Sandheden om plantedrikke – er de sunde?

Dato:

Del denne artikel:

Del denne artikel:

Plantedrikke er blevet en fast del af mange danskeres daglige kost som en erstatning for almindelig komælk, men er de egentlig så sunde, som de fremstilles som?

Klassificering af fødevarer
Kigger man nærmere på plantedrikke, såsom havre-, ris-, mandel- eller sojadrik, opdager man, at de ofte er ultraforarbejdede produkter. Det betyder, at de gennemgår mange processer og tilsættes forskellige ingredienser som olie, sukker og stabilisatorer for at opnå en konsistens, der minder om mælk. 

Ifølge Anja Biltoft-Jensen, seniorforsker og forskningsgruppeleder ved DTU Fødevareinstituttet, kategoriseres disse drikke hovedsageligt som ultraforarbejdede. Dette placerer dem i kategori 4 i NOVA-klassificeringssystemet, som bruges til at rangere fødevarer efter, hvor forarbejdede de er. Skalaen går fra 1 til 4, hvor den fjerde kategori anses for at være den mindst sunde.

Ikke alle ultraforarbejdede fødevarer er ens
Ultraforarbejdede fødevarer har længe haft et dårligt ry for at være usunde og forbundet med livsstilssygdomme. Dog understreger Anja Biltoft-Jensen, at man ikke kan skære alle ultraforarbejdede produkter over én kam, efter at mange nye plantebaserede produkter er kommet til.

“Det er ikke som sådan usundt for kroppen at indtage plantedrikke, som det for eksempel er med slik og sodavand, og de stoffer, der er tilsat, er jo godkendt af myndighederne og altså ikke farlige eller giftige”, forklarer Anja Biltoft-Jensen til Videnskab.dk. Dog er der en risiko for, at de kan erstatte mere næringsrige, naturlige fødevarer i kosten, hvilket kan få negative konsekvenser for sundheden.

Læs også: Det sker med dit hjerte og dine led, når du spiser fede fisk to gange om ugen

Plantedrikke kan ikke erstatte komælk
Mange bruger plantedrikke som erstatning for komælk, men næringsindholdet er ikke det samme. Forskning fra DTU Fødevareinstituttet viser, at plantedrikke generelt har færre vitaminer og mineraler end komælk. For eksempel er indholdet af kalcium, jod og B12-vitamin markant lavere. En undtagelse er dog E-vitamin, som er vigtigt for immunforsvaret, da plantedrikke indeholder en god mængde af det. Fødevarestyrelsen advarer dog imod risdrikke, som indeholder kræftfremkaldende arsen og bør undgås, især af børn.

Plantemælk kræver omtanke
Selvom plantedrikke kan være en del af en sund kost, skal de bruges med omtanke. De kan ikke uden videre erstatte komælk og bør ikke udgøre en stor del af din daglige kost. Sørg for at få essentielle næringsstoffer fra andre kilder, hvis du vælger plantebaserede alternativer.

Artiklen er baseret på informationer fra Videnskab.dk.

Læs også: Du finder det i tyggegummi og tandpasta: Nyt studie kobler populært sødemiddel til øget risiko for hjerteanfald

Denne artikel er skrevet og udgivet af Ida-Marie Palm Varbæk, som kan have anvendt AI i udarbejdelsen.

Andre Artikler

Nye tal vækker bekymring: Kræft rammer flere yngre voksne

De kendte risikofaktorer peger den rigtige vej, men kurverne gør alligevel noget helt andet hos de yngste engelske voksne.

WHO’s første globale retningslinjer for børnefedme: Medicin og kirurgi er sidste udvej

Antallet af børn med fedme er firedoblet siden 1990, og nu lægger WHO en samlet linje for, hvad der skal prøves først, og hvad der kun må overvejes til sidst.

Slagtilfælde er næsten fordoblet hos unge voksne, og forskerne ved ikke hvorfor

Blodpropper i hjernen rammer oftere mennesker i tyverne, trediverne og fyrrerne end for en generation siden, og de gængse forklaringer slår ikke helt til.

Pas på ‘mirakelcremer’: Forskere har fundet ud af, at etiketten ikke altid viser sandheden

Et stikprøvetjek af cremer købt på nettet fandt noget, der slet ikke stod på etiketten.

Nye tal vækker bekymring: Kræft rammer flere yngre voksne

De kendte risikofaktorer peger den rigtige vej, men kurverne gør alligevel noget helt andet hos de yngste engelske voksne.

WHO’s første globale retningslinjer for børnefedme: Medicin og kirurgi er sidste udvej

Antallet af børn med fedme er firedoblet siden 1990, og nu lægger WHO en samlet linje for, hvad der skal prøves først, og hvad der kun må overvejes til sidst.

Slagtilfælde er næsten fordoblet hos unge voksne, og forskerne ved ikke hvorfor

Blodpropper i hjernen rammer oftere mennesker i tyverne, trediverne og fyrrerne end for en generation siden, og de gængse forklaringer slår ikke helt til.