Frugtens små mærker har en skjult betydning
De små klistermærker på frugt virker ubetydelige, men de rummer mere information, end de fleste tænker over.
Når man køber frugt som æbler og bananer, sidder der ofte et mærkat på. Det kaldes en PLU-kode og bruges i butikker til at registrere og prissætte varer.
Ifølge International Federation for Produce Standards (IFPS) har systemet eksisteret siden 1990.
Læs også: Spiser du meget forarbejdet mad? Det kan hæve din hjerteanfaldsrisiko med 47 procent
Koderne består af tal, som kan fortælle noget om frugten. For eksempel kan de vise, hvilken type det er, og hvordan den er dyrket.
Derfor sidder mærket der
PLU-koder hjælper både butikker og forbrugere. De gør det lettere at kende forskel på varer og deres kvalitet.
Ifølge IFPS betyder eksempelvis en femcifret kode, der starter med 9, at frugten er økologisk.
Nogle mærkater kan også vise, hvor frugten kommer fra. Det giver ekstra information til dem, der gerne vil vide mere om deres mad.
Læs også: Det du spiser i 40'erne og 50'erne afgør muligvis dit helbred senere i livet
Hvad er de lavet af?
Diætist Stephanie Crabtree har udtalt til Better Homes & Gardens er mærkerne lavet af papir eller plast, lim og blæk, som er godkendt til fødevarer.
Det betyder, at de godt må komme i kontakt med mad, men de er ikke lavet til at blive spist. Kroppen kan ikke nedbryde dem, og de har ingen næringsværdi.
Hvad sker der, hvis du spiser dem?
Eksperter anbefaler, at man fjerner mærket og vasker frugten før man spiser den. I sjældne tilfælde kan nogle mennesker reagere på materialerne i limen.
Det er som regel ikke farligt, hvis man ved en fejl kommer til at spise et mærkat. Ifølge Stephanie Crabtree vil det typisk bare passere gennem kroppen uden problemer.
Læs også: Spiser du forarbejdet mad? Det kan ophobe fedt i dine muskler og slide dine knæ
Kilder: Better Homes & Gardens og International Federation for Produce Standards.
Læs også: Spiser du granatæbler og bær? Dine tarmbakterier laver et stof der kan reparere tarmen
Denne artikel er skrevet og udgivet af Ida-Marie Palm Varbæk, som kan have anvendt AI i udarbejdelsen.