Et nyt australsk studie sætter fokus på, hvordan alkohol påvirker helbredet over mange år.
Forskningen ser ikke på enkelte personer, men på hele befolkningen over tid. Det giver et andet billede end tidligere undersøgelser, hvor perioderne ofte har været kortere.
Ifølge forskerne er det især de langsigtede effekter, der er afgørende. Sammenhængen bliver først rigtig tydelig, når man ser flere årtier samlet.
Risikoen vokser med alderen
Studiet er blevet offentliggjort i British Journal of Cancer og forklarer, at alkohol er en væsentlig medvirkende årsag til dødsfald fra flere kræftformer.
Læs også: Ny metode kan bremse vægtøgning efter Ozempic og Wegovy
Det gælder blandt andet kræft i lever, tarm, bryst samt de øvre luft- og fødeveje.
Forskerne fra La Trobe University fremhæver, at effekten er stærkest hos personer over 50 år.
Ældre generationer i Australien har generelt haft et højere alkoholforbrug end yngre, og det kan ses i dødelighedstallene.
Når befolkningen samtidig bliver ældre, ændrer det det samlede risikobillede.
Læs også: Derfor behøver du ikke at smide dine gamle krydderier ud
Hvad betyder mindre forbrug
Studiet undersøger også, hvad der sker, hvis alkoholforbruget falder.
En reduktion på én liter ren alkohol om året pr. person, svarende til nogle få genstande om ugen, forbindes med færre dødsfald fra flere forskellige kræftformer.
Ifølge forskerne viser det, at selv begrænsede ændringer i hverdagen kan få effekt, når de sker på befolkningsniveau og over lang tid.
Fra forskning til forebyggelse
Forskerne peger på kendte tiltag som alkoholafgifter, begrænsning af salg og regler for markedsføring.
Læs også: Kan flydende grøntsager erstatte et måltid? Eksperter giver svaret
Verdenssundhedsorganisationen (WHO) vurderer, at intet alkoholforbrug er uden risiko for kræft. Studiet indgår derfor i en bredere debat om forebyggelse og folkesundhed.
Kilder: Medical Xpress, British Journal of Cancer og WHO.
Læs også: Sådan kan yoghurt påvirke dit blodtryk, hvis du spiser det ofte