Aarhus bliver centrum for banebrydende forskningscenter

Dato:

Del denne artikel:

Del denne artikel:

Målet er, at centeret indenfor 10 år skal teste nye behandlinger af sygdommen.

Der er godt nyt for de cirka 12.000 danskere, som lever med Parkinsons sygdom – og måske særligt til dem, der får diagnosen i fremtiden.

Et nyt forskningscenter i Aarhus skal finde behandling, der kan bremse eller stoppe udviklingen af den alvorlige lidelse.

Centret skal ikke kun levere banebrydende opdagelser, men også sikre at resultaterne hurtigt kommer patienterne til gode.

Det skriver Aarhus Universitet i en pressemeddelelse.

Læs også: Sådan holder du dit hjem fri for bakterier hele vinteren

Lundbeckfonden har bevilliget 313 millioner kroner til forskning i Parkinsons sygdom og andre Lewy body-lidelser.

Centerets ambitiøse målsætning er at være klar med kliniske forsøg indenfor 10 år.

Beløbet er givet som en seksårig bevilling på 223 millioner kroner med mulighed for fire års forlængelse på 90 millioner kroner.

Banebrydende opdagelser

I spidsen står Per Borghammer, som er professor på Aarhus Universitet og overlæge på Aarhus Universitetshospital.

Læs også: Ny viden peger på tidlige risikofaktorer for tarmkræft

Han skal nu opbygge et forskningsmiljø, hvor nogle af de bedste danske og udenlandske forskere samarbejder på helt nye måder.

Lundbeck Foundation Parkinson’s Disease Research Center (PACE) skal fysisk placeres på Aarhus Universitetshospital.

Det bliver en afgørende styrke, at eksperter fra mange forskellige forskningsfelter skal arbejde tæt sammen under samme tag.

Helt praktisk betyder det, at grundforskere, som undersøger molekyler, celler og dyr, går ind ad den samme dør som kliniske forskere og deres patientgrupper – og ved kaffemaskinen møder de epidemiologer, der laver registerforskning på større befolkningsgrupper.

Læs også: En hidtil overset flagermusvirus har smittet mennesker

“Vigtige fund sker ofte i krydsfeltet mellem flere discipliner. Derfor er samarbejde en afgørende ambition. Nu bringer vi forskellige, stærke forskningsgrupper helt tæt sammen. Det skaber et unikt miljø både i dybden og bredden”, siger Per Borghammer i pressemeddelelsen.

Nye kræfter kommer med ny viden

Målet er, at centeret indenfor 10 år skal udføre kliniske forsøg med patienter og levere indledende bevis for effektiviteten af nye behandlinger.

Samtidig skal forskerne finde nye muligheder for at opdage Parkinsons sygdom tidligere – måske gennem blodprøver, skanninger, søvnundersøgelser, hudbiopsier, eller prøver fra mavetarmkanalen.

Forskningsdirektør i Lundbeckfonden, Jan Egebjerg, glæder sig til at følge den nye neuro-satsning.

Læs også: Knuder og hævelser: Hvornår bør man reagere

“Vores forventning er, at det nye center både skal gøre banebrydende opdagelser og sørge for, at de kommer patienter og samfundet til gode”, siger han i pressemeddelelsen.

Artiklen er baseret på informationer fra Via Ritzau.

Læs også: Genetisk disposition for blodsukkerstigninger kan øge Alzheimers-risiko med 69 procent

Andre Artikler

Sådan holder du dit hjem fri for bakterier hele vinteren

Vinteren betyder mere tid indendørs, og det kan øge risikoen for sygdom.Med enkle rengøringsvaner og fokus på...

Ny viden peger på tidlige risikofaktorer for tarmkræft

Forskere og læger advarer om, at tarmkræft i stigende grad rammer unge voksne, og at årsagen kan ligge tidligere i livet end hidtil antaget.

En hidtil overset flagermusvirus har smittet mennesker

Ny forskning viser, at en flagermusbåren virus kan have inficeret mennesker uden at blive opdaget af den eksisterende sygdomsovervågning.

Knuder og hævelser: Hvornår bør man reagere

De fleste mennesker opdager på et tidspunkt en bule eller hævelse på kroppen. Ofte forsvinder den igen, og...

Sådan holder du dit hjem fri for bakterier hele vinteren

Vinteren betyder mere tid indendørs, og det kan øge risikoen for sygdom.Med enkle rengøringsvaner og fokus på...

Ny viden peger på tidlige risikofaktorer for tarmkræft

Forskere og læger advarer om, at tarmkræft i stigende grad rammer unge voksne, og at årsagen kan ligge tidligere i livet end hidtil antaget.

En hidtil overset flagermusvirus har smittet mennesker

Ny forskning viser, at en flagermusbåren virus kan have inficeret mennesker uden at blive opdaget af den eksisterende sygdomsovervågning.