Du kender sikkert nogen, der taber sig hurtigt med vægttabsinjektioner – men hvorfor virker det ikke på dig? Ny forskning afslører, at svaret ligger et helt andet sted end i kostplaner og kalorieoptælling.
Når kiloene ikke rykker sig, selv med en sprøjte i hånden
Du står måske med en recept i hånden. Klar til at tage hul på en ny begyndelse med den hypede vægttabsinjektion, som “alle” taler om.
Du har hørt succeshistorierne: Veninden, der smed 10 kilo på rekordtid. Kollegaen, der pludselig fik styr på blodsukkeret og appetitten.
Men du selv? Du tager din dosis, spiser som anbefalet, og alligevel bliver vægten stående. Hvad sker der?
Læs også: Dagligt indtag af mandler kan påvirke inflammation
Det viser sig, at forklaringen måske ikke ligger i, hvor meget du spiser – men hvordan og hvorfor.
En ny japansk undersøgelse har nemlig kastet lys over, at der er én bestemt gruppe, som vægttabsmedicin ser ud til at have minimal effekt på. Og det har alt at gøre med dine spisevaner – ikke din fysik, stofskifte eller motivation.
De skjulte spisevaner, der spænder ben for vægttabet
Forskere fra Kyoto Universitet og Gifu Universitet har undersøgt en gruppe japanske deltagere med type 2-diabetes, som alle fik den populære GLP-1 medicin.
Denne type behandling virker ved at efterligne et hormon i kroppen, der blandt andet regulerer sult og blodsukker.
Læs også: Hvad sker der med kroppen uden frugt og grøntsager
Med andre ord: Det er designet til at hjælpe dig med at spise mindre – og dermed tabe dig.
Men forskerne opdagede hurtigt, at ikke alle deltagere reagerede ens. Efter et år med medicinen havde nogle tabt sig markant, mens andre næsten ikke havde rørt sig på vægtskalaen.
Den store forskel viste sig at ligge i, hvordan deltagerne spiste – og hvad der udløste deres sult.
Undersøgelsen fokuserede på tre typer spiseadfærd:
Læs også: Sådan kan blåbær påvirke din krop, hvis du spiser dem hver dag
- Ekstern spisning – du spiser, fordi noget ser lækkert ud, ikke fordi du er sulten
- Emotionel spisning – du spiser for at dulme følelser som stress, kedsomhed eller sorg
- Restriktiv spisning – du undertrykker din sult og forsøger at kontrollere dit indtag for at tabe dig
Mens ekstern spisning faktisk så ud til at blive dæmpet effektivt af medicinen, var billedet helt anderledes for de to andre grupper.
Både emotionelle og restriktive spisere havde betydeligt sværere ved at opnå fedttab – selv efter 12 måneders behandling.
Hvorfor virker det så ikke, når du spiser med følelserne?
Den store forskel handler sandsynligvis om, hvor i kroppen (og hjernen) din sult opstår. Ekstern sult er overfladisk – du bliver fristet af synet eller duften af mad, og her kan GLP-1 medicinen slå effektivt ned på appetitten.
Men når sulten kommer indefra – styret af uro, nedtrykthed eller stress – så rammer medicinen forbi målet. Den kan ikke dulme følelser. Den kan ikke kurere, at du bruger mad som trøst.
Læs også: Bananer havner i ny sundhedsdebat efter læges udmelding
Restriktive spisemønstre viser sig også at være problematiske. Selvom det kan lyde som en god ting at forsøge at spise mindre, tyder resultaterne på, at denne form for selvkontrol faktisk kan være kontraproduktiv, når det gælder effekten af vægttabsmedicin.
Kroppen reagerer på restriktion med forsvar: Forbrændingen sænkes, og sultsignalerne skærpes – hvilket gør det svært for medicinen at få et ordentligt tag.
Fremtidige studier vil sandsynligvis uddybe disse sammenhænge og måske føre til, at læger i fremtiden laver en slags “spiseprofil”, før de udskriver vægttabsmedicin. Ikke alle typer overspisning kan nemlig tackles med en sprøjte.
Artiklen er baseret på informationer fra Unilad
Læs også: Ernæringsekspert advarer om snacks der kan gøre dig træt