Du kender sikkert smagen af light-sodavand, sukkerfrit tyggegummi eller yoghurt med stevia. Sødestoffer er en fast del af hverdagen for mange danskere, der vil skære ned på kalorierne. De fleste tager dem i den tro, at kroppen slet ikke mærker dem.
Et nyt laboratorieforsøg udfordrer den antagelse. Forskere fra MRC Toksikologi-enheden ved University of Cambridge testede 39 kommercielt brugte sødestoffer mod 25 almindelige tarmbakterier.
De fandt, at omkring tre ud af fire sødestoffer hæmmede væksten af mindst én af bakterierne. Resultaterne blev offentliggjort i juli 2026.
Testen foregik i reagensglas, ikke i mennesker. Forskerne undersøgte også, hvad der sker, når sødestofferne blandes med andre stoffer, som vi får i os i hverdagen. Det var i de kombinationer, nogle af de mest overraskende resultater dukkede op.
Læs også: Skuespilleren Jennifer Garner deler to proteinrige smoothies, du nemt kan lave selv
Stevia-stof forværrede effekten sammen med antidepressivum
Isosteviol er et stof afledt af stevia-planten og bruges i fødevareindustrien. Da forskerne blandede det med duloxetin, aktivstoffet i antidepressivaet Cymbalta (Eli Lilly), ramte kombinationen to vigtige tarmbakterier markant hårdere, end sødestoffet gjorde alene.
De to bakterier hedder Roseburia intestinalis og Parabacteroides merdae og bidrager til at regulere blodsukker og tarmsundhed. I alt kortlagde forskerne mere end 100 overraskende vekselvirkninger mellem sødestoffer og stoffer som koffein, smagsstoffer og medicin.
Blandt de 39 testede sødestoffer var både kunstige som aspartam, sukralose og saccharin, naturlige som stevia-udtræk og monkfrugt samt sukkeralkoholer som sorbitol, maltitol og xylitol.
“Sødestoffer markedsføres ofte som metabolisk neutrale, men vores studie udfordrer denne idé,” siger Sonja Blasche, der er førsteforfatter på studiet.
Læs også: Derfor bør du spise mere af disse grønne grøntsager
Forskerne advarer mod at drage forhastede konklusioner
Studiet er lavet i reagensglas. Det betyder, at man ikke kan sige, om de samme effekter opstår i en levende tarm, hvor bakterierne lever sammen med andre mikrober, fordøjelsesenzymer og kostfibre. En effekt i et laboratorium kan være anderledes i kroppen.
En nyere forskningsgennemgang fra Tufts University i juni 2026 samlede 21 randomiserede forsøg i mennesker. Den fandt tegn på, at kalorie-fri sødestoffer kan påvirke både fastende insulin og langtidsblodsukker.
Forfatterne understregede dog, at mange studier slår alle sødestoffer sammen i én gruppe. Det kan dække over store forskelle mellem de enkelte stoffer, hvor nogle måske er mere problematiske end andre.
Tidligere forskning har også knyttet nogle af de sukkerfri sødestoffer til højere risiko for blodprop og slagtilfælde.
Læs også: Spiser du sent om aftenen? Det kan øge din risiko for fedtlever
Studiets forfattere skriver, at næste skridt er at teste kombinationerne i mere komplekse systemer og i sidste ende i mennesker.
Læs også: Disse næringsstoffer kan du komme til at mangle, hvis du tager GLP-1 medicin
Denne artikel er skrevet og udgivet af Aksel Kryhlmand, som kan have anvendt AI i udarbejdelsen.