Du kender sikkert fornemmelsen. Du rejser dig fra sofaen, og knæet protesterer de første skridt. Eller du vågner med fingre, der ikke rigtig vil være med fra morgenstunden. Mange tænker, at det bare er alderen.
Men slidgigt er mere udbredt, end mange går og tror. Ifølge CDC har omkring 33 millioner voksne i USA tilstanden, og Gigtforeningen oplyser, at omkring 400.000 danskere har diagnosen.
Det amerikanske forskningsinstitut NIAMS, der forsker i gigt- og muskel-skelet-sygdomme, beskriver en række tidlige tegn, som ofte bliver afvist som normal aldring.
Slidgigt er den mest almindelige form for gigt
Slidgigt, der også kaldes artrose, opstår, når det bløde brusk mellem knoglerne i et led gradvist nedbrydes. Så ligger knogleenderne mindre godt beskyttet, og det giver smerte og stivhed.
Læs også: Et slag mod brystet kan stoppe hjertet: Sådan sker det
NIAMS skriver, at alle kan få slidgigt, men at det bliver mere almindeligt med alderen. Kvinder rammes især oftere end mænd efter 50-årsalderen, og slidgigten kan dukke op omkring overgangsalderen.
De syv tegn du ikke bør afvise
Ifølge NIAMS er disse de mest typiske tidlige signaler:
- Smerter, når du bruger leddet, og som ofte bedres, når du hviler.
- Morgenstivhed, der typisk varer under 30 minutter.
- Hævelse omkring leddet, især efter aktivitet.
- Nedsat bevægelighed i leddet.
- Fornemmelse af, at leddet er løst eller ustabilt.
- Små knudeagtige fortykkelser og formændringer, ofte på fingrene.
- En knagende eller skrabende lyd, typisk i knæene, når du går.
Typisk begynder smerterne, lige efter du går i gang med en aktivitet, bliver mindre efter et stykke tid og vender tilbage, hvis du bliver ved længe.
Gå til lægen før du vænner dig til smerten
Mange går i årevis med smerter, de har vænnet sig til. Men tilstanden bliver typisk værre med tiden, og tidlig indsats kan udsætte forværringen.
Læs også: Irritabel tarm (IBS): 8 tegn der adskiller det fra alvorlige mavesygdomme
Søg læge, hvis smerterne er daglige, forstyrrer din søvn eller begrænser dig i det, du plejer at kunne. Lægen kan stille diagnosen ved samtale, undersøgelse af leddene og eventuelt et røntgenbillede.
Det du selv kan gøre vejer tungt
Behandlingen er ikke én pille, men en samlet indsats, hvor det, du selv gør, betyder meget. NIAMS fremhæver, at motion kan dæmpe smerter og stivhed, samtidig med at styrke og udholdenhed øges.
Skånsomme aktiviteter som gang, cykling, svømning og tai chi er særligt gode steder at starte.
Vægten er en afgørende faktor. Patienthåndbogen på sundhed.dk skriver om knæartrose, at vægttab er det vigtigste, du selv kan gøre, og at man bør tabe sig mindst 5 procent, hvis BMI er over 25.
Læs også: En gel kan få tandemaljen til at vokse tilbage: Så tæt er forskerne på tandlægestolen
Hvert kilo mindre giver nemlig flere kilos mindre belastning på knæleddet ved hvert skridt.
Paracetamol er det første valg, hvis smerterne skal dæmpes, oplyser Patienthåndbogen. Ved sværere smerter kan lægen tage stilling til andre midler, fysioterapi eller, i de alvorligste tilfælde, en operation med en kunstig hofte eller et kunstigt knæ.
Læs også: Evighedskemikalier fra hverdagsprodukter kobles til aggressiv form for brystkræft
Denne artikel er skrevet og udgivet af Mie D.H, som kan have anvendt AI i udarbejdelsen.