Aarhus bliver centrum for banebrydende forskningscenter

Dato:

Del denne artikel:

Del denne artikel:

Målet er, at centeret indenfor 10 år skal teste nye behandlinger af sygdommen.

Der er godt nyt for de cirka 12.000 danskere, som lever med Parkinsons sygdom – og måske særligt til dem, der får diagnosen i fremtiden.

Et nyt forskningscenter i Aarhus skal finde behandling, der kan bremse eller stoppe udviklingen af den alvorlige lidelse.

Centret skal ikke kun levere banebrydende opdagelser, men også sikre at resultaterne hurtigt kommer patienterne til gode.

Det skriver Aarhus Universitet i en pressemeddelelse.

Læs også: Forskere tester hjemmetagede blodprøver mod Alzheimer

Lundbeckfonden har bevilliget 313 millioner kroner til forskning i Parkinsons sygdom og andre Lewy body-lidelser.

Centerets ambitiøse målsætning er at være klar med kliniske forsøg indenfor 10 år.

Beløbet er givet som en seksårig bevilling på 223 millioner kroner med mulighed for fire års forlængelse på 90 millioner kroner.

Banebrydende opdagelser

I spidsen står Per Borghammer, som er professor på Aarhus Universitet og overlæge på Aarhus Universitetshospital.

Læs også: Studie viser 83 procent højere dødsrisiko ved mavefedme og lav muskelmasse

Han skal nu opbygge et forskningsmiljø, hvor nogle af de bedste danske og udenlandske forskere samarbejder på helt nye måder.

Lundbeck Foundation Parkinson’s Disease Research Center (PACE) skal fysisk placeres på Aarhus Universitetshospital.

Det bliver en afgørende styrke, at eksperter fra mange forskellige forskningsfelter skal arbejde tæt sammen under samme tag.

Helt praktisk betyder det, at grundforskere, som undersøger molekyler, celler og dyr, går ind ad den samme dør som kliniske forskere og deres patientgrupper – og ved kaffemaskinen møder de epidemiologer, der laver registerforskning på større befolkningsgrupper.

Læs også: Ny forskning har fundet en metode til at fremstille sunde chips

“Vigtige fund sker ofte i krydsfeltet mellem flere discipliner. Derfor er samarbejde en afgørende ambition. Nu bringer vi forskellige, stærke forskningsgrupper helt tæt sammen. Det skaber et unikt miljø både i dybden og bredden”, siger Per Borghammer i pressemeddelelsen.

Nye kræfter kommer med ny viden

Målet er, at centeret indenfor 10 år skal udføre kliniske forsøg med patienter og levere indledende bevis for effektiviteten af nye behandlinger.

Samtidig skal forskerne finde nye muligheder for at opdage Parkinsons sygdom tidligere – måske gennem blodprøver, skanninger, søvnundersøgelser, hudbiopsier, eller prøver fra mavetarmkanalen.

Forskningsdirektør i Lundbeckfonden, Jan Egebjerg, glæder sig til at følge den nye neuro-satsning.

Læs også: Er det risikabelt at tage aspirin hver dag som Trump? Forskningen afklarer

“Vores forventning er, at det nye center både skal gøre banebrydende opdagelser og sørge for, at de kommer patienter og samfundet til gode”, siger han i pressemeddelelsen.

Artiklen er baseret på informationer fra Via Ritzau.

Læs også: Nyt studie peger på, at kraftigt lys kan påvirke appetit og vægt

Andre Artikler

Disse ting gør et parforhold stærkt – uden store handlinger

Mange tror, at gode parforhold kræver store gestus. Forskning peger i stedet på noget langt mere jordnært.

Forskere tester hjemmetagede blodprøver mod Alzheimer

Et enkelt prik i fingeren kan blive nøglen til, hvem der fremover får mulighed for at bidrage til Alzheimerforskning.

Studie viser 83 procent højere dødsrisiko ved mavefedme og lav muskelmasse

Det usynlige samspil mellem fedt og muskler kan få stor betydning for, hvor sundt vi ældes.

Ny forskning har fundet en metode til at fremstille sunde chips

Sunde snacks har i mange år haft svært ved at måle sig med klassiske chips. Ny forskning peger nu på, at en ændret tilberedningsmetode kan gøre chips til et sundere alternativ.

Disse ting gør et parforhold stærkt – uden store handlinger

Mange tror, at gode parforhold kræver store gestus. Forskning peger i stedet på noget langt mere jordnært.

Forskere tester hjemmetagede blodprøver mod Alzheimer

Et enkelt prik i fingeren kan blive nøglen til, hvem der fremover får mulighed for at bidrage til Alzheimerforskning.

Studie viser 83 procent højere dødsrisiko ved mavefedme og lav muskelmasse

Det usynlige samspil mellem fedt og muskler kan få stor betydning for, hvor sundt vi ældes.