Du sætter elkedlen over til morgenkaffen og opdager, at der stadig står vand tilbage fra i går. Er det farligt at trykke på knappen igen? En hårdnakket påstand på sociale medier lyder, at genopkogt vand koncentrerer arsen, fluor og nitrat i så høj grad, at det bliver skadeligt eller ligefrem kræftfremkaldende.
Kemikeren Joe Schwarcz fra McGill Office for Science and Society afviser den slags som “grundløs frygtmagning”. At antyde, at en frisk kop kaffe brygget på genopkogt vand skulle påvirke helbredet, kalder han “absolut nonsens”.
Faktatjekkere er nået til samme resultat. Snopes har vurderet påstanden som misvisende: vandet forvandler sig ikke af sig selv til nye giftige stoffer, blot fordi det koges. For at nå akut arsen-toksisk niveau skulle man ifølge Snopes koge over 2.600 gallons vand ned til én kaffekop.
Danske forskere: “Vi var alle sammen døde”
Danske eksperter har afvist myten flere gange. Til faktatjek-tjenesten TjekDet og til Videnskab.dk sagde professor Søren Rud Keiding fra Aarhus Universitet allerede i 2017: “Vi var alle sammen døde, hvis det var sådan”.
Hans pointe er, at hverken fysikken eller kemien tillader, at nye skadelige stoffer opstår ud af det blå ved genopkogning. Jan Pravsgaard Christensen fra Institut for Immunologi og Mikrobiologi på Københavns Universitet formulerede det sådan, at hvis stoffet dukkede op efter anden kogning, ville det også have været der efter den første.
Kernen i myten bygger på en forveksling af koncentration og mængde. Når lidt vand fordamper, stiger koncentrationen af de mineraler, der allerede var opløst, men den samlede mængde ændrer sig ikke. Joe Schwarcz illustrerer det med fluor: at drikke 200 mL genopkogt vand øger dit fluor-indtag med kun cirka 0,02 mg. En ubetydelig forskel.
Nyt studie nuancerer nitrat-billedet
Et studie offentliggjort i juli 2025 i Scientific Reports fandt dog, at nitrat stiger målbart ved gentagne opkogninger. Forskere fra Golestan University of Medical Sciences i Iran testede 30 vandprøver over fem kogningscyklusser og målte en stigning på 0,75 mg/L nitrat per cyklus. Ud fra amerikanske EPA-tærskler beregnede de en øget, ikke-kræftfremkaldende sundhedsrisiko for alle aldersgrupper.
Studiet skal dog læses i kontekst. Udgangspunktet var iransk postevand med kun 0,56 mg/L nitrat, og selv efter fem opkogninger endte koncentrationen langt under den nuværende danske og europæiske grænseværdi på 50 mg/L. En international ekspertgruppe har i december 2025 anbefalet en skærpet forsigtighedsværdi på 6 mg/L, blandt andet af hensyn til tarmkræftrisiko, men også den lå intakt i forsøget.
Læs også: Det sker der med dit hjerte og kolesterol, når du spiser jordbær dagligt
Nitrat i drikkevand er i det hele taget under skarpt eftersyn i Danmark, og et stort dansk studie har kædet nitrat i drikkevand sammen med demens. Bekymringen retter sig dog mod råvandets kvalitet, ikke mod elkedlen.
Så hvad skal du gøre?
Konklusionen fra både danske forskere og internationale faktatjek er entydig. At koge dansk postevand to gange i elkedlen udgør ingen sundhedsrisiko. At koge kun én gang giver mest mening af hensyn til elregning og smag, for genopkogt vand mister ilt og kan smage lidt fladt i teen.
Har du derimod bekymringer om dit lokale vand, for eksempel fra egen boring med højt nitratindhold, er det den underliggende vandkvalitet, du skal have tjekket. Ikke antallet af opkogninger.
Læs også: Frugt og grønt klarede sig bedre end standard medicin mod en alvorlig nyrekomplikation
Denne artikel er skrevet og udgivet af Jesper Bengtson, som kan have anvendt AI i udarbejdelsen.