For de fleste kvinder markerer overgangsalderen afslutningen på en vigtig periode i livet. Menstruationerne stopper, hormonproduktionen ændrer sig, og symptomer som hedeture, søvnproblemer og humørsvingninger kan begynde at fylde i hverdagen.
Mange forestiller sig derfor også, at æggestokkene stort set har udspillet deres rolle, når overgangsalderen er overstået. Men ny forskning tyder på, at det langt fra er tilfældet.
Et forskerhold fra Northwestern University og Buck Institute for Research on Aging i USA har opdaget, at æggestokkene fortsætter med at gennemgå betydelige biologiske forandringer, selv flere årtier efter den sidste menstruation.
Og nogle af forandringerne minder overraskende meget om de processer, forskerne tidligere har forbundet med æggestokkræft.
Læs også: P-piller og ibuprofen: Risikoen stiger faktisk inden pillerne tages
Det fremgår af en undersøgelse offentliggjort i tidsskriftet Aging Cell i oktober 2026.
Fundene kan være med til at ændre vores forståelse af, hvilken rolle æggestokkene spiller i kvinders sundhed, længe efter at de ikke længere kan få børn.
Forskerne undersøgte æggestokke fra 28 kvinder
For at forstå, hvad der sker med æggestokkene efter overgangsalderen, undersøgte forskerne vævsprøver fra 28 kvinder i alderen 50 til 75 år.
Kvinderne var opdelt i tre aldersgrupper: 50-59 år, 60-69 år og 70 år eller derover. Alle vævsprøverne stammede fra æggestokke uden tegn på kræft.
Læs også: Tager du hjertemedicin? Denne smertestillende kan svække den dagligt
Forskerne anvendte en avanceret metode kaldet massespektrometri, som gør det muligt at identificere og måle tusindvis af proteiner i vævet.
Proteiner er nogle af kroppens vigtigste byggesten. De hjælper blandt andet cellerne med at fungere, reparere skader og kommunikere med hinanden.
I alt kortlagde forskerne 5.812 proteingrupper i æggestoksvævet.
Da de sammenlignede resultaterne fra de forskellige aldersgrupper, opdagede de et tydeligt mønster.
Læs også: Forskere gør overraskende fund i tarmen: Fedtsyre halverede åreforkalkning hos mus
Æggestokkene hos kvinder i 50’erne havde en anden sammensætning af proteiner end æggestokkene hos kvinder i 70’erne.
Faktisk fandt forskerne 117 proteingrupper, som havde ændret sig markant mellem den yngste og den ældste gruppe.
Det overraskende var ikke blot, at æggestokkene ældedes. Det var, hvor meget der fortsat skete i vævet, længe efter at deres reproduktive funktion var ophørt.
Æggestokkene bliver ved med at forandre sig
Ifølge en pressemeddelelse fra Northwestern University havde æggestokkene hos de yngre kvinder især proteiner, der bidrog til at vedligeholde cellerne og bevare vævets normale struktur.
Læs også: Har du type 2-diabetes? En skjult spiseforstyrrelse er langt mere udbredt end forventet
Hos de ældre kvinder så forskerne noget andet.
Her var der flere proteiner forbundet med inflammation, immunforsvarets aktivitet og ændringer i det væv, som omgiver kroppens celler.
Inflammation betyder betændelsesaktivitet, men det er vigtigt at understrege, at der ikke nødvendigvis er tale om en infektion. Det er en biologisk reaktion, som blandt andet kan opstå i forbindelse med kroppens naturlige aldring.
Forskerne fandt samtidig tegn på, at æggestokkenes væv gradvist blev ombygget.
Læs også: Ny corona-medicin igennem fase 2-forsøg: Virkede kun hos de hårdest ramte patienter
Man kan sammenligne det med et hus, der løbende bliver renoveret. Nogle af de gamle byggematerialer nedbrydes, mens andre bliver erstattet. På samme måde ændrer kroppens væv sig, efterhånden som vi bliver ældre.
Det interessante er, at forskerne hidtil har haft begrænset viden om, hvor omfattende denne proces er i æggestokkene efter overgangsalderen.
