Du kender sikkert vanen med en pølsemad til frokost, pommes frites til burgeren eller en skefuld fløde i kaffen.
For de fleste er det hverdag. Men den slags kost kan efterlade et aftryk i tarmen, som forskere har forsøgt at følge.
Et stort amerikansk studie offentliggjort i oktober 2026 i tidsskriftet Nutrition Journal har fulgt 95.612 voksne.
De deltagere, hvis kost scorede højest på et såkaldt svovl-mikrobiomindeks, havde 23 procent højere risiko for at udvikle lungekræft end deltagerne i den laveste gruppe.
Læs også: B6-vitamin dæmpede deprimeredes symptomer i nyt forsøg: Men dosen er ikke én du må tage selv
Deres risiko for at dø af lungekræft var 19 procent højere. Deltagerne var i gennemsnit 65 år gamle, godt halvdelen var kvinder, og alle indgik i det amerikanske PLCO-kræftscreeningsstudie, hvor kosten blev kortlagt med et spørgeskema over 124 fødevarer.
Hvad kendetegner den svovlrige kost
Indekset er bygget til at fange, hvor meget en persons kost nærer de tarmbakterier, der omsætter svovl. Det er med andre ord ikke ét enkelt produkt, men et samlet mønster.
I toppen af skalaen lå dem, der spiste meget rødt og forarbejdet kød, pommes frites og fede mejeriprodukter.
Samme gruppe spiste tilsvarende mindre frugt, gule grøntsager og fuldkorn.
Læs også: Sådan kan chia frø påvirke dit blodtryk og kolesterol, hvis du spiser dem dagligt
Sammenhængen var tydeligst for to af lungekræftens aggressive undertyper, mens der ikke var en klar kobling til den hyppigste type.
Mekanismen peger på tarmen og ikke lungerne
Hypotesen er, at visse tarmbakterier omdanner svovl fra kosten til en luftart, der i større mængder kan irritere tarmens slimhinde.
Det kan sætte gang i en lavgradig betændelsestilstand i kroppen, som over år kan øge kræftrisikoen.
Studiet målte dog ikke bakterierne eller svovlforbindelserne direkte, så mekanismen er stadig kun en antagelse.
Læs også: Dit hår kan afsløre, om du mangler jern, protein eller B-vitaminer
Blandt storrygere med mere end 20 pakkeår var koblingen stærkere, hvilket passer med, at kost sjældent står alene, når lungekræft udvikler sig.
Et vigtigt forbehold ved tallet
Her kommer en afgørende nuance. Da forskerne justerede for den samlede kostkvalitet, altså om deltagerne i øvrigt spiste sundt, blev sammenhængen betydeligt svagere, og den statistiske sikkerhed forsvandt.
Det tyder på, at det svovlrige mønster i vid udstrækning følges ad med en generelt mere usund kost.
Det er svært at pege på svovl-sporet alene som en selvstændig forklaring.
Læs også: Analyse af 22 studier: Naturlige transfedtstoffer i mælk, smør og ost skader ikke dit hjerte
Studiet er et observationsstudie. Det kan vise samme udvikling hos personer med bestemte kostvaner, men det kan ikke bevise, at kosten i sig selv er årsagen.
Forskerne har heller ikke målt tarmbakterierne direkte, og kosten er kun registreret på ét tidspunkt af deltagernes liv.
Hvad siger de danske anbefalinger
De officielle danske anbefalinger peger i samme generelle retning.
Kræftens Bekæmpelse anbefaler højst 350 gram rødt kød om ugen og at skære forarbejdet kød, som pølser, bacon og pålæg med nitritsalt, ned til et minimum.
Læs også: Sådan kan kanel påvirke dit blodsukker, hvis du spiser det hver dag
Forarbejdet kød er muligvis koblet til øget risiko for blandt andet lungekræft, skriver foreningen. Rygning står dog stadig bag langt størstedelen af tilfældene.
Har du længerevarende hoste, uforklaret vægttab eller blod i opspyttet, så kontakt egen læge.
Denne artikel er skrevet og udgivet af Mie D.H, som kan have anvendt AI i udarbejdelsen.