I vinterhalvåret spiser mange aftensmad senere end resten af året.
Arbejdsdage slutter i mørke, og familieliv og fritidsaktiviteter presser måltidet længere frem på aftenen.
Ifølge ernæringsforskning kan netop denne ændring påvirke kroppen mere, end de fleste er klar over.
Kroppen regulerer søvn, fordøjelse og energiforbrug gennem et biologisk tidssystem, som normalt følger lys og mørke.
Læs også: Hvad sker der med din risiko for tidlig død, når du spiser mindre rødt kød?
Når dagslyset forsvinder tidligere, bliver kroppen mere følsom overfor andre signaler, herunder hvornår vi spiser.
Hvad forskningen viser
Forskning indenfor, hvornår vi spiser måltider, viser, at sene aftensmåltider kan belaste kroppen.
Et studie publiceret i The Journal of Clinical Endocrinology & Metabolism viser, at personer, der spiser sent, har højere blodsukker og forbrænder mindre fedt end personer, der spiser tidligere, selv når maden og sengetiden er den samme.
Et større studie publiceret i JAMA Network Open peger også på, at det gavner stofskiftet at indtage flere kalorier tidligere på dagen.
Læs også: Giver du dit barn vitamintilskud? Overdosering har sendt næsten 2.000 børn på hospitalet
Det hænger blandt andet sammen med lavere blodsukker, blodtryk og kolesterol.
Søvn og vintertræthed
Om vinteren får mange mindre dagslys, hvilket kan påvirke humør og søvn.
Når aftensmaden indtages tæt på sengetid, arbejder fordøjelsen samtidig med, at kroppen forsøger at falde til ro.
Ifølge Videnskab.dk kan det føre til dårligere søvn og øget træthed.
Læs også: Daglige bønner og soja kan sænke din risiko for forhøjet blodtryk med op til 19 procent
En realistisk tilgang
Pointen er ikke, at alle skal spise tidligt. Aktivitetsniveau, træning og hverdagsliv spiller en stor rolle.
Forskningen peger i stedet på, at måltidstidspunkt kan ses som et fleksibelt værktøj.
For nogle kan en tidligere aftensmad give bedre søvn og mere energi, mens andre har brug for et senere måltid. Bevidste valg er vigtigere end faste regler.
Kilder: The Conversation, Videnskab.dk, The Journal of Clinical Endocrinology & Metabolism og JAMA Network Open.
Læs også: Sådan kan påvirke din krop, hvis du spiser ananas hver dag
Læs også: Solbær, blåbær og brombær: hvad pigmentet i mørke bær gør ved dit hjerte
Denne artikel er skrevet og udgivet af Ida-Marie Palm Varbæk, som kan have anvendt AI i udarbejdelsen.