Du drikker en light-sodavand, føler dig lidt sundere og regner med, at kroppen registrerer den søde smag som tilfredsstillende.
Men timer senere står du ved skabet – sulten og uforklarligt snacktrængende. Måske er det ikke bare dårlig viljestyrke. Måske er det sødemidlet, der sætter det hele i gang.
Et nyt banebrydende studie peger nemlig på, at kunstige sødestoffer snyder din hjerne til at tro, du har spist sukker – uden at kroppen følger med.
Sødt uden signal
Studiet, som er publiceret i det anerkendte tidsskrift Nature Metabolism, er det første af sin slags, hvor man har testet effekten af kunstige sødemidler som sukralose direkte på mennesker og ikke kun i laboratorier eller dyreforsøg.
Læs også: Ny forskning: Der findes ikke én rigtig kost til en sund aldring
75 forsøgspersoner blev testet med scanninger, blodprøver og spørgeskemaer – og resultatet overraskede forskerne bag, herunder Per Bendix Jeppesen fra Aarhus Universitet.
Når forsøgspersonerne drak en sukkerholdig væske, reagerede både hjerne og krop med signalstoffer, som udløste mæthedsfornemmelse.
Men når drikken i stedet indeholdt sødemidlet sukralose, viste hjernen samme aktivitet, mens kroppen forblev passiv.
Det betyder, at hjernen bliver “snydt” til at tro, den har fået energi – men fordi kroppen ikke sender mæthedshormonerne GLP-1 og leptin, udebliver effekten.
Læs også: Kostmønster kobles til bedre hjertesundhed i stort studie
Øget appetit efter lightprodukter
Forskernes observationer slutter ikke ved hormonniveauer. I spørgeskemaer efterfølgende vurderede deltagerne deres sult – og de, der havde indtaget sødemiddel, rapporterede en langt større trang til mad sammenlignet med dem, der havde fået sukker.
Og det er ikke nødvendigvis fordi sødemidler i sig selv er skadelige – men snarere fordi de skaber en fysiologisk ubalance mellem det hjernen tror, og det kroppen rent faktisk oplever.
Især deltagere med overvægt reagerede kraftigere på sødemidlet. Det tyder på, at kroppen – når den i forvejen er i ubalance – bliver endnu mere sårbar over for signalforvirring, hvilket kan gøre det sværere at kontrollere appetitten i det lange løb.
Ikke alt ved sødemidler er skidt
Sødemidler som sukralose, aspartam (E951) og acesulfam-K (E950) er i dag udbredte i både danske og internationale lightprodukter.
Læs også: Derfor kan bananer være en hjælp, hvis du kæmper med forhøjet blodtryk
De indeholder få eller ingen kalorier og har derfor længe været anbefalet til diabetikere og personer med svær overvægt.
Men ifølge forskerne bør man nu begynde at skelne mellem, hvem der faktisk har gavn af dem – og hvem der måske ender med at spise mere i forsøget på at “spare kalorier”.
Det nye studie understreger, at:
- Kunstige sødemidler påvirker hjernens belønningssystem
- Kroppen udsender ikke mæthedssignaler ved indtagelse
- Effekten er stærkest hos overvægtige deltagere
- Sødemidler kan føre til øget madtrang på kort sigt
Fremtidige studier vil formentlig afdække, om de samme reaktioner gælder for andre sødemidler som aspartam og acesulfam-K, men ifølge Per Bendix Jeppesen er det sandsynligt, at effekten går igen.
Læs også: Nyt lægemiddel kan støtte vægttab uden de velkendte GLP-1-bivirkninger
Pointen er ikke, at alle skal droppe lightdrikke – men at vi skal være opmærksomme på, at kroppen ikke altid bliver mæt, bare fordi hjernen tror det.
Artiklen er baseret på informationer fra TV 2
Læs også: Disse fødevarer giver ifølge læger oftest problemer med GLP-1 mediciner