Du kender sikkert følelsen af en stegepande, hvor æggene bare glider af. Den praktiske egenskab skyldes en kemi, der har været under lup i årevis. Nu er den dukket op igen med en ny bekymring.
Kvinder med forhøjede blodniveauer af to udbredte PFAS-stoffer har markant øget risiko for en aggressiv form for brystkræft.
Det viser en ny analyse fra det amerikanske National Institutes of Health, der blev offentliggjort 5. november 2026 i Journal of Clinical Oncology.
Analysen indgår i det store forskningsprojekt Sister Study med 50.884 amerikanske kvinder mellem 35 og 74 år. Forskerne sammenlignede 1.609 kvinder med brystkræft med 2.269 kvinder uden sygdommen.
Læs også: Advarselstegn på modermærkekræft, som du nemt selv kan tjekke på din hud
De målte 17 forskellige PFAS-stoffer i blodet. Særligt to af dem skilte sig ud.
Den sværeste form at behandle
Koblingen gjaldt ikke brystkræft som helhed. Den sås kun ved østrogenreceptor-negativ brystkræft, en form uden de modtagere for kønshormonet østrogen, som gør mange andre tumorer behandlelige med hormonmedicin.
Netop fordi tumoren mangler de modtagere, er den sværere at behandle og har færre kendte risikofaktorer end andre brystkræftformer.
Kvinderne med de højeste blodniveauer af PFOA, et af de ældre PFAS-stoffer, havde 67 procent højere rate af østrogenreceptor-negativ brystkræft end dem med de laveste niveauer.
Læs også: Tusindvis lever med grøn stær uden at vide det: Seks ting øger risikoen
For det beslægtede stof PFOS var raten 93 procent højere. Det er næsten dobbelt så høj.
PFAS findes stadig i hverdagsting
PFAS er en stor gruppe industrikemikalier, der har været brugt siden 1950’erne. De er vand-, fedt- og smudsafvisende og derfor udbredte i hverdagsprodukter.
Ifølge Kræftens Bekæmpelse bruges PFAS blandt andet i stegepander med slip-let-belægning, imprægneret regn- og skitøj, kosmetik, maling og tekstiler. Tidligere blev stofferne også brugt i pizzaæsker og brandslukningsskum.
Men hvor meget hver dansker får indenbords, afhænger især af kosten. Ifølge Fødevarestyrelsen er mad den største kilde, mens drikkevand også kan bidrage.
Selv om både PFOA og PFOS har været forbudt i EU i flere år, er stofferne så langlivede, at de stadig cirkulerer bredt i miljøet og i mennesker.
Sammenhæng er ikke det samme som årsag
Studiet kan ikke bevise, at PFAS forårsager brystkræft. Det påviser en statistisk sammenhæng mellem højere blodniveauer og højere forekomst af en bestemt kræftform.
Men fundet står ikke alene. Forskerne lavede også en samlet analyse af tidligere undersøgelser, og den viste det samme mønster for både PFOA og PFOS.
Forskerne understreger, at de ikke har undersøgt de biologiske mekanismer bag koblingen. De efterlyser mere forskning, især i de nyere PFAS-varianter, der er kommet til, efter PFOA og PFOS blev udfaset.
Læs også: Leddegigt: 8 tidlige advarselstegn der forveksles med muskelømhed og træthed
Sådan kan du mindske eksponeringen
I NIH’s pressemeddelelse understreger førsteforfatter Che-Jung Chang, at eksponeringen trods alt kan påvirkes.
“Selv om PFAS er vedholdende i miljøet og i vores krop, er eksponeringen for dem stadig noget, man potentielt kan påvirke,” siger hun.
Konkret peger Fødevarestyrelsen på, at en varieret kost er den vigtigste nøgle. Styrelsen advarer også mod jævnligt at spise æg fra egne baghøns og fisk eller vildand fra bestemte forurenede danske områder.
Kvinder, der er bekymrede for deres risiko, bør tale med egen læge. Det gælder især, hvis man har en familiær disposition for brystkræft.
Læs også: En usynlig gas i danske hjem er nu forbundet med hjertesvigt
Denne artikel er skrevet og udgivet af Mie D.H, som kan have anvendt AI i udarbejdelsen.