De fleste af os har små uvaner i køkkenet – nogle mere farlige end andre.
Det er nemt at undervurdere risikoen for bakterier og madforgiftning, men mikrobiologer advarer om, at selv den mindste sjusk kan få store konsekvenser.
Her får du nogle konkrete råd fra førende eksperter.
Stop krydskontaminering i køkkenet
Ifølge Dr. Siyun Wang, professor i fødevaresikkerhedsteknologi ved University of British Columbia, spreder vi ubevidst bakterier fra råt kød, æg og grøntsager til andre overflader som køleskabshåndtag og vandhaner – steder, hvor bakterier kan overleve i ugevis.
Læs også: Derfor koger professionelle aldrig kartofler uden denne ene ingrediens
Vask hænder grundigt i 20 sekunder med varmt vand, brug et rent håndklæde – og hold råvarer adskilt.
Og nej, du skal ikke skylle råt kød – det spreder blot bakterier via vandsprøjt.
Desinficér dine overflader
Dr. Jae-Hyuk Yu, professor i bakteriologi ved University of Wisconsin-Madison, anbefaler at bruge en blegemiddelopløsning eller alkoholbaseret rengøringsmiddel til overflader efter tilberedning af kød.
Rengør dit køleskab mindst én gang om måneden, og sørg for, at temperaturen altid er under 4 °C. Det hæmmer bakterievækst effektivt.
Læs også: Denne populære type æg er den sundeste og har en række fordele
Steg kød korrekt
Kød skal have den rette kernetemperatur for at dræbe bakterier:
- 63 °C for hele kødstykker som okse og fisk (plus 3 minutters hviletid)
- 71 °C for hakket kød
- 74 °C for fjerkræ
Plastikskærebrætter er nemmere at rengøre end træ, da bakterier kan gemme sig i riller. Dog kan de afgive pesticidrester, hvis de er brugt mange gange.
Vask alle typer skærebrætter grundigt med varmt vand og sæbe.
Drop den gamle svamp
Køkkensvampe er bakteriebomber. Bruges de til at vaske redskaber med kødrester og derefter andet service, spreder du nemt farlige bakterier.
Læs også: 101 lande undersøgt: Disse madvaner vil forlænge din levetid
Dr. Jae-Hyuk Yu anbefaler at mikrobølge svampen dagligt i ét til to minutter (når den er våd), eller køre den igennem opvaskemaskinen.
Alternativt: brug karklude, der kan vaskes ved høj temperatur – og skift dem dagligt.
Tø aldrig kød op på køkkenbordet
Det kan være fristende, men ved stuetemperatur kommer ydersiden hurtigt i den farlige zone mellem 4 °C og 60 °C, hvor bakterier formerer sig lynhurtigt.
Optø i køleskab, mikroovn eller i koldt vand, der skiftes hver 30. minut.
Læs også: Morgenmadsprodukter er kun blevet mere usunde - sådan vælger du de rigtige
Stil aldrig mad fremme natten over
Ifølge en mikrobiolog fra Idaho og medicinsk laboratorieekspert certificeret af American Society for Clinical Pathology, som bruger pseudonymet Morticia, der formidler fødevaresikkerhed anonymt online, kan stivelsesrige retter som ris og pasta blive til bakteriefest på få timer.
Nogle bakterier producerer toksiner, der overlever selv genopvarmning.
Alt mad bør komme på køl senest to timer efter tilberedning – eller fire timer hvis den serveres indendørs. Udendørs i varme omgivelser har kortere tid.
Stol ikke blindt på “bedst før”-datoer
Dr. Alvaro San Millan, ekspert i bakterier ved Nationalt Center for Bioteknologi i Madrid, forklarer, at bakterier kan vokse, uden at vi kan se, lugte eller smage det.
Læs også: Denne aftendrik kan lette dit toiletbesøg om morgenen
Især salmonella kan være farlig i mikroskopiske mængder. Brug sanserne – men vid, at det ikke altid er nok.
Frys hellere mad ned, hvis du ikke kan spise det i tide. Frosne fødevarer holder sig meget længere.
Undgå skimmelsvamp
Mug på blød ost (som hytteost) betyder, at hele pakken skal smides ud.
På hårde oste som cheddar kan du skære mindst 2,5 cm omkring muggen væk og bruge resten – men pas på ikke at ramme muggen med kniven og sprede det.
Økologi og syktede produkter redder dig ikke fra bakterier
Selvom økologisk mad lyder sundere, er den ikke nødvendigvis mere sikker. Bakterier gør ikke forskel på dyrkningsmetode.
Og selv om salt, syre og krydderier kan bremse bakterievækst, er det ikke en garanti. Der har været udbrud af både listeria og salmonella i syltede produkter.
Vær ekstra forsigtig i tider med lav fødevaresikkerhed
Med budgetnedskæringer i fødevaresikkerhedsmyndigheder, såsom FDA, er der færre kontroller og prøvetagninger.
Ifølge Dr. Jae-Hyuk Yu bør man være ekstra opmærksom på højrisikofødevarer som salat, spirer og kød.
Morticia selv er gået over til plantebaseret kost og foretrækker at stege alt – en ekstra sikkerhedsforanstaltning i usikre tider.
Artiklen er baseret på informationer fra The Guardian.