Et nyt australsk studie sætter fokus på, hvordan alkohol påvirker helbredet over mange år.
Forskningen ser ikke på enkelte personer, men på hele befolkningen over tid. Det giver et andet billede end tidligere undersøgelser, hvor perioderne ofte har været kortere.
Ifølge forskerne er det især de langsigtede effekter, der er afgørende. Sammenhængen bliver først rigtig tydelig, når man ser flere årtier samlet.
Risikoen vokser med alderen
Studiet er blevet offentliggjort i British Journal of Cancer og forklarer, at alkohol er en væsentlig medvirkende årsag til dødsfald fra flere kræftformer.
Læs også: Lavt D-vitamin handler ikke kun om sollys
Det gælder blandt andet kræft i lever, tarm, bryst samt de øvre luft- og fødeveje.
Forskerne fra La Trobe University fremhæver, at effekten er stærkest hos personer over 50 år.
Ældre generationer i Australien har generelt haft et højere alkoholforbrug end yngre, og det kan ses i dødelighedstallene.
Når befolkningen samtidig bliver ældre, ændrer det det samlede risikobillede.
Læs også: Disse grøntsager bør du købe på frost, ifølge diætister
Hvad betyder mindre forbrug
Studiet undersøger også, hvad der sker, hvis alkoholforbruget falder.
En reduktion på én liter ren alkohol om året pr. person, svarende til nogle få genstande om ugen, forbindes med færre dødsfald fra flere forskellige kræftformer.
Ifølge forskerne viser det, at selv begrænsede ændringer i hverdagen kan få effekt, når de sker på befolkningsniveau og over lang tid.
Fra forskning til forebyggelse
Forskerne peger på kendte tiltag som alkoholafgifter, begrænsning af salg og regler for markedsføring.
Læs også: Sådan påvirkes dit blodsukker af at spise mango hver dag
Verdenssundhedsorganisationen (WHO) vurderer, at intet alkoholforbrug er uden risiko for kræft. Studiet indgår derfor i en bredere debat om forebyggelse og folkesundhed.
Kilder: Medical Xpress, British Journal of Cancer og WHO.
Læs også: Dette sker i kroppen, hvis du spiser 2 dadler om dagen