Mange går rundt med en fornemmelse af, at helbredet nok skal klare sig, så længe hverdagen fungerer. Men kroppen gemmer ofte på signaler, som kun bliver tydelige, når sygdommen bryder igennem. Nye forskningsdata viser, at hjertet sender advarsler længe før første anfald – ofte uden at vi selv opdager det.
Forvarsler længe før symptomer
Et stort internationalt forskerhold har gennemgået millioner af helbredsdata fra både USA og Sydkorea. De fandt, at langt størstedelen af dem, der senere fik alvorlige hjerteproblemer, havde målbare afvigelser flere år i forvejen.
Fire centrale målinger
Forskerne fokuserede på fire velkendte risikofaktorer: blodtryk, kolesterol, blodsukker og rygning. Det viste sig, at næsten alle med senere hjerteanfald havde ude-af-balance værdier på mindst ét af disse områder.
Ideelle værdier sjældne i praksis
Få deltagere befandt sig inden for de niveauer, som American Heart Association betegner som optimale. Selv små afvigelser viste sig at være tegn på en øget risiko over tid.
Læs også: Ny behandling med lavintens lyd giver håb til personer med tinnitus
Majoriteten havde flere afvigelser
Over 90 procent havde mere end én risikofaktor, der lå uden for normalområdet. Det gjaldt også personer, der ellers ansås for generelt raske.
Kvinder før 60 også i risikozonen
En del af analysen viste, at kvinder under 60 – en gruppe traditionelt vurderet som lavrisiko – oftere havde tidlige tegn, før de fik slagtilfælde eller hjertesvigt.
Ikke alle skal behandles
Selvom mange lå uden for idealværdierne, betyder det ikke, at alle burde have været i behandling. Mange raske mennesker ligger over de optimale værdier uden at være syge.
Fokus på de mest udsatte
Forskerne understreger, at sundhedssystemet skal koncentrere sig om dem, der har størst gavn af en indsats – ikke hele befolkningen. Screening af alle giver ikke nødvendigvis bedre resultater.
Læs også: Sådan kan citronvand påvirke dit kolesteroltal
Effekten af helbredstjek diskuteres
Selvom nogle eksperter anbefaler regelmæssige tjek efter 40-årsalderen, viser andre studier, at rutinemæssige helbredstjek ikke automatisk reducerer dødelighed i befolkningen.
Familiehistorik spiller en rolle
Har man hjertesygdom i den nærmeste familie, kan selv små afvigelser være relevante at følge tættere, da arvelighed øger risikoen markant.
Flere faktorer end studiet målte
Overvægt, fysisk inaktivitet og overgangsalder påvirker også risikoen, selvom de ikke indgik i selve datagrundlaget. Især kolesterol hos kvinder ændrer sig hurtigt efter menopausen.
Studiets hovedbudskab
Det centrale fund er, at hjertesygdom sjældent opstår uden forvarsler. Værdierne ændrer sig gradvist, og mange af disse ændringer kan spores længe før første symptomer.
Læs også: Sådan opdager du kræft tidligt – symptomerne du bør reagere på
Artiklen er baseret på informationer fra Videnskab.dk og Eurekalert
Læs også: Læger afslører: 11 tidlige tegn på type 2-diabetes, du ikke bør ignorere