Blodsukkeret stiger hurtigt, og lidt efter falder du i energi. Mange leder efter små greb, de kan tage uden at skulle ændre hele deres kost.
Et af de greb kan være rækkefølgen af det, du spiser. En ny meta-analyse fra forskere ved Deutsches Diabetes-Zentrum i Düsseldorf har gennemgået 18 randomiserede forsøg om netop det.
Forskerne så en målbar effekt. Blodsukkeret stiger mindre 30 og 60 minutter efter måltidet, når grøntsagerne spises før kulhydraterne.
Studiet er offentliggjort i tidsskriftet Clinical Nutrition i oktober 2026.
Læs også: Det er ikke en mirakelkur: Her er den videnskabelige effekt af daglig ingefær
Effekten holder kun den første time
Billedet skifter, når man kigger længere frem. Omkring 120 minutter efter måltidet har de deltagere, der ikke fulgte rækkefølgen, lavere blodsukker end dem, der gjorde.
Også insulinen bevæger sig anderledes. Først er niveauet lavere, men siden stiger det stejlere. Forskerne tolker det som, at kroppen skruer ekstra op for insulinen for at indhente den første forsinkelse.
Ernæringsforskeren Katharina Kampmann-Gongoll, der ledede analysen, lægger vægt på, at effekten er kortvarig og ikke giver en varig sænkning af blodsukkeret.
Det er altså forløbet gennem måltidet, der ændrer sig, ikke det samlede niveau.
Læs også: Disse 5 hverdagsfødevarer kan sænke dit kolesterol
Studierne er små og peger ikke entydigt
Medforfatter Alexander Lang gør opmærksom på, at de inkluderede forsøg havde få deltagere og testede forskellige grøntsager i forskellige rækkefølger. De fleste forsøg kom fra Japan og med unge, raske deltagere.
Det gør det svært at overføre resultaterne direkte til ældre, overvægtige eller personer med type 2-diabetes. Forskerne finder derfor ikke grundlag for en generel anbefaling om at spise i en bestemt rækkefølge, særligt ikke som behandlingsstrategi ved type 2-diabetes.
De efterlyser større og mere ensartede studier, som også omfatter mennesker med prædiabetes og diabetes, før rækkefølgen kan blive til et konkret kostråd.
Fibrene gør det meste af arbejdet
Grøntsager og fibre spiller allerede en veletableret rolle i reguleringen af blodsukkeret.
Læs også: Spiser du gurkemeje for helbredet? Denne kombination gør det langt mere effektivt
Videncenter for Diabetes peger på, at kulhydraterne er den del af maden, der primært får blodsukkeret til at stige.
De langsomme kulhydrater fra grove grøntsager og fuldkorn giver et mere stabilt blodsukker, og Sundhedsstyrelsen anbefaler 600 gram grøntsager og frugt hver dag.
Vil du afprøve rækkefølgen, kan du starte måltidet med grønt eller salat, så protein, og lade brød, pasta, kartofler eller ris komme til sidst. Det ændrer ikke, hvad du spiser, kun hvornår i måltidet du gør det.
Har du diabetes eller forhøjet blodsukker, bør du drøfte større ændringer i din kost med din læge eller diætist, inden du justerer rutinen.
Læs også: Din startvægt kan afgøre, om gentagne slankekure er skadelige for dit helbred
Læs også: Fem stykker mørk chokolade om ugen kan sænke din risiko for type 2-diabetes
Denne artikel er skrevet og udgivet af Ida-Marie Palm Varbæk, som kan have anvendt AI i udarbejdelsen.