Du kender sikkert dagene, hvor morgenmaden bliver skubbet helt ind til frokost eller helt droppet.
Travlhed, periodisk faste, dårlig morgenappetit; der er mange grunde til, at tidspunktet for dagens første måltid flytter sig.
Et nyt studie har kigget på, hvad det klokkeslæt kan betyde for helbredet senere i livet.
Voksne over 40, der først tog dagens første måltid efter kl. 12, havde 29 procent højere risiko for at dø af alle årsager tilsammen.
Læs også: Ikke alle D-vitaminer er ens: Denne type D-vitamin kan sænke kroppens eget niveau
Risikoen for at dø af hjertesygdom var 43 procent højere end hos dem, der spiste mellem klokken 7 og 8 om morgenen.
Det viser et observationsstudie, der blev offentliggjort i juli 2026 i European Journal of Clinical Nutrition.
Studiet byggede på data fra 31.044 amerikanere på 40 år og derover fra sundhedsundersøgelsen NHANES, som blev fulgt i gennemsnit 8,6 år.
Risikoen steg jo senere på dagen det første måltid lå
Mønsteret var trinvist. Et første måltid mellem klokken 8 og 10 var forbundet med 10 procent højere dødelighed, mellem klokken 10 og 12 med 19 procent, og først efter middag med 29 procent.
Læs også: 60 gram jordnødder om dagen gav bedre insulinsvar i hjernens hukommelsesområder
Også dagens sidste måltid spillede ind. Spisning efter midnat var forbundet med 27 procent højere samlet dødelighed og 51 procent højere risiko for at dø af hjertesygdom sammenlignet med dem, der sluttede mellem klokken 19 og 20.
For voksne over 50 var billedet særligt markant. Deltagere, der først spiste efter middag, havde omkring 2,5 færre forventede leveår sammenlignet med dem, der tog morgenmad mellem klokken 7 og 8. Et sidste måltid efter midnat kostede cirka 2,4 år.
Det er vigtigt at huske, at der er tale om et observationsstudie. Det kan påvise sammenhænge, men kan ikke bevise årsagssammenhæng. Forhold som arbejdstider, søvn og den samlede kostkvalitet kan påvirke resultaterne.
Kroppens indre ur håndterer sukker bedst om morgenen
Studiet hører under feltet kronoernæring, altså hvordan måltidernes tidspunkter spiller sammen med kroppens indre ur.
Læs også: Nyt studie peger på overraskende effekt ved indtagelse af Olivenolie
Når måltiderne lægges på tider, der går imod det indre ur, kan det ifølge forskerne påvirke blodsukker, insulin, fedtlagring og betændelsestilstand i kroppen. Alle disse processer er koblet til hjerte- og stofskiftesundhed.
Insulin virker bedst om morgenen, mens kroppen om aftenen gradvist bliver dårligere til at håndtere sukker. Et sent første måltid flytter dermed en større del af kaloriemængden til et tidspunkt, hvor kroppen håndterer dem mindre effektivt.
Welltica har tidligere beskrevet, hvordan det kan ramme hjertet, vægten og tarmen at springe morgenmaden over. Det nye studie peger på, at det ikke kun handler om, hvorvidt du spiser morgenmad, men også om hvornår på dagen.
Det indre ur
Studiet pegede på et spisevindue tidligt på dagen som det gunstigste. Dagens første måltid mellem klokken 7 og 8 og dagens sidste måltid mellem klokken 19 og 20 var forbundet med den laveste risiko.
Læs også: Din tarmflora afspejler præcist, hvad du spiser
Du behøver ikke ramme det perfekte vindue. En flytning af morgenmaden fra efter kl. 12 til inden kl. 10 kan være et realistisk første skridt, og tilsvarende for aftensmad fra sent om aftenen til inden kl. 20.
Har du grundlæggende helbredsproblemer eller tager medicin med særlige måltidskrav, så tal med din praktiserende læge, før du ændrer spisevanerne markant.
Læs også: Jo bedre du spiser, jo lavere er din risiko for hjertesvigt årtier senere
Denne artikel er skrevet og udgivet af Ida-Marie Palm Varbæk, som kan have anvendt AI i udarbejdelsen.