Aarhus bliver centrum for banebrydende forskningscenter

Dato:

Del denne artikel:

Del denne artikel:

Målet er, at centeret indenfor 10 år skal teste nye behandlinger af sygdommen.

Der er godt nyt for de cirka 12.000 danskere, som lever med Parkinsons sygdom – og måske særligt til dem, der får diagnosen i fremtiden.

Et nyt forskningscenter i Aarhus skal finde behandling, der kan bremse eller stoppe udviklingen af den alvorlige lidelse.

Centret skal ikke kun levere banebrydende opdagelser, men også sikre at resultaterne hurtigt kommer patienterne til gode.

Det skriver Aarhus Universitet i en pressemeddelelse.

Læs også: Immunforsvaret husker angrebet: Derfor vender gigten stærkere tilbage efter kræft-immunterapi

Lundbeckfonden har bevilliget 313 millioner kroner til forskning i Parkinsons sygdom og andre Lewy body-lidelser.

Centerets ambitiøse målsætning er at være klar med kliniske forsøg indenfor 10 år.

Beløbet er givet som en seksårig bevilling på 223 millioner kroner med mulighed for fire års forlængelse på 90 millioner kroner.

Banebrydende opdagelser

I spidsen står Per Borghammer, som er professor på Aarhus Universitet og overlæge på Aarhus Universitetshospital.

Læs også: Utæt hjerteklap hos ældre: Ny behandling mere end fordoblede overlevelseschancen

Han skal nu opbygge et forskningsmiljø, hvor nogle af de bedste danske og udenlandske forskere samarbejder på helt nye måder.

Lundbeck Foundation Parkinson’s Disease Research Center (PACE) skal fysisk placeres på Aarhus Universitetshospital.

Det bliver en afgørende styrke, at eksperter fra mange forskellige forskningsfelter skal arbejde tæt sammen under samme tag.

Helt praktisk betyder det, at grundforskere, som undersøger molekyler, celler og dyr, går ind ad den samme dør som kliniske forskere og deres patientgrupper – og ved kaffemaskinen møder de epidemiologer, der laver registerforskning på større befolkningsgrupper.

Læs også: For hvert ekstra glas alkohol om dagen stiger risikoen for bugspytkirtelkræft med 4 procent

“Vigtige fund sker ofte i krydsfeltet mellem flere discipliner. Derfor er samarbejde en afgørende ambition. Nu bringer vi forskellige, stærke forskningsgrupper helt tæt sammen. Det skaber et unikt miljø både i dybden og bredden”, siger Per Borghammer i pressemeddelelsen.

Nye kræfter kommer med ny viden

Målet er, at centeret indenfor 10 år skal udføre kliniske forsøg med patienter og levere indledende bevis for effektiviteten af nye behandlinger.

Samtidig skal forskerne finde nye muligheder for at opdage Parkinsons sygdom tidligere – måske gennem blodprøver, skanninger, søvnundersøgelser, hudbiopsier, eller prøver fra mavetarmkanalen.

Forskningsdirektør i Lundbeckfonden, Jan Egebjerg, glæder sig til at følge den nye neuro-satsning.

Læs også: Overraskende fund om TB-vaccination: BCG-vaccinen, som millioner har fået som børn, reducerede Alzheimers-hjerneforandringer markant i nyt Johns Hopkins-studie

“Vores forventning er, at det nye center både skal gøre banebrydende opdagelser og sørge for, at de kommer patienter og samfundet til gode”, siger han i pressemeddelelsen.

Artiklen er baseret på informationer fra Via Ritzau.

Læs også: Et protein i dine muskler forklarer, hvorfor motion virker mod type 2-diabetes

Denne artikel er skrevet og udgivet af Ida-Marie Palm Varbæk, som kan have anvendt AI i udarbejdelsen.

Andre Artikler

Immunforsvaret husker angrebet: Derfor vender gigten stærkere tilbage efter kræft-immunterapi

Nye analyser af ledvæske fra kræftpatienter peger på et særligt immun-mønster, der slår hårdere til for hvert nyt anfald.

Utæt hjerteklap hos ældre: Ny behandling mere end fordoblede overlevelseschancen

Et stort tysk forsøg testede en ny vej uden om den åbne hjertekirurgi hos nogle af de skrøbeligste hjertepatienter.

For hvert ekstra glas alkohol om dagen stiger risikoen for bugspytkirtelkræft med 4 procent

Bugspytkirtelkræft rammer ofte, før symptomerne for alvor melder sig, og forskere peger nu på en risikofaktor, mange danskere har tæt på hverdagen.

Overraskende fund om TB-vaccination: BCG-vaccinen, som millioner har fået som børn, reducerede Alzheimers-hjerneforandringer markant i nyt Johns Hopkins-studie

En vaccine, der har stået i børnevaccinationskort siden midten af forrige århundrede, viser nu uventede spor et helt andet sted i kroppen.

Immunforsvaret husker angrebet: Derfor vender gigten stærkere tilbage efter kræft-immunterapi

Nye analyser af ledvæske fra kræftpatienter peger på et særligt immun-mønster, der slår hårdere til for hvert nyt anfald.

Utæt hjerteklap hos ældre: Ny behandling mere end fordoblede overlevelseschancen

Et stort tysk forsøg testede en ny vej uden om den åbne hjertekirurgi hos nogle af de skrøbeligste hjertepatienter.

For hvert ekstra glas alkohol om dagen stiger risikoen for bugspytkirtelkræft med 4 procent

Bugspytkirtelkræft rammer ofte, før symptomerne for alvor melder sig, og forskere peger nu på en risikofaktor, mange danskere har tæt på hverdagen.