I hollandske hjerte-patienter der dagligt fik 360 mikrogram af K2-formen menaquinone-7 (MK-7), skred kalkaflejringen i kranspulsårerne mindre end hos dem der fik placebo. Det viser VitaK-CAC-forsøget, et randomiseret forsøg med 167 personer publiceret i JAMA Cardiology i juni 2026.
Forskellen var beskeden, men statistisk sikker. Kalkscoren (målt i Agatston-enheder) steg fra 145 til 214 i placebogruppen over de to år mens den steg fra 135 til 184 i MK-7-gruppen. Forfatterne konkluderer at MK-7 kan bremse forkalkningen i endnu ikke-kalkede plakker hos hjerte-patienter, men at den kliniske betydning fortsat skal afklares.
Sådan dirigerer K2 kalken derhen den skal
Interessen for K2 handler om et protein kaldet matrix Gla protein. Proteinet binder calcium og forhindrer at det aflejres i blodkarrene, men det virker kun når K2 har aktiveret det. Den underliggende idé i VitaK-CAC-forsøget er at et højere K2-niveau i blodet giver flere aktiverede proteiner og dermed mindre kalk i pulsårerne.
I forsøget steg deltagernes plasmaniveau af MK-7 fra 0,50 til 6,56 mikrogram per liter i behandlingsgruppen. Det er samme mekanisme der får forskerne til at kigge på K2 i forhold til knoglerne hvor calcium omvendt gerne skulle blive.
Læs også: Disse symptomer kan afsløre, om du mangler A-vitamin
Meta-analyse: K2 flytter markørerne i knoglerne
En systematisk oversigt i tidsskriftet Frontiers in Endocrinology fra november 2025 samlede ni randomiserede forsøg med i alt 2.570 kvinder med knogleskørhed efter overgangsalderen. Analysen viser at K2-tilskud løftede niveauet af det knogleopbyggende protein osteocalcin og sænkede den underkarboxylerede form, altså den del af proteinet der ikke kan binde calcium til knoglen.
Effekten på markører for knogle-nedbrydning var mere blandet. En anden markør (TRAP) faldt tydeligt, mens forskellen på CTX var lille. Forfatterne noterer at der er brug for længere studier for at bekræfte de kliniske gevinster som fx en reel stigning i knoglemineraltætheden. Der er altså tegn på biokemisk effekt, men ikke endeligt bevis for at brudrisikoen falder.
Kvinder efter overgangsalderen er særligt udsatte for både knogleskørhed og forkalkning i pulsårerne, og forskere peger i stigende grad på oversete årsager til knogleskørhed.
Nuancerne: Ikke alle risikofaktorer flyttes
Ikke alt peger dog i én retning. En meta-analyse i Journal of Nutritional Science fra januar 2024 der samlede 17 forsøg, fandt ingen signifikant effekt af K-vitamintilskud på blodtryk, kolesterol, triglycerider eller CRP. Kun insulinresistens (målt via HOMA-IR) var lidt bedre i behandlingsgrupperne.
Læs også: Nyt forsøg: Simpelt fibertilskud styrker pigers knogler markant - men virker ikke på drenge
Pointen er vigtig. K2 ser ud til at påvirke selve kalkningsprocessen, men vitaminet er ikke en generel hjerte-forsikring der flytter alle klassiske risikomål.
Kosten først, tilskud på indikation
K2 findes ifølge EFSA hovedsageligt i animalske produkter som kød, ost og æg samt i fermenterede fødevarer. Den absolut rigeste kilde er den japanske ret natto, altså fermenterede sojabønner som de færreste danskere spiser. Herhjemme er lagrede hårde oste (fx gouda) og æggeblomme de mest realistiske kilder.
EFSA sætter et vejledende dagligt indtag af K-vitamin på 70 mikrogram for voksne. Panelet skelner ikke skarpt mellem K1 og K2 fordi datagrundlaget endnu er for spinkelt til separate anbefalinger. Doserne i VitaK-CAC (360 mikrogram MK-7 dagligt) ligger et godt stykke over det generelle behov og er en behandlingsdosis, ikke en generel anbefaling.
K2 erstatter heller ikke D-vitamin og calcium som Sundhedsstyrelsen anbefaler som tilskud i bestemte grupper. K2 er et supplement til, ikke en erstatning for, de to bedre kendte næringsstoffer.
Læs også: Spiser du gurkemeje for helbredet? Denne kombination gør det langt mere effektivt
Har du hjerte-kar-sygdom, knogleskørhed eller tager blodfortyndende medicin af typen warfarin (Marevan), så tal med din læge før du begynder på K-vitamintilskud. K-vitamin påvirker netop effekten af warfarin.
Læs også: Træningstilskud trækkes tilbage: Kan i værste fald føre til hjertestop
Denne artikel er skrevet og udgivet af Jesper Bengtson, som kan have anvendt AI i udarbejdelsen.