Man går til lægen med en smerte eller en bekymring, og pludselig er man på vej til endnu en scanning eller et røntgenbillede.
Nogle gange af et område, der allerede er blevet undersøgt.
Men den slags gentagne undersøgelser skal der færre af på danske hospitaler og hos speciallæger.
Det fremgår af en række nye anbefalinger fra Sundhedsstyrelsen, som er lagt frem i sommeren 2026.
Læs også: Overraskende fund om Ozempic og Wegovy: Du bevæger dig mindre efter vægttabet
Antallet af billeddiagnostiske undersøgelser i Danmark er steget markant over en længere årrække, oplyser styrelsen. Nu skal flere konkrete tiltag få kurven til at bøje.
Anbefalingerne retter sig især mod CT-scanninger, MR-scanninger og røntgenundersøgelser.
Et af forslagene er, at ultralyd i større omfang skal bruges som alternativ, hvor det er fagligt forsvarligt. Ultralyd er hurtigt og giver ikke ioniserende stråling.
Lænderyggen er et særligt opmærksomhedspunkt
Et af de områder, hvor der ifølge Sundhedsstyrelsen scannes for ofte, er lænderyggen.
Læs også: Din diabetesmedicin kan udløse en kæde af nye, unødvendige recepter
Ved nyopståede lænderygsmerter har et røntgenbillede eller en MR-scanning sjældent betydning for behandlingen eller for, hvordan smerterne udvikler sig.
Undtagelsen er, når lægen har mistanke om alvorlig sygdom. I de andre tilfælde kan en overflødig scanning føre til ventetid, unødig bestråling og bekymringer, der kunne være gået i sig selv.
For nogle patienter kan selve fundet af små, ufarlige forandringer på billedet skabe mere uro end afklaring.
It-systemer skal advare om dubletter
En anden del af planen handler om teknik. Anbefalingerne lægger op til bedre it-infrastruktur, så billeder lettere kan deles mellem hospitaler, regioner og sektorer.
Læs også: Almindelig trafikstøj forbindes med øget risiko for sygdomme i nyt studie
Det skal forhindre, at samme patient scannes to gange for det samme på to forskellige adresser. I dag er det en del af forklaringen på, at samme område bliver undersøgt flere gange.
Samtidig skal de nationale Vælg Klogt-anbefalinger udbredes bredere på hospitalerne. Vælg Klogt er en liste over undersøgelser og behandlinger, som fagligt set ikke altid giver mening, og hvor læger derfor opfordres til at tænke sig om en ekstra gang.
Hvad betyder det for dig som patient?
Det er fortsat lægen, der tager beslutningen om, hvilken undersøgelse, der er brug for. Men de nye anbefalinger giver både læger og patienter en invitation til at spørge mere kritisk ind til, om en scanning rent faktisk vil ændre noget.
Et nyttigt spørgsmål, inden en henvisning skrives, er, om billedet vil give et svar, der ændrer, hvad der skal ske næste gang. Er svaret nej, kan undersøgelsen i mange tilfælde undværes.
Læs også: 7 advarselstegn på bugspytkirtelkræft der minder om fordøjelsesproblemer
Har du gentagne eller alvorlige symptomer, er det stadig vigtigt at kontakte egen læge. Anbefalingerne handler ikke om at fjerne nødvendig udredning, men om at skrue ned for de undersøgelser, der ikke gavner patienten.
De samlede anbefalinger er beskrevet i rapporten Rationel anvendelse af billeddiagnostiske undersøgelser, som ligger på Sundhedsstyrelsens hjemmeside.
Læs også: Lægen slog hendes bekymring hen som angst: Så blev kræften opdaget
Denne artikel er skrevet og udgivet af Ida-Marie Palm Varbæk, som kan have anvendt AI i udarbejdelsen.