Du kender måske følelsen af at skulle holde en lille pause på gåturen, fordi benene strammer eller svier i læggen.
For de fleste går det over igen, men hos nogle er det ikke almindelig træthed. Kroppen sender et signal, som de færreste kender.
Åreforkalkning i benene, fagligt kaldet perifer arteriesygdom, opstår, når fedt- og kolesterolaflejringer forsnævrer pulsårerne ud til benene.
Blodet har sværere ved at komme frem, og benene reagerer med en række diskrete tegn, som mange går rundt med uden at vide, hvad de skyldes.
Læs også: Billig blodtrykspille kan hjælpe tusindvis af tarmpatienter med at undgå operation
Ifølge det amerikanske National Heart, Lung, and Blood Institute har kun cirka 1 ud af 4 personer med sygdommen de typiske symptomer, mens omkring 1 ud af 5 slet ikke mærker noget.
Resten har mere utydelige tegn, der nemt kan skydes på alder eller slitage.
Seks tegn du kan lægge mærke til
Listen bygger på symptomer, som sundhedsmyndighederne beskriver, og Hjerteforeningen nævner flere af dem hos danske patienter:
- Smerter, trykken eller kramper i læg, lår eller balde når du går, og som forsvinder, når du holder pause
- Den ene fod føles koldere end den anden
- Huden på ben eller fødder bliver bleg, mørk eller blålig
- Hårene på underbenene holder op med at vokse, og tåneglene vokser langsommere
- Prikken, snurren eller nummenhed i foden eller i benet
- Sår på tæer, fødder eller underben, der heler langsomt eller slet ikke heler
Smerter, der dukker op ved samme gåafstand og forsvinder efter få minutters hvile, er det klassiske tegn. Kommer smerten i hvile eller om natten, er sygdommen mere fremskreden.
Læs også: 7 advarselstegn på at dit blodsukker svinger for kraftigt efter maden
Hvem er mest udsat for åreforkalkning i benene
Risikoen stiger med alderen og rammer især rygere, mennesker med forhøjet kolesterol, diabetes eller forhøjet blodtryk. Også overvægt, inaktivitet og arvelig disposition spiller ind.
Ifølge Sundhed.dk har omkring 3 procent af danske mænd mellem 65 og 74 år åreforkalkning i benene.
Også det amerikanske CDC regner forhøjet LDL-kolesterol, rygning, diabetes og stigende alder blandt de vigtigste risikofaktorer for hjerte-kar-sygdom, som åreforkalkning er en del af.
Sådan kan lægen undersøge det
En simpel undersøgelse hos egen læge kaldes ankel-arm-indeks. Her sammenligner man blodtrykket ved anklen med blodtrykket i armen. Tallet skal normalt være omtrent det samme begge steder.
Læs også: Ny forskning: Luften i dit soveværelse kan påvirke dit blodsukker
Er ankeltrykket mærkbart lavere end i armen, tyder det på, at blodet har svært ved at komme igennem.
Lægen kan desuden mærke efter pulsen i lysken, bag knæet og på fodryggen og eventuelt henvise til ultralydsscanning.
Hvornår du bør gå til lægen
Kontakt egen læge, hvis smerterne i benet dukker op ved bestemte gåafstande og forsvinder i hvile, eller hvis du har sår på fødderne, der ikke vil hele.
Får du pludselige, stærke smerter i benet, bliver benet blegt og koldt, eller mister du kraften, skal du ringe 112.
Læs også: 8 tegn på for højt stofskifte der let forveksles med stress og angst
Det kan være en akut blodprop.
En ankel-arm-måling tager få minutter og kan udføres i almen praksis. Har du forhøjet kolesterol og genkender flere af tegnene herover, kan du bede din læge om undersøgelsen ved næste kontrol.
Læs også: Slidgigt: 7 advarselstegn der er lette at forveksle med normale ledsmerter
Denne artikel er skrevet og udgivet af Ida-Marie Palm Varbæk, som kan have anvendt AI i udarbejdelsen.