Du kender sikkert en i din omgangskreds, der er ramt af Alzheimers. Sygdommen rammer tæt på de fleste danske familier før eller siden. Og i årtier har forskningen jagtet de samme fjender inde i hjernen.
Nu peger et nyt dyreforsøg i en helt anden retning. Et forskerhold fra Washington University School of Medicine i St. Louis har vist, at mus med Alzheimers-lignende skader bevarede cirka 40 procent mere hjernevæv i hukommelsescentre.
Det skete uden, at forskerne forsøgte at fjerne de giftige tau-proteiner. I stedet blokerede de en bestemt del af immunsystemet.
Studiet blev offentliggjort den 28. september 2026 i tidsskriftet Neuron. Det mest overraskende var, at mængden af skadeligt tau i hjernen var præcis den samme hos de behandlede mus som hos de ubehandlede.
Læs også: Disse 7 sygdomme hos kvinder er historisk underforskede: Nu er der sat millioner af til at ændre det
Immunceller blev stoppet uden for hjernen
Forskerne gav musene et antistof hver 5. dag i tre og en halv måned. Antistoffet blokerede et protein kaldet CXCR3. Det sidder på immunceller, der hedder T-celler, og det er dem, der normalt søger ind i hjernen og skader cellerne.
Antallet af T-celler i hjernen faldt med omkring halvdelen. Og de behandlede mus klarede sig bedre i en hukommelsestest end de ubehandlede.
Antistoffet krydsede ikke blod-hjerne-barrieren
Et af de store problemer i Alzheimers-forskningen har været, at kun få lægemidler kan passere blod-hjerne-barrieren. Barrieren er den naturlige mur, der beskytter hjernen mod skadelige stoffer, men den stopper også medicinen.
Her virkede antistoffet uden at krydse barrieren overhovedet. Det stoppede T-cellerne, før de fik adgang til hjernen.
Læs også: Øresus og konstant øreringning: 6 årsager og hvad der faktisk kan hjælpe
Fordelen er, at man ikke behøver at designe lægemidlet, så det kommer ind i selve hjernen. Det forklarer David M. Holtzman, der er professor i neurologi og seniorforfatter på studiet.
De fleste molekyler krydser nemlig ikke blod-hjerne-barrieren særlig godt. Og man behøver heller ikke at fjerne tau for at opnå effekten.
Rokker ved den dominerende antagelse
Hidtil har de fleste eksperimentelle Alzheimers-behandlinger forsøgt at fjerne enten amyloid-plaques eller tau-sammenfiltringer i hjernen. Resultaterne har været blandede, og flere terapier er faldet igennem forsøg på mennesker.
Studiet rokker ved idéen om, at det er selve proteinerne, der er den egentlige ødelægger. I musene var tau-niveauet uændret, men hjernecellerne overlevede alligevel.
Læs også: Snus er ikke uden risiko: Svensk storstudie fandt tydelig kobling til slagtilfælde
Det kan tyde på, at immunsystemets reaktion på proteinerne spiller en langt større rolle for selve nervecelle-døden end hidtil antaget.
Studiet er lavet på mus, og der er lang vej fra dyreforsøg til en godkendt behandling. Forskerne skriver, at næste skridt bliver yderligere forsøg på mus med andre nervesygdomme, før princippet kan testes i kliniske forsøg på mennesker.
Læs også: Så mange døde af Covid-19
Denne artikel er skrevet og udgivet af Aksel Kryhlmand, som kan have anvendt AI i udarbejdelsen.