Ny forskning fra Weill Cornell Medicine viser, at påvirkninger under graviditeten kan øge risikoen for angst hos barnet senere i livet.
Forskerne har i studiet undersøgt en særlig del af hjernen kaldet den ventral dentate gyrus. Det er en del af hippocampus, som er vigtig for at vurdere trusler i omgivelserne.
Ved at bruge musemodeller kunne forskerne vise, at denne hjernezone reagerer unormalt, hvis fostret har været udsat for et betændelseslignende miljø under graviditeten.
Ændring i hjernens adfærd
Undersøgelserne viste, at det ikke er generne i sig selv, der ændres, men derimod hvordan de bruges.
Læs også: Depressive symptomer kan øge demensrisikoen med op mod 50 procent
Ved at analysere DNA og RNA i enkelte nerveceller, fandt forskerne tusindvis af ændringer i områder, der styrer signaloverførsel mellem cellerne.
Disse ændringer kaldes epigenetiske, og de påvirker, hvordan hjernen fungerer i praksis.
Det viste sig, at nogle neuroner i den ventral dentate gyrus blev særligt påvirket. Når musene blev udsat for truende situationer, blev netop disse neuroner overaktive.
Det betød, at musene reagerede med overdreven frygt og undgåelse, en klassisk adfærd forbundet med angst.
Læs også: Ultraforarbejdet mad kobles til øget risiko for at udvikle Crohns sygdom
En tidlig sårbarhed med konsekvenser
Overaktiviteten i hjernen begyndte allerede før musene fysisk bevægede sig hen mod den farlige situation.
Det tyder på, at hjernen “forventede” fare og derfor overdrev sin reaktion.
Denne mekanisme kan være med til at forklare, hvorfor nogle mennesker har en medfødt tendens til angst, uden at det nødvendigvis skyldes oplevelser efter fødslen.
Resultaterne viser, at selv små ændringer i fostrets miljø kan have langvarig effekt på mental sundhed.
Læs også: Nyt studie: Mavefedt hænger sammen større risiko for problemer med hjertet
Forskerne håber nu, at lignende mekanismer kan identificeres hos mennesker, så man på sigt kan finde tidlige tegn på risiko for angst og udvikle målrettede behandlinger.
Artiklen er baseret på informationer fra News Medical.
Læs også: Ny forskning peger på en kønsforskel i evnen til at aflæse sygdomstegn i ansigter