De fleste kender den som smagsgiver i madlavningen. Den bidrager med både duft og dybde til stegt kylling og ovnbagte kartofler.
Men bag den velkendte aroma gemmer der sig en egenskab, som få havde forudset.
Forskere fra The Scripps Research Institute har nemlig kastet nyt lys over en særlig forbindelse, som findes naturligt i urten.
En ny tilgang til hjernesygdom
Det handler om stoffet carnosic acid, der findes i blandt andet rosmarin og salvie.
Læs også: Tidsbegrænset spisning kan mindske symptomer på Crohns sygdom, viser nyt studie
Tidligere studier har antydet, at dette stof kan reducere både inflammation og oxidativt stress i hjernen.
Begge er faktorer, der spiller en central rolle i udviklingen af Alzheimers.
Men problemet har været, at stoffet er for ustabilt til at fungere som egentlig behandling.
Derfor har forskerne udviklet en ny variant: diAcCA.
Læs også: Derfor er cashewnødder en ideel snack for din sundhed
Den er designet til at blive indtaget som tablet, og først i tarmen omdannes den til carnosic acid og optages i blodbanen.
I mus har denne løsning vist sig at give opsigtsvækkende resultater.
Hjernens forsvar bliver aktiveret
Behandlingen førte til, at hukommelsen blev genoprettet næsten til normalt niveau.
Samtidig steg antallet af synapser i hjernen, hvilket peger på forbedret kommunikation mellem nerveceller.
Læs også: Sådan vælger du de mindst skadelige ultraforarbejdede fødevarer
Endnu mere interessant er, at stoffet aktiveres udelukkende i områder, hvor der er inflammation. Det betyder, at raske dele af hjernen ikke påvirkes unødigt.
Forskernes analyser viste også, at mængden af skadelige proteiner i hjernen faldt. Heriblandt amyloid-β og phosphoryleret tau, som begge forbindes med Alzheimers.
Og fordi carnosic acid allerede er godkendt som sikker af de amerikanske sundhedsmyndigheder, kan vejen til forsøg med mennesker være kortere end normalt.
Artiklen er baseret på informationer fra Foodandwine.com.
Læs også: Det danske drikkevand kan øge risikoen for tarmkræft
Læs også: Over 1.000 kemikalier testet – disse kan muligvis påvirke tarmfloraen