Fødevareforgiftning rammer millioner verden over hvert år.
Ifølge Statens Serum Institut bliver danskerne i gennemsnit syge 1,4 gange om året med diarre eller opkast grundet fødevareforgiftning.
Health Matters har talt med infektionsspecialist Dr. Tina Z. Wang fra NewYork-Presbyterian/Columbia University Irving Medical Center.
Hun forklarer, at sygdommen typisk opstår, når mikroorganismer eller toksiner trænger ind i kroppen via maden.
Læs også: Sådan påvirker kikærter din krop, hvis du spiser dem ofte
Bakterier som salmonella, E. coli, campylobacter og listeria er blandt de mest kendte syndere.
Norovirus er en hyppig viruskilde, mens parasitter spiller en mindre, men stadig reel rolle.
Forureningen sker ofte under håndtering eller opbevaring. Det kan være utilstrækkelig håndvask, råt kød tæt på frugt og grønt, eller mad, der står for længe ved stuetemperatur.
Store produktioner kan rammes, hvis vand til skylning eller vanding er forurenet.
Læs også: Eksperter: Kombucha er ikke en sikker genvej til bedre tarmflora
Hvem rammes hårdest?
Symptomerne viser sig oftest som diarré, mavesmerter, kvalme, opkast eller feber.
De kan komme hurtigt, indenfor en time, men også først flere dage senere.
De fleste raske voksne kommer sig uden behandling, fortæller Dr. Tina Z. Wang, men sygdommen kan blive alvorlig for ældre, små børn, gravide og personer med nedsat immunforsvar.
Lægehjælp er nødvendig ved blod i afføring eller opkast, høj feber, stærke smerter eller hvis man ikke kan holde væske i sig.
Læs også: Sådan påvirker et dagligt indtag af granola din krop
Sådan mindsker du risikoen i hverdagen
En stor del af tilfældene kan undgås med enkelte rutiner:
- Vask hænder, før du laver mad – især efter kontakt med råt kød.
- Hold rå og færdige varer adskilt.
- Sørg for gennemtilberedning og hurtig nedkøling af rester.
- Følg myndighedernes advarsler om tilbagekaldte produkter.
Dr. Tina Z. Wang understreger, at helt almindelige vaner i køkkenet er den mest effektive måde at undgå en ubehagelig aften efter middagen.
Kilder: Health Matters.
Læs også: Forskning: D-vitamin påvirker ikke covid-forløb, men kan have effekt på senfølger