Ny forskning om light: Det her gør sødemidler faktisk ved dig

Dato:

Del denne artikel:

Del denne artikel:

Ny forskning afslører, hvordan lightprodukter påvirker din krop – og det er ikke helt som forventet.

Du drikker en light-sodavand, føler dig lidt sundere og regner med, at kroppen registrerer den søde smag som tilfredsstillende.

Men timer senere står du ved skabet – sulten og uforklarligt snacktrængende. Måske er det ikke bare dårlig viljestyrke. Måske er det sødemidlet, der sætter det hele i gang.

Et nyt banebrydende studie peger nemlig på, at kunstige sødestoffer snyder din hjerne til at tro, du har spist sukker – uden at kroppen følger med.

Sødt uden signal

Studiet, som er publiceret i det anerkendte tidsskrift Nature Metabolism, er det første af sin slags, hvor man har testet effekten af kunstige sødemidler som sukralose direkte på mennesker og ikke kun i laboratorier eller dyreforsøg.

Læs også: Kan du drikke light-sodavand og stadig tabe dig? Forskere giver svaret

75 forsøgspersoner blev testet med scanninger, blodprøver og spørgeskemaer – og resultatet overraskede forskerne bag, herunder Per Bendix Jeppesen fra Aarhus Universitet.

Når forsøgspersonerne drak en sukkerholdig væske, reagerede både hjerne og krop med signalstoffer, som udløste mæthedsfornemmelse.

Men når drikken i stedet indeholdt sødemidlet sukralose, viste hjernen samme aktivitet, mens kroppen forblev passiv.

Det betyder, at hjernen bliver “snydt” til at tro, den har fået energi – men fordi kroppen ikke sender mæthedshormonerne GLP-1 og leptin, udebliver effekten.

Læs også: Sådan kan det påvirke kroppen, når du spiser granatæblekerner hver dag

Øget appetit efter lightprodukter

Forskernes observationer slutter ikke ved hormonniveauer. I spørgeskemaer efterfølgende vurderede deltagerne deres sult – og de, der havde indtaget sødemiddel, rapporterede en langt større trang til mad sammenlignet med dem, der havde fået sukker.

Og det er ikke nødvendigvis fordi sødemidler i sig selv er skadelige – men snarere fordi de skaber en fysiologisk ubalance mellem det hjernen tror, og det kroppen rent faktisk oplever.

Især deltagere med overvægt reagerede kraftigere på sødemidlet. Det tyder på, at kroppen – når den i forvejen er i ubalance – bliver endnu mere sårbar over for signalforvirring, hvilket kan gøre det sværere at kontrollere appetitten i det lange løb.

Ikke alt ved sødemidler er skidt

Sødemidler som sukralose, aspartam (E951) og acesulfam-K (E950) er i dag udbredte i både danske og internationale lightprodukter.

Læs også: Mounjaro gav 35 procent større vægttab hos kvinder efter overgangsalderen: Én bestemt faktor spillede ind

De indeholder få eller ingen kalorier og har derfor længe været anbefalet til diabetikere og personer med svær overvægt.

Men ifølge forskerne bør man nu begynde at skelne mellem, hvem der faktisk har gavn af dem – og hvem der måske ender med at spise mere i forsøget på at “spare kalorier”.

Det nye studie understreger, at:

  • Kunstige sødemidler påvirker hjernens belønningssystem
  • Kroppen udsender ikke mæthedssignaler ved indtagelse
  • Effekten er stærkest hos overvægtige deltagere
  • Sødemidler kan føre til øget madtrang på kort sigt

Fremtidige studier vil formentlig afdække, om de samme reaktioner gælder for andre sødemidler som aspartam og acesulfam-K, men ifølge Per Bendix Jeppesen er det sandsynligt, at effekten går igen.

Læs også: Din startvægt kan afgøre, om gentagne slankekure er skadelige for dit helbred

Pointen er ikke, at alle skal droppe lightdrikke – men at vi skal være opmærksomme på, at kroppen ikke altid bliver mæt, bare fordi hjernen tror det.

Artiklen er baseret på informationer fra TV 2

Læs også: Nyt studie: To enkle strategier bremser vægthop efter Ozempic-stop

Denne artikel er skrevet og udgivet af Mie D.H, som kan have anvendt AI i udarbejdelsen.

Andre Artikler

Denne simple fleksibilitets-test kan afsløre din risiko for tidlig død

Kondition og styrke er veldokumenterede markører for et langt liv, men et tredje mål har indtil nu stået i skyggen af de to andre.

Hun målte sit blodsukker i 30 dage: Disse ting overraskede hende

Hvordan påvirker mad, motion, søvn og stress egentlig blodsukkeret? Det ville den 33-årige journalist Alexa Mellardo undersøge ved...

Ny forskning: Denne søvnvane forbindes med angst og depression

Et nyt studie af 23.000 voksne peger på, at denne søvnvane kan hænge sammen med angst, depression og ensomhed, uanset om du sover nok timer.

Ny forskning: Mobilspil kan lindre depression

Mange tager antidepressiv medicin uden at blive helt raske, og nu er et nyt bud på løsningen dukket op fra et overraskende sted.

Denne simple fleksibilitets-test kan afsløre din risiko for tidlig død

Kondition og styrke er veldokumenterede markører for et langt liv, men et tredje mål har indtil nu stået i skyggen af de to andre.

Hun målte sit blodsukker i 30 dage: Disse ting overraskede hende

Hvordan påvirker mad, motion, søvn og stress egentlig blodsukkeret? Det ville den 33-årige journalist Alexa Mellardo undersøge ved...

Ny forskning: Denne søvnvane forbindes med angst og depression

Et nyt studie af 23.000 voksne peger på, at denne søvnvane kan hænge sammen med angst, depression og ensomhed, uanset om du sover nok timer.