De fleste af os kender nogen, der har gået en tur gennem angst eller en periode med tung depression.
Vi tænker ofte på det som noget forbigående, man kommer ud på den anden side af. Et nyt studie peger i en anden retning.
Hos knap seks ud af ti voksne med en psykisk lidelse er symptomerne stadig der tre år senere.
Det viser et stort hollandsk befolkningsstudie offentliggjort i september 2026 i det fagfællebedømte tidsskrift Psychological Medicine.
Læs også: LSD i mikrodoser skærper koncentrationen, dog ikke ved alle køn
Forskerne sammenlignede to grupper interviewet med godt tolv års mellemrum. Andelen med vedvarende symptomer er steget fra 42,7 procent i perioden 2007-2012 til 57,9 procent i perioden 2019-2024.
Næsten seks ud af ti på tolv år
Studiet bygger på de to seneste runder af Netherlands Mental Health Survey and Incidence Studies, forkortet NEMESIS. I alt godt 10.000 voksne mellem 18 og 64 år deltog.
Alle fik en diagnostisk samtale ved start og en opfølgende samtale tre år senere. Hovedforfatter Artemis Gkitakou fra Amsterdam UMC fremhæver, hvor stor forskellen er.
For omkring tolv år siden havde godt fire ud af ti med en psykisk lidelse stadig en lidelse de følgende tre år.
Læs også: Studie viser, at din reaktion kan forme dit barns mentale sundhed
I dag er det næsten seks ud af ti.
Angst og depression trækker ud i hverdagen
Tallene stiger for alle tre store diagnosegrupper. For angst er andelen med en vedvarende psykisk lidelse tre år senere gået fra 41,6 til 57,1 procent, og for depression og andre affektive lidelser fra 48,0 til 63,2 procent.
For alkohol- og stofmisbrug er andelen steget fra 40,3 til 55,1 procent.
Det er ikke sådan, at folk nødvendigvis sidder fast i præcis samme diagnose. Mange skifter fra angst til depression eller omvendt. Billedet er dog det samme uanset måling. Flere er stadig syge tre år senere end for ti år siden.
Læs også: Forskere afslører: Disse personer rammes hårdest af angst efter alkohol
Forskerne kan ikke forklare hele stigningen
Ung alder, byliv, barndomstraumer og hyppigt stofbrug forudsagde, hvem der stadig havde symptomer.
Men de faktorer var ikke blevet mere udbredte mellem de to runder, og de kan derfor ikke forklare hele stigningen.
Ifølge forskningsmediet PsyPost peger forfatterne på, at fremtidig forskning bør se på bredere samfunds- og miljøfaktorer samt sundhedsvæsenets rolle.
De konkluderer, at de nuværende behandlingsstrategier formentlig ikke adresserer det langvarige forløb af almindelige psykiske lidelser.
Læs også: Glemmer du mere med alderen? Disse simple aktiviteter kan gøre en forskel
Billedet er genkendeligt i Danmark
Ifølge Psykiatrifonden vurderes omkring ti procent af voksne danskere at have en depression, og 17-18 procent får en depression i løbet af livet.
Har man haft én depression, er risikoen for en ny episode omkring 60 procent.
Mellem 10 og 30 procent udvikler en kronisk tilstand med vedvarende eller gentagne episoder.
Trækker din behandling længere ud end først aftalt, betyder det ikke, at du eller behandlingen har svigtet. For mange er angst og depression tilstande, der skal følges over længere tid.
Læs også: Så få skridt om dagen er forbundet med bedre mental trivsel hos unge
Oplever du symptomer, der ikke går væk som ventet, så er fornyet kontakt til egen læge et konkret næste skridt.
Denne artikel er skrevet og udgivet af Ida-Marie Palm Varbæk, som kan have anvendt AI i udarbejdelsen.