Vil du undgå rester af sprøjtegifte i din krop, bør du overveje at vælge økologiske alternativer til visse frugter og grøntsager.
Tal foretaget DTU Fødevareinstituttet fra 2019-2023 viser, at nogle fødevarer er særligt belastede med pesticidrester.
Hvad er pesticidrester?

Pesticidrester er små mængder af sprøjtemidler, der bliver tilbage i fødevarer efter dyrkningen.
De bruges til at beskytte afgrøder mod skadedyr og sygdomme, men kan stadig findes i maden ved høst.
Læs også: Nyt studie: Disse fødevarer kan være med til at sænke blodtrykket
Myndighederne fastsætter grænseværdier for at sikre, at mængderne ikke udgør en risiko for sundheden.
Æbler

55 procent af danske æbler indeholder rester af sprøjtegifte, mens tallet for udenlandske æbler er helt oppe på 88 procent.
Gulerødder

I danskproducerede gulerødder blev der i 2023 fundet rester af sprøjtegifte i 17 procent af prøverne.
For udenlandske gulerødder ses der derimod en stigning, hvor 40 procent af prøverne i 2023 indeholdt sprøjterester.
Læs også: Nyt studie peger på sammenhæng mellem overvægt og hurtigere Alzheimer-udvikling
Tomater

I 62 procent af udenlandske, konventionelt dyrkede tomater findes der sprøjterester. Til sammenligning indeholder ingen af de danske tomater pesticidrester.
Hvede

43 procent af det konventionelt dyrkede danske hvedemel, der er undersøgt, indeholder rester af sprøjtegifte. I udenlandsk hvedemel er der ikke fundet nogle rester.
Pærer

Der er fundet pesticidrester i 42 procent af danske pærer, mens næsten alle udenlandske pærer, hele 86 procent, indeholder sprøjtegifte.
Jordbær

83 procent af danske ikke-økologiske jordbær indeholder spor af sprøjtegifte. For udenlandske jordbær er andelen højere med 86 procent.
Læs også: Dette er de største kilder til C-vitamin - og det er ikke appelsiner
Artiklen er baseret på informationer fra Fødevarestyrelsen.dk og DTU Fødevareinstituttet.
Læs også: Studie afslører, hvordan B-vitaminer kan hænge sammen med Parkinsons forløb