Diætistens råd: Disse 8 fødevarer bør du med fordel spise dagligt

Dato:

Del denne artikel:

Del denne artikel:

Maja Schlebaum, autoriseret klinisk diætist, fitnessinstruktør og tidligere medejer af Fit&Sund Vejle, har udarbejdet en liste over otte sunde fødevarer, du med fordel bør inkludere i din daglige kost. Disse fødevarer fremmer både mæthed, sundhed og energi, og de kan nemt inkorporeres i en almindelig hverdag.

1. Proteinrig morgenmad
Yoghurt er en alsidig proteinkilde, der hjælper med at opretholde en sund tarmflora. Den er rig på kalk, hvilket er vigtigt for stærke knogler. Vælg en yoghurtvariant med lavt sukkerindhold, så du undgår unødige kalorier.

2. Skipper Skræks favorit
Spinat er kendt for sine mange sundhedsmæssige fordele. Den er spækket med omega-3-fedtsyrer og folat, der kan reducere risikoen for hjertekarsygdomme og knogleskørhed. Samtidig indeholder spinat få kalorier, så den kan spises i rigelige mængder uden at belaste dit kalorieindtag.

3. Den danske favorit
Kartofler er en god kilde til fibre, som holder dig mæt i længere tid. Derudover indeholder de C-vitamin, som hjælper med optagelsen af jern, samt B-vitamin, der styrker både cellerne og immunforsvaret. Derudover indeholder de kalium, som er gavnligt for både hjerte og muskler.

4. De grønne
Grønsager bør være en del af alle dine måltider. De er rige på fibre, der holder fordøjelsen sund og skaber en stabil tarmflora. De er også fulde af vitaminer og mineraler, der understøtter kroppens basale funktioner.

Læs også: Spis dig til stærkere knogler med disse fødevarer

5. Protein og næring i en pakke
Æg er blandt de mest næringsrige fødevarer, du kan vælge. Med 12,5 g protein pr. 100 gram, er æg særligt mættende. Æg indeholder alle de essentielle aminosyrer, samt vitaminer som A, B, D, E og K, der er vigtige for kroppens vedligeholdelse.

6. Hold doktoren for døren
Et æble om dagen, holder doktoren for døren, eller i hvert fald næsten. Udover at give mæthed, takket være de mange fibre, har æbler også en rensende effekt på kroppen. Pektin i æblerne binder sig til kolesterol og toksiner, hvilket hjælper med at udskille de giftige stoffer fra kroppen.

7. Den sprøde
Mandler er fulde af sunde fedtsyrer, der mindsker risikoen for hjertekarsygdomme. De indeholder også fibre, der skaber mæthed og kan dæmpe sukkertrangen. Vær opmærksom på portionerne, da mandler er kalorieholdige. 18 mandler svarer nemlig til cirka 100 kalorier.

8. Frokostens favorit
Et godt stykke rugbrød med mange kerner er en ideel kilde til komplekse kulhydrater. Det hjælper med at holde fordøjelsen i gang, giver mæthed og stabiliserer blodsukkeret, hvilket er essentielt for en jævn energifordeling gennem dagen.

Læs også: Kroppens reaktion på et højt proteinindtag

Artiklen er baseret på informationer fra Alt.

Læs også: Tequila, vin eller vodka – hvad er det sundeste valg?

Andre Artikler

Forskere: Influenza og COVID-19 kan øge risikoen for blodpropper markant

Et globalt studie viser, at selv almindelige virusinfektioner som influenza, COVID-19 og helvedesild kan øge risikoen for blodpropper...

Skiftet mellem sommer- og vintertid øger risikoen for sygdom

En ny amerikansk undersøgelse offentliggjort i tidsskriftet Proceedings of the National Academy of Sciences peger på, at det at stille...

Fødevarestyrelsen: Sådan undgår du farlig kemi i halloweenpynten

Fødevarestyrelsen advarer mod at købe halloweenpynt og engangsservice udenfor EU.Her er, hvad du skal være særligt opmærksom...

Sådan hjælper du dit barn med at nyde halloween uden frygt

Halloween kan være en sjov og kreativ højtid for mange børn, men for nogle kan de skræmmende dekorationer,...

Forskere: Influenza og COVID-19 kan øge risikoen for blodpropper markant

Et globalt studie viser, at selv almindelige virusinfektioner som influenza, COVID-19 og helvedesild kan øge risikoen for blodpropper...

Skiftet mellem sommer- og vintertid øger risikoen for sygdom

En ny amerikansk undersøgelse offentliggjort i tidsskriftet Proceedings of the National Academy of Sciences peger på, at det at stille...

Fødevarestyrelsen: Sådan undgår du farlig kemi i halloweenpynten

Fødevarestyrelsen advarer mod at købe halloweenpynt og engangsservice udenfor EU.Her er, hvad du skal være særligt opmærksom...