Birgit Schilling, professor ved Buck Institute og en af forskerne bag undersøgelsen, forklarer, at resultaterne viser et organ, som fortsat er biologisk aktivt.
Undersøgelsen udfordrer dermed forestillingen om, at æggestokkene blot bliver liggende i kroppen uden at have nogen væsentlig funktion.
Nogle af forandringerne minder om æggestokkræft
Den måske mest interessante del af undersøgelsen handler om forbindelsen mellem æggestokkenes aldring og kræft.
Forskerne opdagede nemlig, at nogle af de proteiner, der var mere fremtrædende i de ældre æggestokke, tidligere er blevet sat i forbindelse med æggestokkræft.
Det gjaldt blandt andet proteiner, som spiller en rolle i inflammation, vævsforandringer og kommunikationen mellem celler.
Da forskerne undersøgte 21 proteiner, der tidligere er blevet forbundet med æggestokkræft, fandt de det tydeligste samlede mønster hos kvinder mellem 60 og 69 år.
Det vakte særlig interesse, fordi æggestokkræft oftest rammer kvinder efter overgangsalderen.
Men her er det vigtigt at skelne mellem, hvad undersøgelsen faktisk viser, og hvad forskerne endnu ikke ved.
Ingen af de undersøgte kvinder havde kræft i vævsprøverne, og forskerne fandt heller ikke dokumentation for, at forandringerne var forstadier til sygdommen.
Resultaterne viser alene, at naturligt aldrende æggestokke kan have nogle af de samme biologiske kendetegn som væv, der forbindes med æggestokkræft.
Det betyder ikke, at disse forandringer nødvendigvis udvikler sig til kræft.
Kan aldrende æggestokke skabe bedre betingelser for kræft?
Forskerne arbejder med en teori om, at æggestokkenes forandringer kan påvirke det miljø, som kræftceller befinder sig i.
Tidligere forskning har vist, at kræftceller i visse tilfælde kan have lettere ved at vokse og sprede sig i væv, der er præget af inflammation og øget stivhed.
Netop disse egenskaber fandt forskerne flere tegn på i de aldrende æggestokke.
Francesca Duncan, professor ved Northwestern University og en af hovedforskerne bag studiet, mener derfor, at æggestokkenes aldring kan være endnu en brik i forståelsen af, hvorfor visse kræftformer udvikler sig.
Hun peger på, at risikoen for kræft blandt andet påvirkes af arvelige forhold og miljømæssige faktorer. Ændringer i selve æggestokkenes væv kunne potentielt også spille en rolle.
Det er dog fortsat en hypotese, som kræver yderligere forskning.
Der er også en vigtig detalje: Mange af de kræftformer, vi omtaler som æggestokkræft, menes faktisk at opstå i æggelederne.
Ifølge Kræftens Bekæmpelses gennemgang af sygdommens forskellige typer har langt de fleste tilfælde af epitelial æggestokkræft deres oprindelse i de yderste dele af æggelederne.
Det gør spørgsmålet endnu mere interessant: Kan det omkringliggende væv i æggestokkene have betydning for, hvordan kræftceller udvikler sig eller spreder sig?
Forskerne kan endnu ikke give et sikkert svar, men de nye fund giver dem et mere detaljeret udgangspunkt for at undersøge det.
Omkring 535 danske kvinder får hvert år æggestokkræft
Forskningen er også relevant i Danmark, hvor æggestokkræft hvert år rammer flere hundrede kvinder.
Ifølge Kræftens Bekæmpelses seneste offentliggjorte statistik får gennemsnitligt 535 kvinder hvert år konstateret sygdommen.
Tallene bygger på perioden 2021 til 2023.
I samme periode døde gennemsnitligt 337 kvinder årligt af æggestokkræft.
Den relative femårsoverlevelse er 48 procent, hvilket betyder, at overlevelsen fem år efter diagnosen er væsentligt lavere end i den sammenlignelige baggrundsbefolkning.
Tallene understreger, hvorfor forskerne fortsat forsøger at forstå, hvordan sygdommen opstår, og hvilke faktorer der har betydning for dens udvikling.
Kræft i æggestokkene bliver desuden ofte opdaget sent, fordi symptomerne kan være diffuse og lette at forveksle med mere almindelige maveproblemer.
