De fleste kender følelsen af at skulle til lægen og mærke uroen brede sig, når sprøjten kommer frem.
For mange patienter, især dem der lever med kroniske sygdomme, er gentagne indsprøjtninger en nødvendighed, men også en belastning.
Både børn, ældre og voksne beskriver ofte, hvordan nåleangst og smerter gør behandlingen til en udfordring i sig selv.
Derfor leder forskere verden over efter løsninger, der kan gøre medicinsk behandling både mere skånsom og nemmere at leve med i hverdagen.
Læs også: Pige kastede op og havde problemer med balancen - men blev bare sendt hjem
Inspiration fra naturens små stik
Et forskerhold fra Chung-Ang University i Sydkorea har vendt blikket mod et velkendt insekt for at finde svaret: bien.
Når en bi stikker, bliver brodden siddende i huden, og netop den mekanisme har inspireret udviklingen af en ny type mikronåle.
I stedet for stive og ubehagelige strukturer har forskerne skabt såkaldte elektrospundne web-mikronåle, som forener fleksibilitet med et sikkert greb i huden.
Resultatet er små, næsten usynlige nåle, der bliver siddende uden at genere brugeren.
Læs også: Hjerteeksperterne råber op: Fødevarer der holder dit hjerte stærkt efter 60
Metoden bygger på en proces, hvor ultratynde polymerfibre spindes omkring en metalnål.
Den fiberrige overflade efterligner bibrøddens små modhager og giver nålen mulighed for at forankre sig blidt, men effektivt.
Når teknologien kombineres med et plaster, kan medicinen frigives jævnt over længere tid – uden smerte og uden daglige stik.
Lovende resultater i de første forsøg
Forskerne testede teknologien med lægemidlet rivastigmin, der bruges i behandlingen af Alzheimers og Parkinsons.
Læs også: Hun begyndte at træne som 64-årig - i dag slår hun verdensrekorder
I dyreforsøg blev medicinen optaget bedre i kroppen sammenlignet med traditionelle metoder, og distributionen dækkede et langt større hudområde.
Samtidig oplevede dyrene minimal irritation, og eventuelle rødme forsvandt hurtigt, når plastret blev fjernet.
Potentialet rækker langt ud over neurologiske sygdomme. Holdet bag projektet ser store muligheder for at udvikle plastre til behandling af andre kroniske lidelser, hvor sikker og langsigtet medicinfrigivelse er afgørende.
Hvis teknologien fortsætter med at vise gode resultater, kan vi i fremtiden se en bred vifte af medicinske plastre, der kan erstatte eller supplere traditionelle sprøjter.
Læs også: Forskere afslører: Denne madvare kan dæmpe din rygetrang
For patienter betyder det en hverdag med færre smerter og mere frihed, og for sundhedsvæsenet en mulighed for at tilbyde behandling, som er både mere effektiv og mere patientvenlig.
Artiklen er baseret på informationer fra News Medical
Læs også: Kan et sundt kolesteroltal beskytte dig mod demens?