Tidsbegrænset spisning er blevet populært, fordi metoden ikke kræver kalorietælling. I stedet handler det om at spise indenfor et fast tidsrum hver dag.
For mange har det gjort kostændringer lettere at fastholde i en travl hverdag.
Et nyt studie publiceret i BMJ Medicine viser dog, at tidspunktet for måltiderne kan have stor betydning for kroppens måde at reagere på kosten.
Derfor er timingen vigtig
Studiet er en metaanalyse gennemført af forskere fra National Taiwan University.
Læs også: Dette sker i din krop de første dage, hvis du stopper med at spise ultraforarbejdet mad
De har gennemgået randomiserede kontrollerede studier fra flere lande og analyseret, hvordan tidsbegrænset spisning påvirker stofskiftet.
Resultaterne viser, at metoden generelt giver bedre metabolisk sundhed end almindelige kostmønstre.
Effekten er på niveau med andre strukturerede diæter, men mange af deltagerne havde lettere ved at følge metoden over tid.
Tidspunkt fremfor længde
Det centrale fund er, at ikke alle former for tidsbegrænset spisning virker ens.
Læs også: Sådan kan det påvirke din krop, hvis du spiser cantaloupe regelmæssigt
Studiet peger på, at personer, der spiser tidligere på dagen, opnår bedre resultater end dem, der spiser sent.
Forbedringerne ses blandt andet i regulering af blodsukker, kropsvægt og hjertekarrelaterede mål.
Når sene måltider kombineres med lange spisevinduer, bliver resultaterne markant dårligere.
Kortere spisevinduer sent på dagen gav ikke samme konsekvente negative effekt.
Læs også: Disse plantestoffer kan sænke dit LDL-kolesterol med op til 12 procent uden medicin
Hvad betyder det i praksis?
Ifølge forskerne hænger resultaterne sammen med kroppens biologiske døgnrytme. Stofskiftet er bedre til at håndtere mad tidligere på dagen end sent om aftenen.
Studiets seniorforfatter, professor Ling Wei Chen, understreger, at fokus fremover ikke kun bør være på, hvor længe man spiser, men også hvornår.
Kilder: Medical Xpress og BMJ Medicine.
Læs også: Drikker du kefir hver morgen? Dette sker der faktisk med din tarmflora
Denne artikel er skrevet og udgivet af Ida-Marie Palm Varbæk, som kan have anvendt AI i udarbejdelsen.