Mange danskere kender rytmen fra skiftende vagter. Søvnen falder i uregelmæssige brudstykker, og kroppen følger ikke rigtig med. For nogle gravide fortsætter nattevagterne helt frem til fødslen.
Det kan sætte sig spor hos barnet. Et nyt studie i Occupational & Environmental Medicine finder, at når mødrene arbejdede nat gennem hele graviditeten, viste deres børn oftere udviklingstegn ved screeningen som fireårige.
Studiet er observationelt, altså en undersøgelse der kigger på mønstre i en stor gruppe uden at gribe ind. Det kan derfor pege på en sammenhæng, men ikke bevise årsag og virkning.
Hvad forskerne så hos børnene
Studiet bygger på data fra 31.528 mor-barn-par i den japanske Japan Environment and Children’s Study. Kvinderne blev fulgt fra graviditeten, og børnene blev screenet med et spørgeskema til forældrene som fireårige.
Læs også: Mobilen efter kl. 22: Teenagere er over en time længere om at falde i søvn
Omkring 2.000 af de gravide havde arbejdet nat gennem hele graviditeten, mens omkring 1.800 holdt op efter første trimester. Resten havde ikke haft nattevagter.
I gruppen, der fortsatte nattevagterne hele vejen, var risikoen for et udslag ved screeningen højere i tre områder. For kommunikation var den 29 procent højere, for finmotorik 34 procent højere og for det personligt-sociale 31 procent højere.
Hos dem, der stoppede nattevagterne i første trimester, var der kun et tydeligt udslag i finmotorik, hvor risikoen var 24 procent højere.
Forskerne understreger, at screeningen ikke er en diagnose. Et udslag her betyder, at barnet bør undersøges nærmere, ikke at der er noget galt.
Læs også: Sover du dårligt? Forskere peger på tre oversete årsager
Store usikkerheder bag resultaterne
Mekanismen er ikke afklaret. Forskerne peger på, at nattevagter forstyrrer døgnrytmen og kan give en forhøjet betændelsesreaktion hos den gravide, som fosterets hjerneudvikling er følsom overfor. Men det er en hypotese.
Flere uafhængige eksperter advarer mod at trække for stærke konklusioner. Statistik-professor Kevin McConway fra Open University påpeger ifølge Science Media Centre, at antallet af børn med udslag ved screeningen er lille i forhold til hele gruppen.
Det gør usikkerheden stor. Det centrale skøn på 24 procent kan reelt ligge et sted mellem 4 og 48 procent.
Søvnforsker Debra Skene fra University of Surrey tilføjer, at nattevagter både forstyrrer døgnrytmen og tærer på søvnen. Studiet kan ikke afgøre, hvilken af delene der eventuelt driver sammenhængen.
Læs også: Tracker du din søvn med en app? Det kan faktisk give dig dårligere søvn
Forskerne bag studiet nævner selv, at de ikke har kunnet justere for vagtplanens opbygning, individuel døgnrytme, arbejdsbyrden og lysforholdene, forhold der alle kan påvirke resultatet.
Søvnen under graviditeten viste sig også at spille ind. Blandt dem, der arbejdede nat, hang særlig lang søvn, ti timer eller mere i gennemsnit, sammen med en forstærket risiko.
Forskerne tolker det som et muligt tegn på kronisk søvnmangel, som den gravide forsøger at indhente.
Gravide med nattevagter kan drøfte deres arbejdstid med egen læge eller jordemoder, især hvis vagterne fortsætter ind i andet og tredje trimester.
Læs også: Din eftermiddagskaffe kan forstyrre din søvn, også selvom du falder i søvn som normalt
Læs også: Søvnmangel og din hud: Sådan kan huden aldres hurtigere når du sover for lidt
Denne artikel er skrevet og udgivet af Mie D.H, som kan have anvendt AI i udarbejdelsen.