Aarhus bliver centrum for banebrydende forskningscenter

Dato:

Del denne artikel:

Del denne artikel:

Målet er, at centeret indenfor 10 år skal teste nye behandlinger af sygdommen.

Der er godt nyt for de cirka 12.000 danskere, som lever med Parkinsons sygdom – og måske særligt til dem, der får diagnosen i fremtiden.

Et nyt forskningscenter i Aarhus skal finde behandling, der kan bremse eller stoppe udviklingen af den alvorlige lidelse.

Centret skal ikke kun levere banebrydende opdagelser, men også sikre at resultaterne hurtigt kommer patienterne til gode.

Det skriver Aarhus Universitet i en pressemeddelelse.

Læs også: 5 hverdagsfødevarer du bør undgå, hvis du tager medicin mod forhøjet blodtryk

Lundbeckfonden har bevilliget 313 millioner kroner til forskning i Parkinsons sygdom og andre Lewy body-lidelser.

Centerets ambitiøse målsætning er at være klar med kliniske forsøg indenfor 10 år.

Beløbet er givet som en seksårig bevilling på 223 millioner kroner med mulighed for fire års forlængelse på 90 millioner kroner.

Banebrydende opdagelser

I spidsen står Per Borghammer, som er professor på Aarhus Universitet og overlæge på Aarhus Universitetshospital.

Læs også: Kendt medicin kan åbne døren til ny behandling af rygsmerter

Han skal nu opbygge et forskningsmiljø, hvor nogle af de bedste danske og udenlandske forskere samarbejder på helt nye måder.

Lundbeck Foundation Parkinson’s Disease Research Center (PACE) skal fysisk placeres på Aarhus Universitetshospital.

Det bliver en afgørende styrke, at eksperter fra mange forskellige forskningsfelter skal arbejde tæt sammen under samme tag.

Helt praktisk betyder det, at grundforskere, som undersøger molekyler, celler og dyr, går ind ad den samme dør som kliniske forskere og deres patientgrupper – og ved kaffemaskinen møder de epidemiologer, der laver registerforskning på større befolkningsgrupper.

Læs også: Hvad dine øjne og hud kan afsløre om dit kolesterol - uden en blodprøve

“Vigtige fund sker ofte i krydsfeltet mellem flere discipliner. Derfor er samarbejde en afgørende ambition. Nu bringer vi forskellige, stærke forskningsgrupper helt tæt sammen. Det skaber et unikt miljø både i dybden og bredden”, siger Per Borghammer i pressemeddelelsen.

Nye kræfter kommer med ny viden

Målet er, at centeret indenfor 10 år skal udføre kliniske forsøg med patienter og levere indledende bevis for effektiviteten af nye behandlinger.

Samtidig skal forskerne finde nye muligheder for at opdage Parkinsons sygdom tidligere – måske gennem blodprøver, skanninger, søvnundersøgelser, hudbiopsier, eller prøver fra mavetarmkanalen.

Forskningsdirektør i Lundbeckfonden, Jan Egebjerg, glæder sig til at følge den nye neuro-satsning.

Læs også: 8 tegn på cøliaki som mange voksne bærer rundt på i årevis uden at vide det

“Vores forventning er, at det nye center både skal gøre banebrydende opdagelser og sørge for, at de kommer patienter og samfundet til gode”, siger han i pressemeddelelsen.

Artiklen er baseret på informationer fra Via Ritzau.

Læs også: Disse risikofaktorer kan øge risikoen for demens

Andre Artikler

5 hverdagsfødevarer du bør undgå, hvis du tager medicin mod forhøjet blodtryk

Almindelige fødevarer kan forstærke, svække eller give farlige bivirkninger af din blodtryksmedicin.

Disse fødevarer kan gøre en forskel for din lever

Fedtlever hænger ofte sammen med livsstil og kost.Heldigvis kan ændringer i de daglige vaner være med til...

Dit barns sukkervaner de første to leveår kan påvirke risikoen for demens årtier senere

Et stort studie kobler lavere sukkerindtag i graviditet og småbarnstid til færre demenstilfælde 60 år senere.

Hvad hvidløg faktisk gør ved dit blodtryk – og hvor meget du skal spise

Meta-analyser peger på en beskeden, men reel blodtrykssænkning hos personer med forhøjet blodtryk.

5 hverdagsfødevarer du bør undgå, hvis du tager medicin mod forhøjet blodtryk

Almindelige fødevarer kan forstærke, svække eller give farlige bivirkninger af din blodtryksmedicin.

Disse fødevarer kan gøre en forskel for din lever

Fedtlever hænger ofte sammen med livsstil og kost.Heldigvis kan ændringer i de daglige vaner være med til...

Dit barns sukkervaner de første to leveår kan påvirke risikoen for demens årtier senere

Et stort studie kobler lavere sukkerindtag i graviditet og småbarnstid til færre demenstilfælde 60 år senere.