Snus er ikke uden risiko: Svensk storstudie fandt tydelig kobling til slagtilfælde

Dato:

Del denne artikel:

Del denne artikel:

Forskerne kiggede på hjertet, karrene og hjernen hos tusindvis af svenskere, og ét sted satte nikotinen sine tydeligste spor.

Du kender måske diskussionen fra en kollega eller ven, der har byttet cigaretterne ud med snus eller en lille pose under læben. For mange virker det som den sikre udvej. Men nikotinen besøger stadig hjertet og karrene.

Et prospektivt svensk kohortstudie med 41.162 voksne blev offentliggjort i BMC Medicine i maj 2021. Det fandt, at snusbrugere, der aldrig havde røget, havde 63 procent højere risiko for en blodprop i hjernen end dem, der ikke brugte snus.

For slagtilfælde generelt var tallet 52 procent højere.

Deltagerne var i gennemsnit 70 år ved start og blev fulgt fra juli 2009 til udgangen af 2017. Resultatet gjaldt specifikt dem, der aldrig havde røget, så sammenhængen ikke kunne forklares af gamle tobaksvaner.

Læs også: Disse 7 sygdomme hos kvinder er historisk underforskede: Nu er der sat millioner af til at ændre det

Hjertet selv blev ikke ramt på samme måde

Studiet er værd at læse hele vejen, netop fordi det ikke bare er en skræmmehistorie. Forskerne undersøgte også hjerteanfald, hjertesvigt, uregelmæssig hjerterytme, forsnævring af hjerteklappen og udposning på hovedpulsåren.

Her fandt de ingen tydelig overrisiko blandt snusbrugerne. Samlet dødelighed af hjertekarsygdom var heller ikke højere i gruppen af snusbrugere.

Det er altså først, når man zoomer ind på hjernens blodforsyning, at risikoen springer frem. En mulig forklaring, som forskerne peger på, er, at nikotin kan hæve blodtrykket og påvirke de små blodkar.

Et enkelt studie beviser aldrig en sammenhæng alene, og snusbrugen var selvrapporteret. Men materialet er stort og fulgt over længere tid, og det peger i samme retning som flere mindre studier.

Læs også: Øresus og konstant øreringning: 6 årsager og hvad der faktisk kan hjælpe

Mundkræft blev ikke bekræftet som en risiko

En af grundene til, at mange ser snus som det sikrere valg, er, at frygten for mundkræft ikke rigtig har fundet sit videnskabelige belæg.

En poolet analyse af ni svenske studier med 418.369 mænd blev offentliggjort i Scandinavian Journal of Public Health i 2020.

Analysen fandt ingen sammenhæng mellem snusbrug og mundkræft. 628 mænd fik mundkræft i løbet af opfølgningsperioden, og forekomsten var den samme uanset snusbrug.

Så snus og rygning er ikke to sider af samme sag. Men nikotin er den fælles ingrediens, og det er den, hjertet og karrene reagerer på.

Læs også: Et nyt Alzheimer-forsøg udfordrer den måde, forskere har bekæmpet sygdommen i årtier

Nikotinposer er blevet almindelige blandt unge danskere

Snus er forbudt at sælge i Danmark, men nikotinposer uden tobaksblade er lovlige og er blevet almindelige, især blandt unge. Siden juli 2025 må en pose højst indeholde 9 milligram nikotin, og fra april 2026 må kun tobaks- og mentolsmag sælges.

Ifølge Kræftens Bekæmpelse er nikotin i alle former skadeligt for hjerte og kar. For daglige brugere af snus eller nikotinposer, især dem med forhøjet blodtryk eller tidligere hjertekarproblemer, er det en sammenhæng, der bør drøftes med egen læge.

Symptomer på en blodprop i hjernen er pludseligt skævt ansigt, lammelse i den ene arm eller sløret tale. Ring 1-1-2 ved mindste mistanke.

Læs også: Så mange døde af Covid-19

Denne artikel er skrevet og udgivet af Aksel Kryhlmand, som kan have anvendt AI i udarbejdelsen.

Andre Artikler

Disse 7 sygdomme hos kvinder er historisk underforskede: Nu er der sat millioner af til at ændre det

USA tager et stort skridt for at rette op på årtiers skæve forskning, der har efterladt kvinder bagud på diagnose og behandling.

Øresus og konstant øreringning: 6 årsager og hvad der faktisk kan hjælpe

Mange tror, der ikke er noget at gøre ved susen i ørerne, men en stor forskningsgennemgang peger på én behandling, der virker uden bivirkninger.

Ældre, der tager en daglig lur, har 48 procent højere risiko for demens

En kort lur i sofaen er for mange af os en god vane. Men ny forskning fra USA tyder på, at hyppige dagslure hos ældre kan være et signal, man bør kigge nærmere på.

Et nyt Alzheimer-forsøg udfordrer den måde, forskere har bekæmpet sygdommen i årtier

Forskerne lod bevidst de giftige tau-proteiner være i fred og gik efter et helt andet mål inde i kroppen.

Disse 7 sygdomme hos kvinder er historisk underforskede: Nu er der sat millioner af til at ændre det

USA tager et stort skridt for at rette op på årtiers skæve forskning, der har efterladt kvinder bagud på diagnose og behandling.

Øresus og konstant øreringning: 6 årsager og hvad der faktisk kan hjælpe

Mange tror, der ikke er noget at gøre ved susen i ørerne, men en stor forskningsgennemgang peger på én behandling, der virker uden bivirkninger.

Ældre, der tager en daglig lur, har 48 procent højere risiko for demens

En kort lur i sofaen er for mange af os en god vane. Men ny forskning fra USA tyder på, at hyppige dagslure hos ældre kan være et signal, man bør kigge nærmere på.