtidig lever omkring 103.000 danskere over 65 år med demens, viser tal fra Nationalt Videnscenter for Demens.
Antallet ventes at vokse til cirka 146.000 i 2040 i takt med, at befolkningen bliver ældre.
Knogleskørhed er svær at mærke, før en knogle brækker.
Listen over 8 tidlige tegn på knogleskørhed kan give en pejling, men en DXA-scanning er det eneste, der kan stille diagnosen.
Oplever du vedvarende hukommelses- eller koncentrationsproblemer, eller bekymrer du dig for dine knogler, så tag en snak med egen læge.
Denne artikel er skrevet og udgivet af Ida-Marie Palm Varbæk, som kan have anvendt AI i udarbejdelsen.