Ny forskning om light: Det her gør sødemidler faktisk ved dig

Dato:

Del denne artikel:

Del denne artikel:

Ny forskning afslører, hvordan lightprodukter påvirker din krop – og det er ikke helt som forventet.

Du drikker en light-sodavand, føler dig lidt sundere og regner med, at kroppen registrerer den søde smag som tilfredsstillende.

Men timer senere står du ved skabet – sulten og uforklarligt snacktrængende. Måske er det ikke bare dårlig viljestyrke. Måske er det sødemidlet, der sætter det hele i gang.

Et nyt banebrydende studie peger nemlig på, at kunstige sødestoffer snyder din hjerne til at tro, du har spist sukker – uden at kroppen følger med.

Sødt uden signal

Studiet, som er publiceret i det anerkendte tidsskrift Nature Metabolism, er det første af sin slags, hvor man har testet effekten af kunstige sødemidler som sukralose direkte på mennesker og ikke kun i laboratorier eller dyreforsøg.

Læs også: Bare fire ugers ændring i din kost kan sænke de biologiske tegn på aldring

75 forsøgspersoner blev testet med scanninger, blodprøver og spørgeskemaer – og resultatet overraskede forskerne bag, herunder Per Bendix Jeppesen fra Aarhus Universitet.

Når forsøgspersonerne drak en sukkerholdig væske, reagerede både hjerne og krop med signalstoffer, som udløste mæthedsfornemmelse.

Men når drikken i stedet indeholdt sødemidlet sukralose, viste hjernen samme aktivitet, mens kroppen forblev passiv.

Det betyder, at hjernen bliver “snydt” til at tro, den har fået energi – men fordi kroppen ikke sender mæthedshormonerne GLP-1 og leptin, udebliver effekten.

Læs også: Sådan kan det påvirke din lever, når du spiser æg

Øget appetit efter lightprodukter

Forskernes observationer slutter ikke ved hormonniveauer. I spørgeskemaer efterfølgende vurderede deltagerne deres sult – og de, der havde indtaget sødemiddel, rapporterede en langt større trang til mad sammenlignet med dem, der havde fået sukker.

Og det er ikke nødvendigvis fordi sødemidler i sig selv er skadelige – men snarere fordi de skaber en fysiologisk ubalance mellem det hjernen tror, og det kroppen rent faktisk oplever.

Især deltagere med overvægt reagerede kraftigere på sødemidlet. Det tyder på, at kroppen – når den i forvejen er i ubalance – bliver endnu mere sårbar over for signalforvirring, hvilket kan gøre det sværere at kontrollere appetitten i det lange løb.

Ikke alt ved sødemidler er skidt

Sødemidler som sukralose, aspartam (E951) og acesulfam-K (E950) er i dag udbredte i både danske og internationale lightprodukter.

Læs også: Sådan kan det påvirke dit blodsukker, når du drikker matcha

De indeholder få eller ingen kalorier og har derfor længe været anbefalet til diabetikere og personer med svær overvægt.

Men ifølge forskerne bør man nu begynde at skelne mellem, hvem der faktisk har gavn af dem – og hvem der måske ender med at spise mere i forsøget på at “spare kalorier”.

Det nye studie understreger, at:

  • Kunstige sødemidler påvirker hjernens belønningssystem
  • Kroppen udsender ikke mæthedssignaler ved indtagelse
  • Effekten er stærkest hos overvægtige deltagere
  • Sødemidler kan føre til øget madtrang på kort sigt

Fremtidige studier vil formentlig afdække, om de samme reaktioner gælder for andre sødemidler som aspartam og acesulfam-K, men ifølge Per Bendix Jeppesen er det sandsynligt, at effekten går igen.

Læs også: Sådan kan det påvirke din lever, når du spiser hvidløg regelmæssigt

Pointen er ikke, at alle skal droppe lightdrikke – men at vi skal være opmærksomme på, at kroppen ikke altid bliver mæt, bare fordi hjernen tror det.

Artiklen er baseret på informationer fra TV 2

Læs også: 3 diæter undersøgt: Dette er den bedste til at bekæmpe leverfedt

Denne artikel er skrevet og udgivet af Mie D.H, som kan have anvendt AI i udarbejdelsen.

Andre Artikler

Sover dit barn under ni timer? Det kan efterlade synlige spor i hjernen

Grundskolebørn med for lidt søvn har målbart anderledes hjerner på MRI-scanninger, viser stort amerikansk studie.

Træner du om aftenen? Det kan forsinke din søvn, og hvornår det faktisk hjælper

Ny forskning viser hvornår aftenmotion er problematisk, og hvornår det er lige det din krop har brug for.

Én daglig sodavand kobles til 53 procent højere risiko for fedtlever – hvad du bør vide

Cirka én sodavand om dagen hænger sammen med markant højere risiko for fedt på leveren, viser en gennemgang af 12 studier.

Senfølger efter corona deler biologisk rod med PTSD

Forskere har fundet fælles biologiske spor på tværs af fem tilstande med invaliderende træthed.

Sover dit barn under ni timer? Det kan efterlade synlige spor i hjernen

Grundskolebørn med for lidt søvn har målbart anderledes hjerner på MRI-scanninger, viser stort amerikansk studie.

Træner du om aftenen? Det kan forsinke din søvn, og hvornår det faktisk hjælper

Ny forskning viser hvornår aftenmotion er problematisk, og hvornår det er lige det din krop har brug for.

Én daglig sodavand kobles til 53 procent højere risiko for fedtlever – hvad du bør vide

Cirka én sodavand om dagen hænger sammen med markant højere risiko for fedt på leveren, viser en gennemgang af 12 studier.