Det nye studie kan ikke bruges til at opdage sygdommen hos den enkelte kvinde, men forskerne håber, at en bedre forståelse af æggestokkenes aldring på længere sigt kan åbne for nye måder at undersøge og forebygge kræft på.
Betyder det, at æggestokkene bør fjernes efter overgangsalderen?
Det spørgsmål rejser forskerne selv, men deres svar er foreløbig klart: Undersøgelsen giver ikke grundlag for at anbefale, at raske kvinder får fjernet deres æggestokke efter overgangsalderen.
Det er nemlig stadig uvist, om de biologiske ændringer, forskerne har observeret, er skadelige, gavnlige eller blot en naturlig del af aldringsprocessen.
Francesca Duncan understreger, at forskerne endnu ikke ved, om der overhovedet kommer et tidspunkt, hvor æggestokkene ikke længere er gavnlige for kroppen.
Fjernelse af æggestokkene er desuden en operation med potentielle konsekvenser, og beslutningen afhænger blandt andet af kvindens alder, sygehistorie og eventuelle arvelige risiko for kræft.
For kvinder med særlige genforandringer, eksempelvis BRCA1 eller BRCA2, kan forebyggende kirurgi være relevant. Men det er en helt anden situation end hos kvinder uden kendt forhøjet risiko.
Det nye studie ændrer derfor ikke de eksisterende anbefalinger.
Forskerne understreger samtidig, at undersøgelsen kun omfattede 28 kvinder, og at de sammenlignede vævsprøver fra forskellige aldersgrupper frem for at følge de samme kvinder gennem flere årtier.
De havde heller ikke komplette oplysninger om, præcis hvornår kvinderne var gået i overgangsalderen, eller om deres tidligere hormonbehandling.
Der er derfor behov for større undersøgelser, før man kan sige noget sikkert om de mulige sundhedsmæssige konsekvenser.
Disse symptomer bør danske kvinder kende
Selvom undersøgelsen ikke giver anledning til nye anbefalinger, er det fortsat vigtigt at kende de symptomer, der kan være forbundet med æggestokkræft.
Ifølge Kræftens Bekæmpelse kan sygdommen blandt andet vise sig ved vedvarende oppustethed, smerter i underlivet, hyppig vandladning, ændret afføring eller uforklarlig træthed.
Symptomerne kan skyldes mange andre og langt mere almindelige tilstande. Men hvis de er nye, bliver ved med at vende tilbage eller fortsætter uden en oplagt forklaring, bør de undersøges af en læge.
Kræftens Bekæmpelse anbefaler blandt andet, at kvinder kontakter lægen, hvis de har haft uforklarligt ubehag i maven i mere end fire uger.
Hos Welltica har vi tidligere gennemgået otte tidlige tegn på æggestokkræft, som kvinder bør være opmærksomme på.
Overgangsalderen er ikke afslutningen på æggestokkenes historie
Forskerne understreger, at der stadig er meget, vi ikke ved om æggestokkenes funktion efter overgangsalderen.
Indtil nu har en stor del af forskningen fokuseret på hormonproduktionen og de forandringer, der sker, når kvinders frugtbarhed ophører.
Men det nye studie viser, at æggestokkene fortsætter med at gennemgå omfattende ændringer på celleniveau, selv når den reproduktive funktion for længst er ophørt.
Det rejser nye spørgsmål om, hvorvidt æggestokkene fortsat kan påvirke andre dele af kroppen, og om nogle af de biologiske forandringer kan få betydning for udviklingen af aldersrelaterede sygdomme.
Foreløbig er det dog spørgsmål, som forskerne endnu ikke har svar på.
Det vigtigste fund er derfor ikke, at æggestokkene bliver farlige med alderen, men at de tilsyneladende fortsætter med at spille en mere aktiv biologisk rolle, end man hidtil har forstået.
Og netop den opdagelse kan blive begyndelsen på en ny måde at forstå kvinders sundhed i årene efter overgangsalderen.
Denne artikel er skrevet og udgivet af Aksel Kryhlmand, som kan have anvendt AI i udarbejdelsen.