Banebrydende forskning: Sådan kan du forebygge demens fra en tidlig alder

Dato:

Del denne artikel:

Del denne artikel:

En ny undersøgelse afslører, at der findes 14 risikofaktorer for demens, som mange måske ikke er klar over. Den gode nyhed er, at nogle af disse faktorer kan påvirkes med enkle ændringer i hverdagen. 

Er demens uundgåeligt?
Ifølge en omfattende undersøgelse, som blev præsenteret af forskere ved den internationale Alzheimers-konference, kan op mod halvdelen af alle demenstilfælde forebygges eller forsinkes. Professor Gill Livingston fra University College London, som står bag undersøgelsen, udtaler: “Mange mennesker rundt om i verden tror, at demens er uundgåeligt, men det er det ikke. Vores rapport konkluderer, at du kan øge dine chancer betydeligt for at undgå demens eller forsinke sygdommen”.

Her er en liste over de 14 forskellige risikofaktorer, opdelt efter livsfaser. Forskerne har i deres undersøgelse vurderet, hvor stor en procentdel af risikoen for at udvikle demens, der kan tilskrives hver enkelt af disse faktorer.

Risikofaktorer tidligt i livet:

  • Lavere uddannelse (5%)

Risikofaktorer midt i livet:

Læs også: De første babyer født ved hjælp fra kunstig intelligens

  • Høretab (7%)
  • Højt kolesterol (7%)
  • Depression (3%)
  • Skade på hoved eller hjerne (3%)
  • Fysisk inaktivitet (2%)
  • Diabetes (2%)
  • Rygning (2%)
  • Højt blodtryk (2%)
  • Fedme (1%)
  • Overdrevet alkoholforbrug (1%)

Risikofaktorer i slutningen af livet:

  • Få sociale kontakter (5%)
  • Luftforurening (3%)
  • Synstab (2%)

Tag kontrol nu
Forskerne understreger, at selvom nogle risikofaktorer, som luftforurening og høretab, kan være svære at påvirke, er der stadig meget, man kan gøre selv. Det er aldrig for tidligt eller for sent at handle, og selv små ændringer i livsstilen kan gøre en stor forskel. Så hvorfor ikke starte med at være mere fysisk aktiv og holde hjernen i gang? Det kan måske være nøglen til et liv uden demens.

Artiklen er baseret på informationer fra The Guardian, The Lancet og Dagens.no.

Læs også: Næse og fødder kan have betydning for, hvor let man bliver syg

Andre Artikler

De første babyer født ved hjælp fra kunstig intelligens

Kunstig intelligens bruges nu i dele af fertilitetsbehandling. Det giver nye muligheder, men også nye risici.

Næse og fødder kan have betydning for, hvor let man bliver syg

Kulde kan påvirke både virus og kroppens forsvar – og forskning peger på, at temperaturen bestemte steder på kroppen kan spille en større rolle, end mange er klar over.

Sådan finder du ud af, om du har irritabel tyktarm

Mavesmerter og urolig mave kan fylde mere, end mange taler om. For en stor gruppe mennesker skyldes generne irritabel tyktarm.

Ny tilgang: Ultralyd kan være med til at ødelægge kræftvæv

Ultralyd har længe været et kendt værktøj i sundhedsvæsenet. Nu får teknologien en ny og mere aktiv rolle i behandlingen af kræft.

De første babyer født ved hjælp fra kunstig intelligens

Kunstig intelligens bruges nu i dele af fertilitetsbehandling. Det giver nye muligheder, men også nye risici.

Næse og fødder kan have betydning for, hvor let man bliver syg

Kulde kan påvirke både virus og kroppens forsvar – og forskning peger på, at temperaturen bestemte steder på kroppen kan spille en større rolle, end mange er klar over.

Sådan finder du ud af, om du har irritabel tyktarm

Mavesmerter og urolig mave kan fylde mere, end mange taler om. For en stor gruppe mennesker skyldes generne irritabel tyktarm.