Forskere fra University Hospital Bonn, University of Bonn og University Hospital Tübingen fulgte 90 raske voksne i fire uger. Deltagerne bar en sensor der målte blodsukkeret døgnet rundt, og en app bad dem løbende rapportere sult, mæthed og humør. Studiet blev offentliggjort i det fagfællebedømte tidsskrift eBioMedicine i december 2025.
Da forskerne kiggede på de rå tal, faldt humøret ganske rigtigt sammen med lavere blodsukker. Men da de justerede for deltagernes egen sultfølelse, forsvandt sammenhængen mellem glukose og humør stort set. Med andre ord: det er ikke selve blodsukkerdykket der gør os irriterede – det er den oplevelse af energimangel, vi selv registrerer.
Sult er det afgørende mellemled
“Når blodsukkeret falder, falder humøret også. Men denne effekt opstår kun fordi folk så føler sig mere sultne,” siger Kristin Kaduk, førsteforfatter på studiet og postdoc-forsker ved University Hospital for Psychiatry and Psychotherapy i Tübingen, ifølge en pressemeddelelse fra University of Bonn.
Fundet nuancerer den udbredte forestilling om at et blodsukkerdyk automatisk aktiverer irritabilitet. Det er ikke tallet på en glukosemåler der taler direkte til hjernen, men den fortolkning kroppen selv laver af signalerne.
Læs også: Spiser du meget forarbejdet mad? Det kan hæve din hjerteanfaldsrisiko med 47 procent
Kropsbevidsthed virker som en stødpude
Forskerne målte også deltagernes evne til at mærke egne kropssignaler – det man kalder interoception. Deltagere med bedre fornemmelse for signalerne oplevede færre humørsvingninger hen over de fire uger. De havde ikke nødvendigvis et gennemsnitligt bedre humør, men deres humør svingede mindre op og ned.
“Vores resultater tyder på at bevidst at mærke sin egen krop kan fungere som en slags stødpude for humøret,” siger Nils Kroemer, professor i medicinsk psykologi ved University of Bonn og korresponderende forfatter på studiet, i pressemeddelelsen.
Praktiske konsekvenser for mellemmåltider
De klassiske råd om at spise regelmæssigt giver stadig mening for de fleste. Men studiet peger på at det ikke behøver at være selve blodsukker-tallet der jages med den næste snack.
Det handler snarere om at læse kroppens signaler og reagere passende, før irritabiliteten bygger sig op. Kroemer peger på at fundet kan få betydning for behandling af tilstande hvor både stofskifte og humør er ude af balance. Målrettet træning af kropsbevidsthed og skånsom stimulering af vagusnerven der forbinder organerne med hjernen, kan blive relevante værktøjer.
Læs også: Det du spiser i 40'erne og 50'erne afgør muligvis dit helbred senere i livet
Vigtige forbehold
Studiet er et observationsstudie, ikke et forsøg der beviser årsagssammenhæng. Deltagerne var raske voksne med en gennemsnitsalder på 24 år, og resultaterne skal derfor ikke uden videre overføres til fx personer med diabetes eller kliniske depressive tilstande.
Alligevel peger fundet i en klar retning: sammenhængen mellem sult og humør er mere psykologisk, end den er rent kemisk. Oplever du ofte kraftige humørsvingninger eller vedvarende træthed uden forklaring, hører det hjemme hos egen læge – ikke i en app der måler blodsukkeret.
Læs også: Spiser du forarbejdet mad? Det kan ophobe fedt i dine muskler og slide dine knæ
Denne artikel er skrevet og udgivet af Jesper Bengtson, som kan have anvendt AI i udarbejdelsen.