Angst senere i livet kan ifølge ny forskning spores i graviditeten

Dato:

Del denne artikel:

Del denne artikel:

Ny forskning viser, hvordan angst allerede kan starte inden fødslen.

Ny forskning fra Weill Cornell Medicine viser, at påvirkninger under graviditeten kan øge risikoen for angst hos barnet senere i livet.

Forskerne har i studiet undersøgt en særlig del af hjernen kaldet den ventral dentate gyrus. Det er en del af hippocampus, som er vigtig for at vurdere trusler i omgivelserne.

Ved at bruge musemodeller kunne forskerne vise, at denne hjernezone reagerer unormalt, hvis fostret har været udsat for et betændelseslignende miljø under graviditeten.

Ændring i hjernens adfærd

Undersøgelserne viste, at det ikke er generne i sig selv, der ændres, men derimod hvordan de bruges.

Læs også: Sådan vælger du en sundere proteinbar i butikken

Ved at analysere DNA og RNA i enkelte nerveceller, fandt forskerne tusindvis af ændringer i områder, der styrer signaloverførsel mellem cellerne.

Disse ændringer kaldes epigenetiske, og de påvirker, hvordan hjernen fungerer i praksis.

Det viste sig, at nogle neuroner i den ventral dentate gyrus blev særligt påvirket. Når musene blev udsat for truende situationer, blev netop disse neuroner overaktive.

Det betød, at musene reagerede med overdreven frygt og undgåelse, en klassisk adfærd forbundet med angst.

Læs også: Derfor er COVID-19 sværere at genkende end før - her er symptomerne

En tidlig sårbarhed med konsekvenser

Overaktiviteten i hjernen begyndte allerede før musene fysisk bevægede sig hen mod den farlige situation.

Det tyder på, at hjernen “forventede” fare og derfor overdrev sin reaktion.

Denne mekanisme kan være med til at forklare, hvorfor nogle mennesker har en medfødt tendens til angst, uden at det nødvendigvis skyldes oplevelser efter fødslen.

Resultaterne viser, at selv små ændringer i fostrets miljø kan have langvarig effekt på mental sundhed.

Læs også: Dette kan ske med din krop, hvis du kopierer Donald Trumps kost

Forskerne håber nu, at lignende mekanismer kan identificeres hos mennesker, så man på sigt kan finde tidlige tegn på risiko for angst og udvikle målrettede behandlinger.

Artiklen er baseret på informationer fra News Medical.

Læs også: Influenzavaccination i februar kan stadig gøre en forskel

Andre Artikler

Sådan vælger du en sundere proteinbar i butikken

Proteinbarer kan virke som en sund løsning i en travl hverdag. Ny forskning viser dog, at kvaliteten ofte er lavere, end mange tror.

Derfor er COVID-19 sværere at genkende end før – her er symptomerne

COVID-19 fylder mindre i hverdagen, men sygdommen er ikke forsvundet. Her er symptomerne, som du bør kende.

Dette kan ske med din krop, hvis du kopierer Donald Trumps kost

Donald Trumps spisevaner har længe vakt opsigt for deres manglende balance.Hvis du fulgte den samme kost i...

Influenzavaccination i februar kan stadig gøre en forskel

Selvom vaccine ofte forbindes med efteråret, rejser februar stadig spørgsmålet om, hvorvidt vaccination giver mening.

Sådan vælger du en sundere proteinbar i butikken

Proteinbarer kan virke som en sund løsning i en travl hverdag. Ny forskning viser dog, at kvaliteten ofte er lavere, end mange tror.

Derfor er COVID-19 sværere at genkende end før – her er symptomerne

COVID-19 fylder mindre i hverdagen, men sygdommen er ikke forsvundet. Her er symptomerne, som du bør kende.

Dette kan ske med din krop, hvis du kopierer Donald Trumps kost

Donald Trumps spisevaner har længe vakt opsigt for deres manglende balance.Hvis du fulgte den samme kost i...