Forældre og fagfolk, der arbejder med udviklingsforstyrrelser, efterlyser ofte flere redskaber end dem, der findes i dag.
Mange håber på nye tiltag, der kan supplere eksisterende støtteformer, men konkrete gennembrud er sjældne.
Derfor vækker det opsigt, når forskning peger på mulige nye veje – også selv når resultaterne kun er set i dyr.
Tre kosttilskud i fælles indsats
Et internationalt forskerhold har undersøgt, om næringsstoffer, der påvirker hjernens signalering, kan ændre adfærd hos mus, der bruges som modeller for autisme.
Læs også: Kardiologer peger på to fødevarer med dokumenteret effekt på kolesterol
I stedet for at teste hvert stof alene kombinerede forskerne tre velkendte supplementtyper i små mængder: zink, aminosyren serin og en blanding af forgrenede aminosyrer.
Baggrunden for forsøget var viden om, at mange autisme-relaterede træk hænger sammen med forstyrret kommunikation mellem hjerneceller og svækket synapsedannelse.
Forskerne ville derfor se, om en samlet tilgang kunne styrke disse processer bedre end ét enkelt tilskud ad gangen.
Effekt opstår kun i kombination
Musene fik tilskuddet over en kort periode, hvorefter forskerne analyserede både aktiviteten i bestemte hjerneområder og dyrenes sociale adfærd.
Læs også: Drikker du chai latte? Sådan kan den påvirke dit blodsukker
Interessant nok viste ingen af de tre stoffer effekt alene. Men som samlet cocktail ændrede de både nervecellernes samarbejde og musenes evne til at indgå i social kontakt.
Forskerne vurderer, at de tre næringsstoffer påvirker forskellige dele af samme biologiske system, og at netop denne synergi kan forklare de markante ændringer i hjernens funktion.
Langt fra resultater hos mennesker
Selvom studiet giver et spændende indblik i, hvordan flere næringsstoffer kan virke sammen i udviklingsrelaterede hjernesystemer, understreger eksperter i autismeforskning, at mus ikke kan afspejle den menneskelige oplevelse af autisme.
Tilstanden udvikler sig gennem komplekse genetiske, sensoriske og sociale faktorer, som dyr ikke deler.
Læs også: De fleste smider bananskrællen ud – men det er en fejl
De minder derfor om, at kosttilskud aldrig bør eksperimenteres med uden sundhedsfaglig rådgivning, især ikke hos børn, som er mere følsomme over for ændringer i stofskifte og dosering.
Forskerne bag studiet, som er offentliggjort i PLoS Biology, ser det som et første skridt mod at forstå, hvordan specifikke næringsstoffer i samspil kan påvirke hjernens udvikling. Men kliniske anvendelser ligger langt ude i fremtiden.
Artiklen er baseret på informationer fra PLoS Biology og Medical News Today
Læs også: Sådan får du mest muligt ud af squashens næringsstoffer