Nyt forskningsprojekt kan ændre danskernes brødvaner

Dato:

Del denne artikel:

Del denne artikel:

Et forskerhold fra Aarhus Universitet vil undersøge, om et gammelt korn kan få en ny rolle i det danske køkken.

Arbejdet begynder i laboratorierne, hvor forskere fra Institut for Agroøkologi og Institut for Fødevarer forsøger at forstå, hvorfor byg opfører sig anderledes end hvede under bagning.

I pressemeddelelsen fra Aarhus Universitet beskrives det, at teamet undersøger, hvordan proteiner i byg opbygger dejens struktur.

Ifølge forskerne giver bygens proteinnetværk en helt anden elasticitet, hvilket gør dejen mindre smidig end en hvedebaseret.

AU forklarer, at man tester alt fra forskellige formalingsgrader til nye bagemetoder for at se, om byg kan fungere som et selvstændigt bagekorn.

Læs også: Sådan kan det påvirke kroppen, når du spiser granatæblekerner hver dag

Universitetet understreger samtidig, at målet ikke er at skabe en kopi af hvedebrød, men at undersøge, om byg kan udvikles til et alternativ med egne kvaliteter.

Sundhed får en ekstra dimension

I pressemeddelelsen henviser AU også til tidligere formidling af studier fra Aarhus Universitetshospital.

Her viste byg tegn på at kunne påvirke kroppens blodsukkerregulering mere positivt end hvede.

Forskerne understreger, at der er behov for yderligere dokumentation, men vurderer, at resultaterne kan blive relevante i projektets næste faser.

Læs også: Stort studie afslører: Denne kost hænger sammen med lavere risiko for fem kræftformer

Hvis forskningen lykkes, mener AU, at byg kan få en langt større plads i brødsortimentet.

Det vil ikke være en erstatning for hvede, men som et supplerende korn med tekniske, klimamæssige og potentielt sundhedsmæssige fordele.

Klimapres og robuste afgrøder

AU peger på, at byg kræver mindre kvælstof end hvede, hvilket gør kornet interessant i en tid med skærpet fokus på landbrugets forbrug af næringsstoffer.

Ifølge universitetet er udbyttet oftest lavere, men det kræver også mindre byg.

Læs også: Mad leveret til døren gav overraskende resultater hos personer med type 2-diabetes

Forskerne bemærker desuden, at byg håndterer vejromslag mere stabilt end hvede, hvilket ifølge pressemeddelelsen fra AU kan være en fordel i en global situation, hvor usikre leverancer af brødhvede ofte påvirker markedet.

Universitetet beskriver derfor projektet som et muligt svar på både klimamæssige og forsyningsmæssige udfordringer.

Kilder: Aarhus Universitet Pressemeddelelse.

Læs også: Ny forskning: Særlig tarmbakterie kan hjælpe med at holde kiloene væk efter vægttab

Denne artikel er skrevet og udgivet af Ida-Marie Palm Varbæk, som kan have anvendt AI i udarbejdelsen.

Andre Artikler

Frossen skulder: 7 tegn og hvad forskning viser faktisk lindrer smerterne

En stiv skulder, der stille vokser sig værre måned for måned, kan være meget mere end en forstrækning, og den forkerte reaktion kan forlænge forløbet.

Sådan kan det påvirke kroppen, når du spiser granatæblekerner hver dag

Granatæblekerner er fyldt med vitaminer, fibre og plantestoffer, der kan påvirke kroppen på flere måder. Men hvor meget...

Stort studie afslører: Denne kost hænger sammen med lavere risiko for fem kræftformer

Et globalt forskerhold har fulgt kostvanerne hos tæt på to millioner mennesker og fundet et mønster, der var tydeligst for fem bestemte kræftformer.

Hjertebanken: 7 årsager og advarselstegnene du ikke bør ignorere

De fleste tilfælde skyldes noget hverdagsagtigt, men visse ledsagesymptomer er grund til at ringe 112 i stedet for at tælle til ti.

Frossen skulder: 7 tegn og hvad forskning viser faktisk lindrer smerterne

En stiv skulder, der stille vokser sig værre måned for måned, kan være meget mere end en forstrækning, og den forkerte reaktion kan forlænge forløbet.

Sådan kan det påvirke kroppen, når du spiser granatæblekerner hver dag

Granatæblekerner er fyldt med vitaminer, fibre og plantestoffer, der kan påvirke kroppen på flere måder. Men hvor meget...

Stort studie afslører: Denne kost hænger sammen med lavere risiko for fem kræftformer

Et globalt forskerhold har fulgt kostvanerne hos tæt på to millioner mennesker og fundet et mønster, der var tydeligst for fem bestemte kræftformer.