Ny undersøgelse: Forarbejdet plantebaserede fødevarer er sundere end animalske

Dato:

Del denne artikel:

Del denne artikel:

Et nyt studie viser, at plantebaserede alternativer til kød og mælk generelt har sundhedsmæssige fordele sammenlignet med deres animalske modstykker.

En ny undersøgelse ledet af seniorforsker fra Oxford University Marco Springmann og publiceret i det peer-reviewede tidsskrift Proceedings of the National Academy of Sciences (PNAS) har konkluderet, at der er store sundheds- og miljømæssige fordele ved at erstatte kød og mejeriprodukter med plantebaserede alternativer.

Det skriver Dansk Vegetarisk Forening i en pressemeddelelse.

Det gælder for både ‘rene’ plantebaserede fødevarer, såsom bønner, linser og bælgfrugter, såvel som forarbejdede plantebaserede alternativer til kød- og mejeriprodukter.

“Vores resultater peger på, at der findes en række fødevareprodukter, som, når de erstatter kød og mejeriprodukter i de nuværende kostformer, kan have flere fordele, herunder reduktion af ernæringsmæssige ubalancer, kostrelaterede risici og dødelighed samt lavere miljøpåvirkning, mindre ressourceforbrug og lavere forurening”, lyder det bl.a. i studiet.  

Læs også: Sådan kan kunstige sødemidler påvirke kroppen

Alle alternativer til kød og mælk – både hele plantefødevarer og forarbejdede plantebaserede produkter – var således forbundet med reduceret risiko for kroniske sygdomme.

Omvendt var konventionelle kødprodukter forbundet med øgede risici, lyder et af de mest opsigtsvækkende resultater fra analysen. 

Hos Dansk Vegetarisk Forening hilser man analysen velkommen og påpeger, at studiet er det seneste i en række af undersøgelser, der peger i samme retning.

“Vi ved fra andre store studier, at en plantebaseret kost har en lang række sundhedsfordele som f.eks. lavere risiko for hjertekarsygdomme, type 2-diabetes og visse former for kræft. Det er ikke overraskende, at der er forskelle fra produkt til produkt, og derfor er det ekstra vigtigt med solid evidens og korrekt oplysning i forhold til den betydning, vores kost har på både vores egen og planetens sundhed”, siger generalsekretær Rune-Christoffer Dragsdahl i pressemeddelelsen.

Læs også: Sådan kan det påvirke dit blodsukker, når du drikker frugtjuice

[irp]

De næringsmæssige fordele  

Oxford-studiet har også undersøgt næringsdensiteten – mængden af vigtige næringsstoffer per portion – i forskellige animalske og plantebaserede produkter.

Her blev det igen påvist, at udskiftning af kød og mejeriprodukter med forskellige typer plantebaserede alternativer medførte forbedringer.

Eksempelvis kan man få et bedre næringsindhold ved at udskifte kød- og mejeriprodukter med protein fra soja, ærter, bønner, tofu eller tempeh. Primært fordi disse indeholder mindre mættet fedt, flere fibre samt et højere kaliumindhold end deres animalske modstykker.

Centerleder i Plantebaseret Videnscenter Katrine Ejlerskov, der tillige er ph.d. i human ernæring, mener, at saglig og korrekt oplysning om forskellige fødevarers næringsindhold og sundhedseffekter er afgørende i en saglig offentlig debat om den mad, vi spiser.

Læs også: Denne hverdagsurte kan sænke dit systoliske blodtryk med over 8 mmHg på bare tre uger

“Jeg er generelt stor fortaler for uforarbejdede eller mildt forarbejdede fødevarer i kosten og mener, at disse bør være i fokus. At lave mad fra bunden med rene råvarer kan dog være en udfordring for mange i en travl hverdag, og i overgangen hertil kan også forarbejdede plantebaserede produkter have deres berettigelse i kosten, fordi de smager godt, og fordi det hjælper forbrugerne med at lave mad på en mere miljøvenlig og etisk måde”, siger hun i pressemeddelelsen.

Den offentlige debat bør derfor ikke blive til en “for eller imod”-diskussion, men bør tage afsæt i fagligt funderede oplysninger og anbefalinger til, hvordan gennemsnitsforbrugeren realistisk set kan sammensætte en sund og nærende kost, mener hun.

Artiklen er baseret på informationer fra Via Ritzau.

[irp]
[irp]

Læs også: Tager du fiskeolie? Disse grupper profiterer markant mere af omega-3 mod hjertesygdom

Læs også: Her er den sundeste madlavningsspray ifølge diætister

Denne artikel er skrevet og udgivet af Ida-Marie Palm Varbæk, som kan have anvendt AI i udarbejdelsen.

Andre Artikler

Sådan kan kunstige sødemidler påvirke kroppen

Kunstige sødestoffer bruges ofte som alternativ til sukker, men virkningen afhænger både af typen og af den enkelte...

Nyt studie: Melatonin-brugere havde 90 procent højere risiko for hjertesvigt

Et nyt studie rejser spørgsmål om sikkerheden ved langvarig brug af det populære søvntilskud.

49 procent stopper med Wegovy inden for et år – her er årsagen

En ny dansk undersøgelse viser, at mange har svært ved at fortsætte behandlingen med Wegovy.

Tager du Ozempic eller Wegovy? Sådan beskytter du dine muskler under vægttabet

En stor del af vægttabet på GLP-1-medicin kan komme fra dine muskler, ikke kun fedtet.

Sådan kan kunstige sødemidler påvirke kroppen

Kunstige sødestoffer bruges ofte som alternativ til sukker, men virkningen afhænger både af typen og af den enkelte...

Nyt studie: Melatonin-brugere havde 90 procent højere risiko for hjertesvigt

Et nyt studie rejser spørgsmål om sikkerheden ved langvarig brug af det populære søvntilskud.

49 procent stopper med Wegovy inden for et år – her er årsagen

En ny dansk undersøgelse viser, at mange har svært ved at fortsætte behandlingen med Wegovy.