Hvad sker der egentlig, når det hele slutter? Er det bare sort? Eller er der en sidste mental rejse, vi tager med os?
Det spørgsmål har været grundlaget for både filosofi, religion og videnskab i århundreder.
Men hvor spekulation før var det eneste, vi havde, er der nu måske en reel, biologisk ledetråd – fanget helt tilfældigt under et rutinetjek.
Et uventet gennembrud
I 2022 lavede et canadisk forskerhold, med neurolog og neurokirurg Ajmal Zemmar i spidsen, et overraskende gennembrud.
Læs også: 11 skjulte tegn på, at du snart bliver syg
Ikke i et tophemmeligt laboratorium, men under et helt almindeligt EEG-studie, hvor en 87-årig mand med epilepsi fik målt sin hjerneaktivitet.
Manden døde pludseligt af hjertestop midt under scanningen – og for første gang nogensinde havde forskere nu adgang til de elektriske signaler i en menneskehjerne lige før, under og efter dødsøjeblikket.
Dataen viste noget helt uventet: aktiviteten i hjernen stoppede ikke brat. Tværtimod begyndte den at udvise et særligt mønster – et signal, der måske rummer nøglen til vores sidste bevidste oplevelse.
Hjernens mystiske bølger
Forskerne kunne registrere en stigning i såkaldte gamma-bølger – en type hjernebølge, man typisk forbinder med høj kognitiv funktion som bevidst opmærksomhed, drømme og især hukommelse.
Læs også: Hvad kokke og læger spiser, når de er syge eller har tømmermæd
Det satte straks tankerne i gang: kunne det være, at hjernen i sine sidste sekunder forsøger at samle trådene fra et helt liv?
Flere undersøgelser har tidligere påvist, at rotter viser samme bølgemønster, når de dør. Men det her var første gang, det blev målt i et menneske.
De mest oplagte tolkninger kredser om idéen om livets “flashback” – forestillingen om at se sit liv passere revy i brudstykker og følelser.
Mere end blot en teori
Selvom der kun er tale om én patient, og selvom mandens epilepsi kan have påvirket resultaterne, så er fundet ikke til at ignorere.
Læs også: Kombination af to lægemidler giver markant lavere kræftdødelighed
Det skaber ikke kun ny forståelse for, hvad bevidsthed egentlig er, men rejser også store spørgsmål om, hvornår vi faktisk dør – og hvornår det giver mening at erklære nogen for hjernedød.
Her er nogle af de ting, der skete i hjernen omkring dødstidspunktet:
- En stigning i gamma-aktivitet, som forbindes med hukommelse og bevidsthed
- Sammenhængende mønstre, som minder om dem vi ser under drømme og meditation
- En gradvis overgang fra livet til døden, frem for et brat stop
Resultaterne er publiceret i tidsskriftet Frontiers in Aging Neuroscience, og forskerteamet understreger, at mere data er nødvendigt. Men alene muligheden for, at vores sidste oplevelse i livet kan være en indre rejse gennem minder og følelser, er både tankevækkende og – på sin vis – trøstende.
Artiklen er baseret på informationer fra LADbible
Læs også: Læge afslører: Derfor kan McDonald’s faktisk lindre migræne
Læs også: Så lang tid kan du være vågen, før hjernen begynder at svigte